mandag den 14. januar 2013

Et nyt år er i gang

Vi skulle ikke få en hvid Jul, som alle ellers troede, når nu sne og frost gjorde sit indtog 1. december. Det endte med en snestorm Lillejuleaften, og Juleaftensdag var sneen stort set forsvundet. I stedet har vi så siden gået og døjet med regn, regn og atter regn, som giver mudder, mudder og atter mudder på foldene! Hestene hader det, og de heste, som har sko på, må også finde sig i at gå med klokker, mens de er på fold. Mudderet gør, at de ikke når at få forhovene op af sølet, før baghoven sættes i jorden (sølet), så ofte kommer de til at træde på bagkanten af skoen; og vupti, så er den sko trådt skæv, og smeden må komme og rette den.

Mine har ikke haft forsko på de sidste to år, og det går ganske udmærket, at de går uden sko. Dog gør de nuværende forhold det svært for enhver hest - sko eller ej.

Vi fik frost igen, og det er skidt, når der ikke først har lagt sig et pænt lag sne. De mudrede folde bliver i stedet knoldede, og det er ubehageligt og ikke så lidt farligt for hestene at gå der. De fleste heste kan finde ud af at passe på sig selv, men knoldene giver basis for både hovknusninger og kodeledsforvridninger. Vi har talt om i stalden, om vi skulle benytte et par af sommerfoldene, så længe vinterfoldene er helt umulige. 

Jeg kan se, at mine heste tager sig tid til at sætte deres hove på et sikkert sted, inden de bevæger næste ben. Ret fantastisk. De bevæger sig så heller ikke så meget på foldene, som de plejer, og det finder man ud af, når man rider ud på fast grund. Så er der lukket op for energisluserne!

Mit humør er ikke så vildt fantastisk for tiden. Det er nu 4,5 år med hiv og sving for at få tømrerbutikken til at køre rundt. Krisen har været hård ved håndværksbranchen, og det er med en stor klump i halsen at læse om de mange håndværksmestre, som ikke kan se anden udvej end at dreje nøglen om. Alt foregår på en knivsæg, og ingen kan føle sig sikre. Man sidder faktisk bare og venter på, om det er ens egen tur næste gang. For arbejdet hænger ikke ligefrem på træerne, og der skal virkelig bruges meget tid på at få arbejde hjem. I det mindste har vi nogle gode, gamle kontakter, som har boligselskaber. Uden dem måtte vi finde på noget andet. For de private kunder har det heller ikke nemt. Bankerne vil ingenting, og det er rent faktisk dem, der holder liv i krisen. Bankerne vil ikke længere give kassekreditter til erhvervskunderne, og i hvert 3. tilfælde er de også bremsen, når det gælder nyt huskøb. Det er sgu' sørgeligt! Især når man så ser på, at vi - alle erhvervsdrivende - er blevet tvunget til at købe reklame til firmavognen, så den menige borger kan rende rundt og lege politibetjent og melde erhvervsdrivende til SKAT, hvis de mener, at der bliver lavet sort arbejde. Sådan en reklame til bilen løber op i min. 1.000 kr. Og det er plus moms! Fedt nok med en ekstra udgift! Tusinde tak til regeringen!

Men er man i dårligt humør, er der ikke noget bedre end at kysse på nogle bløde hestemuler og skyde lidt fasaner til fryseren. Forleden så jeg et foto, som en af mine FB venner havde lagt ud. Det var et foto af en gryde med fasansuppe. Det så afsindigt lækkert ud, så det må jeg da prøve!

Udenfor sner det lige så stille med nogle kæmpestore snefnug. For min skyld må der godt komme et pænt lag, så hestene igen har et nogenlunde plant underlag at gå på. Tror jeg vil lave mig en spand the og få tændt op i brændeovenen.

En pæn lille høst.

En skovsneppe kom i sik-sak. Læg mærke til den smukke fjerdrag. Bagved en skovdue, som den dag valgte en forkert rute.