Sommerens foldbumser

Så blev det varm og solrig sommer - igen! Det er der sikkert stor jubel over på Roskilde Festivalen, som åbnede dørene for campister og andet godt i lørdags. Når vinden er i vest, kan vi høre musikken fra festivalen, men den tager først til over weekenden. Musikken altså! Men vejret skulle skifte igen fra i nat, og så er det noget køligere sommertemperaturer, der loves. Det er egentlig helt fint for mig, for det er næsten uudholdeligt at ride, når det er så varmt, og der ikke er skygge på ridebanen.

Igen i dag tog jeg en tur til Nordsjælland for at se til mit frække føl! Da jeg ankom, havde hun netop gjort sig sin første erfaring med et stødhegn, så hun var ret sur! Og mig - eller noget andet menneske for sags skyld - gad hun overhovedet ikke at snakke med! Men da jeg satte mig græsset, var hun alligevel lidt for nysgerrig og skulle hen og tjekke mig ud. Hun er nu 1 uge gammel, og der er kommet mere fylde på hende. Jeg synes stadig, at hun har nogle gode vinkler og er fin og feminin. Og nu opgiver jeg altså at gætte på, hvad hendes farve ender med at blive. Det kan vi snakke om, når der er gået et par måneder - eller endnu bedre - når farvegentesten foreligger.




Da jeg satte mig i græsset, blev hun alligevel for nysgerrig.




Jeg er rigtig glad for dette føl!

Alexandrina skulle ha' en ormekur, så også føllet er dækket ind. Alex er sød nok, men jeg fik lige en til at holde hende på den anden side, så jeg var sikker på, at hun fik hele pastatuben. Og jeg var så koncentreret, at det først var ved et fnys, at jeg opdagede, at jeg havde stukket lillefingeren i krikkens ene næsebor! Så ikke nok med, at jeg proppede noget fuldstændigt usmageligt i hendes mund, jeg stod ved sødgrød også og ragede hende i næsen! Så hun gik sin vej, mens hun flehmede fornærmet. Jeg har ikke været den mest populære personage for hverken Alex eller føllet i dag!

Så var det tilbage sydpå og ud til de to andre foldbumser! Langt om længe kom smeden i går og fik beskåret deres hove, som gror helt vildt, når de kommer på græs. Jeg fik skrubbet deres vandkar og fyldt op med frisk og køligt vand, og så var der selvfølgelig også kvalitetstid. De er nogle dejlige krikker, og det er skønt, at de glade kommer mig i møde og vil stå og nusse. Græsset har gjort sin virkning med runde former, men snart bliver græsset mere træ-agtigt, og så er der knapt så meget næring i det. Men græs, det skal mine heste ha', og så tager vi det med, at gjorden har svært ved at nå!



Fede 1 og Fede 2




Når enden er god.....




Foldbumsen Baronesa

På vejen så jeg også nogle skønne blomster, som jeg lige tog et par billeder af...



Blå kornblomster





Ventetiden er endelig forbi!

Ja, jeg nåede knapt nok at skrive på Facebook, at jeg var ved at være træt af at vente på det føl, før Margrethe, ejeren af stedet, hvor Alex står, ringede lettere forpustet: "Så, nu er folingen gået i gang"! Jeg, der ellers var begyndt at pønse på at gå i seng, blev lysvågen!

Jeg vidste godt, at jeg ikke kunne nå at køre helt til Nordsjælland for bare at overvære lidt af folingen, så jeg blev hængende i røret, og så rapporterede Margrethe ellers detaljeret, hvar der skete - sekund for sekund.

I baggrunden kunne jeg høre Alex pruste og stønne, og hun rejste sig også en enkelt gang pga. en heftig presseve.

Selve folingen foregik sådan her i telefonen:
Så - nu stikker der to små hove ud - og nu kom lidt mere af benene. Og det er forben, så den ligger rigtigt. Nej nej Trunte (Alex), læg dig nu ned igen, pige.... Nu er der en mule! Nå, nu forsvandt den ind igen....nej, der er den! Og nu er halvdelen af hovedet ude.....Uh, den er lidt svær at få ud....Skal jeg hjælpe...Næh! Nu kommer den smuttende!

Og der lå føllet så med fosterhinden henover ører og øjne. Alexandrina havde rejst sig med det samme og gloede forskrækket på det lille rumvæsen, som lå i halmen. Da føllet pruster og ryster hovedet for at få fosterhinden af, var Alexandrina lige ved at kravle over boksvæggen af skræk!

Margrethe fjernede hinden og trak Alex hen til føllet, som jo lugtede af hende selv. Og så kunne det nok være, at moderrollen blev kick-startet, for Alex gik straks i gang med at slikke og rengøre føllet. Ved et trylleslag blev Alex mor med et stort M!

Der gik lige 5 minutter, så kom der gang i føllet - og vupti, så stod den op! Er naturen ikke bare fantastisk!

Det var lidt frygteligt at sidde så langt væk og ikke kunne være der og se det selv. Men Margrethes levende beskrivelse og jublen gjorde, at jeg næsten følte, at jeg var der. Du er saftsus'me en god jordemoder, Margrethe!!! Stort knus til dig!

Margrethes mand optog folingen på video, og den får jeg senere. Jeg glæder mig til at se den! Margrethe tog også en del fotos, og ved sødgrød om hun ikke - kl. kvart i kvalme om natten - gik ind til computeren og uploadede dem på Facebook, så jeg kunne se vidunderet.

Jeg fik ikke sovet ret meget, for det kunne ikke blive morgen hurtigt nok! Jeg røg da også i bilen og kørte afsted med et brød under armen. Lidt jordemoderkaffe og brød skulle der til!

Jeg gik straks hen til stalden, og der stod en meget stolt Alex og det mest vidunderlige føl! Og det blev et hoppeføl, som jeg havde ønsket mig! Hvad farve hun bliver, må tiden (og en farvegentest) vise!

Føllet, som jeg har døbt Autentica CEL (de sidste 3 bogstaver er mine initialer for at undgå en masse romertal efter navnet, når hun er indskrevet i stambogen), er en charmerende bandit med krudt i rumpetten! Hun vil kæle og snakke og følger interesseret med i alt. Der går dog lige nogle dage, før hun kan se helt tydeligt.

Så kom dyrlægen, som jo altid skal tjekke, at alt er, som det skal være. Føllet havde en lang bid navlestreng siddende, så den blev klippet af og duppet godt med jod for at undgå infektion. Der blev også tjekket for navlebrok, hvilket der heldigvis ikke var noget af. Og så skulle den unge dame jo også lige ha' en sprøjte med antibiotika - og DET var ikke populært! Hun vred sig som en ål ud af mine arme. Efter 3. forsøg kiggede dyrlægen lidt irriteret på mig og sagde: Hun går altså ikke i stykker, hvis du holder fast og lige presser hende let ind mod væggen. Nej - selvfølgelig går hun ikke i stykker, men det er altså 7 år siden, jeg sidst stod med et føl, og Autentica her er lige så dyrbar for mig, som de andre har været. Okay - af med jakken, fat i tanten og ind mod væggen. Føllet trak vejret lidt hurtigt, for selvfølgelig var hun bange. Men hun strittede ikke imod denne gang, og dyrlægen var hurtig til at give hende sprøjten.

Da jeg slap hende, løb hun hen til Alex og skulle ha' sig en trøstetår mælk. Imens gennemgik dyrlægen og jeg både fosterhinden og efterbyrden for at tjekke, at de var hele, og at der ikke var en rest tilbage i Alex. Men alt var der, og Alex blev også tjekket for en sikkerheds skyld. Det hele var, som det skulle være.

Jeg sagde farvel til dyrlægen og ventede lige 10 minutter, før jeg gik ind i stalden igen. Jeg regnede med, at føllet nu ville synes, at jeg var en dum dame, men hun havde hurtigt glemt alt om vores lille kamp i boksen. Hun ville gerne kæles og nusses.

Lidt senere trak Margrethe og jeg Alex og Autentica på en lille fold. Det gik også helt fantastisk. Alex travede lidt frem - og standsede - travede frem igen - for at lære føllet, at hun skal følge med. Det var skønt at se dem på folden i det gode vejr, og det var meget svært at løsrive sig.

Jeg skal selvfølgelig op til dem jævnligt, og jeg tager nye fotos hver gang, for det går stærkt med sådan en følbasse!

Årets længste dag - og et føl på vej

Vejret har faktisk være dejligt i dag - slet ikke som vi ellers var lovet af vejrprofeterne. Og i dag er årets længste dag.

Efter en god gang stegt flæsk med nye kartofler og persillesovs, gik min mand ud for at lure - stadig - på den gamle råbuk. Jeg satte mig ud på terrassen og skuede ud over bygmarken, som i aftensolen bølgede dovent for den svage vind. Duften af hyldeblomst, roser, græs og vild kørvel var kraftig, og fuglene stemte i med den skønneste sang. Så er den danske sommer altså bare vidunderlig!

Duften af hyldeblomster sender mig tilbage til min barndom, hvor mine søskende og jeg kom på besøg på en gård i Nordsjælland, hvor vi altid om sommeren blev budt på hyldeblomstsaft. Jeg har selv lavet det flere år i træk, og hver gang bliver jeg lige overrasket over, hvilken fantastisk smag naturen kan give.

En genbo langt ude har både får og heste, og det er pragtfuldt at sidde om aftenen og høre fårene bræge og hestene vrinske. Ægteparret har begge helt kontroversielle kontorjobs, men det der med at flytte på landet, har de forstået! De har hele to traktorer af lidt ældre dato, men fuldt ud funktionsdygtige. Og ikke noget med at få andre til at lave hø, halm osv. - næh nej, det laver de skam selv! Og her til aften blev den gule traktor startet for at køre ud på en nabomark og vende høet. Der er måske lige det ene "aber dabei" med de mennesker, og det er, at de tror, at alt med 4 hjul har dobbelt turbo! Traktorerne inklusive! Især den gule traktor bliver fyret af ned ad grusvejen. Gad vide, hvor længe den holder i det tempo....

Mine roser blomstrer nu alt, hvad de har lært, og både synet og duften kan gøre enhver svimmel. Der er nogle, der synes, at roser er besværlige. Det er de nu ikke. Man skal bare sørge for at købe nogle hårdføre sorter - og så skal man også sprøjte dem. Det gør jeg 2 gange om året, i maj eller tidlig juni og igen i august. De bliver først sprøjtet for insekter og 4 uger senere bliver de sprøjtet igen - denne gang med et middel mod svampesygdomme så som rust og meldug. Gider man gøre det, så får man nogle roser, som er lige til at udstille! Og sprøjtemidlerne kan købes i hvilken som helst planteskole, og det er midler, som er godkendte og som endda må bruges i drivhuse. Ikke noget giftigt, der kan gå ud over økosystemet. Jeg er glad for, at rædselsmidlet Bladan er forbudt - og blev det for snart mange år siden. Det kan godt være, at det var effektivt, men det var stadig giftigt i hele rækken af fødekæden. Fra bladlus til gråspurve til katte og rovfugle. Alle faldt de døde om. Du fredsens hvor har mennesker dog været torskedumme!

Først lidt fotos...



Hylden blomstrer nu, og de dufter fantastisk.




Den smukke dybrøde rose, Ingrid Bergmann, som får rosenhoveder, der er større end en menneskehånd.




Den hvide rose, Karen Blixen, blomstrer flittigt, hvis du gider at sørge lidt godt for den i løbet af sommeren.




Rosen Karen Blixen er svagt laksefarvet i bunden, lige når den springer ud.



Denne rose stod her, da min mand i sin tid købte ejendommen. Den er nok omkring 60 år gammel og er podet på en æblerod. Den tidligere ejer af ejendommen var rosengartner, og han kunne fortælle, at rosen hedde Etoile de Holland - Hollands Stjerne.

 Langs vores terrasse har vi en hæk med duftende kaprifolie stående. Den er lige ved at springe ud, og når den gør det, får vi fint besøg! Det er noget, min mand og jeg altid glæder os til, for det er et helt fantastisk syn! Der findes en gruppe af sværmere, som også kaldes natsommerfugle. Vi har to af dem: Ligustersværmer, som har et vingefang på mellem 10 - 12 cm, og snerlesværmeren, som har et vingefang på op til 8 cm. Begge er enorme insekter, og de kan stå stille i luften som en kolibri og suge nektar af kaprifolieblomsterne. De kommer typisk forbi fra kl. halv otte om aftenen, og brummer løs hele natten. Det lyder som en hel helikopter, når de sværmer rundt!

Det kan være lidt svært at se forskel på de to sværmere, for de har begge stribede kroppe. Ligustersværmeren har dog også striber på undervingerne, så den virker endnu mere stribet, når den flyver. Snerlesværmeren har grå undervinger og ligner ikke - som ligustersværmeren - en zebra i luften.

Jeg har prøvet at tage fotos af dem MANGE gange, men de kan ikke li' at blive fotograferet! Det er dog lykkes, og jeg fik også en rimelig hæderlig video optagelse af ligustersværmeren. Den kan du se her: http://www.youtube.com/watch?v=DugH25BXAzE

Ligustersværmeren ser sådan ud:




Ligustersværmer - her får man en meget godt indtryk af, hvor stor den er. Foto er lånt fra nettet.

 Jeg håber, at vejret i morgen også bliver nogenlunde hæderligt, for der har min mand og jeg 9 års bryllupsdag. Og måske får vi et føl i gave. Jeg har i hvert fald lige fået tilbagemelding om, at der både er vokspropper og en urolig madamme. Skal det blive i nat?

Snart er det tid

Jeg tog en tur til Nordsjælland i dag for at se til min hoppe, Alexandrina, som er sat til at fole engang i næste uge. Jeg kørte afsted hjemmefra i det skønneste sommervejr i morges og landede 45 minutter senere i Nordsjælland. Og der stod hun, den tykke madamme, og så gudeskøn ud!

Selvfølgelig synes man altid, at ens egne heste er de smukkeste, og jeg er da heller ingen undtagelse. Alexandrina ligner i den grad sin mor og har et roligt og fornuftigt gemyt. Hun er bred og med sin races karakteristika, og med sine i forvejen runde former, gjorde det hende bestemt ikke klodset at se på med den store mave.

Det er tydeligt, at føllet har vendt sig og er klar. Yveret er også ved at tage form, så det hele tyder på, at nu er der ikke så længe til.

Og det er altså længe at gå og vente på resultatet. Hele 11 måneder; og især den sidste måned er streng at komme igennem. Det er ikke første gang, at en af mine heste skal ha' føl, men denne gang er jeg nok en smule pylret og småhysterisk, for det er første gang, at Alexandrina skal ha' føl. Jeg har hørt og læst så mange skrækhistorier, så jeg beder til, at alt kommer til at gå, som det skal, og at føllet - ikke mindst - er sundt og rask.

Der er mange, der har spurgt mig, om jeg har fundet et navn til føllet. Og ja, det har jeg. Men af mere eller mindre overtroiske grunde har jeg valgt at holde det hemmeligt, til jeg ved, at føllet er, som det skal være. Så lad det være en overraskelse.




Der ligger et stort føl derinde. Jeg er glad for, at Alexandrina er en rummelig hoppe!




Her lagde føllet sig over til venstre.




Maven har nu fået den rigtige form - klar til foling.

De seneste dage har jeg været aktiv i haven. Blomsterbedene har fået den helt store tur, og roserne især trængte til mere jord omkring "fødderne". Der blev luget en hel del kvikgræs, mælkebøtter og nogle steder også skvalderkål. Det er og bliver enhver haveejers hadeplante!

Og roserne er så fantastiske nu. Først i dag sprang den første Ingrid Bergmann rose ud. Den er helt dybrød og fløjelsagtig, og rosenhovederne er enorme. Efter vinteren måtte jeg klippe stort set alle roser helt ned, og det giver altså pote i form af mange blomster. Og jo mere man klipper af dem i løbet af sommeren, jo flere blomster får de. Så jeg klipper med jævne mellemrum roser til at sætte i vaser, og duften breder sig i hele huset.

I næste uge er det Skt. Hans - nærmere bestemt næste torsdag. Og hvad siger meterologerne? Regn! Og endnu mere kedeligt, at der også er lovet regn på onsdag, hvor min mand og jeg har 9 års bryllupsdag. Nå pyt! Man kan da heldigvis sidde indenfor på en restaurant (vi plejer at tage ud at spise på vores bryllupsdag), men det hyggeligste er dog at kunne sidde udenfor. Og bliver det godt vejr alligevel, så står den på bål og grill hjemme i haven - og måske et føl :-)

Dyrskue, Le Mans og plukveer

Weekenden 10. - 12. juni er der dyrskue på Fyn, og Gunvor og jeg besluttede os for at køre derover lørdag for at se de andre udstillere af spanske heste og hjælpe lidt til, hvis der var brug for det. Vi tog afsted om morgenen og landede derovre kvart i ti. Men der skulle nogle rundture til, før vi kom til en parkeringsplads, hvor der var pladser - og det var naturligvis helt nede i den anden ende af hovedindgangen, hvor hestestaldene ligger!

Dyrskuepladsen i Odense er stort set på størrelse med Roskilde Dyrskueplads, men den er lavet bedre, så der er mere plads til dyrene og til udstillerne generelt. Deres store ring er også større end på Roskilde, dog synes jeg godt, at den kunne hegnes bedre ind. Kommer det til sikkerhed, har de forstået det i Odense! Her er der ikke lange baner af heste og køer, der skal kæmpe sig igennem menneskemængden. Der bliver simpelthen spærret af, så dyreudstillerne kan kom frem med deres dyr og ind i ringen.

Udstillerne af de spanske heste havde deres helt egen teltstald i år. De kom også med 7 heste, og havde så en boks til overs, hvor de kunne have alle deres ting. Der var hyggeligt og pyntet op, og der kom et hav af mennesker, der ville kigge på hestene.

Mettes hingst, Maximus Z of Rohan, lagde sig træt over middag og skulle have sin siesta. Men det var der et pigebarn, der var ret ligeglad med. Hun blev med at stå og prøve at lokke ham til sig, og til sidst lagde han ørerne tilbage og svingede med et meget surt fjæs sit hovede mod finken. Så kunne det nok være, at hun fortrak!

Til sidst lagde Max sig ned. Og hvis han kunne, havde han også proppet halm i ørerne, så han kunne få fred til sin siesta.

Det er sjovt at opleve et andet dyrskue, hvor tingene også bliver gjort anderledes. Her er der f.eks. hingstepræsentation, hvor man selv vælger, om man vil præsentere hingsten for hånd, under rytter eller for vogn. Der bliver fortalt lidt om hesten og oplyst, hvor publikum og interesserede kan finde den. En god måde at reklamere for sin hingst på. Og her var alle 3 PRE hingste med: Ebano ejet af Maybritt Rønn, Maximus ejet af Mette Andersen og Boni Zingaro ejet af Anette Lyng.

Maybritts hingst, Ebano. Den hest elsker bare at være i centrum.

I år havde Mette virkelig givet den gas! Hun havde taget alle sine heste med! Udover sin hingst, Max, havde hun også 3 hopper; og alle heste var blevet udstillet. Det er god træning for hestene, for de får én på opleveren.

Airoja, den ene af Mettes hopper.

Bedst som vi sad der med en koppe kaffe midt i Odense, ringede min telefon. Det var Margrethe, som kunne fortælle, at nu havde min hoppe altså plukveer! Jeg blev først ret bekymret, for det skal først være i næste uge igen, at hun er sat til at fole. Men hun havde ikke sat yver, så jeg tænkte, at så er det i hvert fald ikke nu!

Sen eftermiddag tog Gunvor og jeg tilbage til Sjælland; hjem for at passe hver vores dyr. Og der blev naturligvis snakket hest i bilen; og føl selvfølgelig! Gunvor har jo overstået føl-hysteriet; og hendes hoppe fik et dejligt hingsteføl i april, og det hingsteføl forbliver sort!

Da jeg kom hjem, hoppede jeg direkte i sofaen sammen med katten, og så blev der ellers fulgt med i årets Le Mans. Det var skuffende, at Tom Kristensen aldrig nåede at komme i bilen, men siden det nu skulle gå så voldsomt med med Audiens exit, var det kun godt at køreren slap stort set uden en skramme! Ufatteligt, for bilen var splittet ad til atomer!

I nat vågnede jeg ved to tiden, og så måtte jeg lige liste mig til at se lidt mere fra Le Mans. Og her fandt jeg så ud af, at den næste Audi var udgået - også med et voldsomt crash. Og igen var køreren sluppet nådigt fra den oplevelse.

Til morgen ringede Margrethe så igen, og mit hjerte slog lige et par slag mere. Men hun ringede såmænd bare for at sige, at nu var der helt ro på, og det var først nu, at Alexandrina var begyndt at sætte yver. Formen på hendes mave er også anderledes, så hun har højst sandsynligt fået plukveer, fordi føllet er ved at lægge sig til rette til levering! Det må vi jo håbe på, for nu er ventetiden da næsten ikke til at holde ud!!!

Og så var det ud til hestene og sørge for dem og - ja, rigtigt gættet - tilbage til sofaen og se resten af Le Mans, som desværre også blev uden vores anden store favorit, Jan Magnussen, som ellers førte sin GTE Pro klasse i den gule Corvette. ØV øv øv! Men sådan er det i verdens hårdeste racerløb, 24 heures du Mans!

Snart vil jeg sætte en kalvefilet i ovnen, og så står den på mere racerløb; nemlig Formel 1, som denne søndag foregår i Canada.

En weekend i fuld sol

Jeg fik nået det hele til foreningens stand på Roskilde Dyrskue, og vi var velsignet med det mest fantastiske sommervejr! Og publikum udeblev da heller ikke, og eftersom torsdag var en helligdag, havde mange taget fri om fredagen, så den dag alene kom der over 36.000 mennesker! Alt i alt har der været godt 90.000 forbi dyrskuepladsen over hele weekenden.

Om lørdagen var der sol fra en skyfri himmel, 25 grader og ingen vind! Hvis et af de mange flag bevægede sig en smule, skyldtes det, at en af køerne slog en prut! Jeg mødte mange mennesker - både dem, jeg kender i forvejen, og også et par nye imellem.

I år skulle jeg ikke være der alle 3 dage, for min mellemste storesøster fyldte 50 i søndags, og hun skulle naturligvis fejres med manér. Og jeg havde skrevet en sang til hende og sad og printede for fulde gardiner om torsdagen. Da der manglede 8 print, nægtede min printer at give mig mere, for der var ikke mere yellow toner! Typisk!!! Jeg havde jo printet en masse til foreningen - uden at tjekke, hvor meget der egentlig var tilbage... Men det skulle vise sig, at det antal, jeg havde fået printet, var lige nøjagtigt det antal, der skulle bruges. Ret heldigt!

Da jeg kom hjem fra dyrskuepladsen lørdag aften, satte jeg mig på terrassen med et glas rødvin og skuede ud over markerne. Så var det, at det gik op for mig, hvor meget larm der egentlig er på sådan et dyrskue. Jeg havde mildest talt dobbeltsidig tinnitus! Det gjorde det selvfølgelig heller ikke bedre, at vores stand stod klods op ad en højttaler, hvor vi det meste af dagen lagde ører til karakteristikoplæsning af samtlige hesteracer!

Vejret var lige så sommerligt i søndags til min søsters fødselsdag, og det var næsten for varmt at sidde i solen. Vi spiste frokost på Hellerup Havn, hvor der er en dejlig stor terrasse i 1. sals højde med udsigt over Øresund. Her kunne vi se sejl- og motorbåde og badende mennesker. På en privat badebro lige ved siden af kom nogle børn løbende og kastede sig straks ud i bølgerne. En schäfer løb med, men stoppede ved kanten og gøede højlydt, mens den steppede langs kanten af broen. Et øjeblik efter kom hund nr. 2 - en labrador. Og her er der tale om en ægte vandhund! Den drønede ud af broen og satte af lige for snuden af schäferen og tog et flot hovedspring. Men schäferen skulle stadig ikke nyde noget af at få våde poter! 

Så blev det mandag, og jeg kunne godt mærke, at der havde været drøn på hele weekenden. Det var godt lummert hele dagen med høje temperaturer. Til aften gik min mand ned for at lure på den &="?)"`¤!"!/"&!%¤! gamle, snu råbuk, og jeg satte mig på terrassen, efter jeg havde gjort klar til frikadeller og nye, danske kartofler. Det var helt vindstille, skyerne trak sig sammen og ændrede farve. En rumlen langt ude varslede torden. En time senere sad jeg og spekulerede på, om jeg skulle hente min mand, for jeg kunne se, at det var et tordenvejr, som var rimelig ondskabsfuldt!

Da det for alvor brød løs, kom min mand farende med et stort grin. Han havde jo siddet under granerne, og det var først, da han rejste sig, at han opdagede, hvor store regndråberne var. Der kom nogle gevaldige brag, som rystede hele huset, og lynene var fantastiske!! I mit stille sind bad jeg til, at mine heste blev skånet, for torden og heste på fold er en rigtig dårlig kombination!

Og nu har jeg fået en hel masse fra hånden på kontoret i dag, mens jeg har ventet på en leverance. Men den er naturligvis ikke dukket op i dag som lovet. Typisk!

Og nu vil jeg gå ind og skrabe flere nye, danske kartofler til dagens aftensmad - og ikke mindst en grøn salat med både tomater og agurker! Ja, jeg er ikke bange for at sætte tænderne i danske grøntsager.

Årets dyrskue

Så skal vi til den igen. Roskilde Dyrskue, som altid løber af stablen den første weekend i juni. Traditionen tro har foreningen en stand, og der vil være 3 udstillede PRE heste og 2 showheste i år.

Siden i mandags har jeg styrtet rundt for at pakke sammen, handle ind, skrive lister, finde ting frem, printe foldere og diverse blanketter, huske dit og huske dat!

Men det er jo hyggeligt! Og jeg elsker at være der. Vi sætter altid standen op torsdag aften, og så kommer min mand, og så spiser vi sammen på pladsen. Her er der kun udstillerne, så man har tid til at gå en runde og se det meste og få snakket med en masse mennesker.

Det lader til, at vejret vil blive ganske fantastisk, og det betyder samtidigt, at der vil være mange besøgende. Sidste år var der over 80.000, der besøgte dyrskuet, og i år forventer man omkring 90.000 mennesker. Skulle I derude have tænkt, at I ville en tur på dyrskuet enten lørdag eller søndag, så tag toget eller bussen! Ellers kommer I til at parkere flere kilometer væk - medmindre, I står ved indgangen kl. 8 sharp, når skuet åbner.

I går aftes gik jeg med mind mand en tur for at lure på buk. Der var ingen, men aftenen var vidunderlig. Vinden havde lagt sig, og i takt med at fuglene gik lidt til ro, gik nattergalene i gang! Jeg gik en tur ud igen en time senere og fik optaget en sangkonkurrence mellem de to nattergale, som vi har på ejendommen, naboens nattergal og en længere ude mod vest. Sikke en sang. Det er altså svært at løsrive sig fra! Jeg havde taget kameraet med - ikke for at kunne tage billeder af fuglen, for det praktisk taget umuligt! Men for at få optaget sangen. Det kom der to udmærkede eksempler ud af, og I kan høre dem her: http://www.youtube.com/watch?v=45TSq7mOpqc

Her er en anden: http://www.youtube.com/watch?v=4IvdbI76ZV8&feature=mfu_in_order&list=UL

Og nu vil jeg styrte videre i teksen. Jeg skal ud til hestene og tjekke dem og gøre mere klar til i aften!