Onsdag er min faste dag i ugen, hvor jeg lukker staldens heste ind og fodrer. Jeg er efterhånden tæt på den sædvanlige tid, jeg plejer at bruge på at muge ud og ordne foder m.v. Der er stadig lidt tilbage af fibersprængningen i brystkassen, men jeg mærker det stort set kun, hvis jeg nyser - og ikke får taget det i opløbet!
Og jeg havde også besluttet, at fra i morgen skal der altså rides heste igen - uanset hvad. Det kan ikke blive ved, og jeg savner at ride mine heste. Hestene er da heller ikke særligt tilfredse med at være foldbumser, og det skal jeg da lige love for kom til udtryk i dag.
Jeg lukkede ind kvart i fire, for det var begyndt at blæse op, og det skulle efter sigende blive temmeligt blæsende med regn. Så hellere ind med hestene, inden himmel og jord begyndte at stå i ét.
Selvom jeg måtte tømme Jarapas vandkar helt, fordi der lå en død, druknet rotte i det, så var jeg meget tæt på den halve time, det normalt tager mig at ordne bokse og foder. Karret fik også en ordentlig skrubbetur med sæbe, for en død mus eller rotte er aldrig godt for hestemaver.
Og så fik jeg hyggesludret med nogle af pigerne, og vi var enige om, at det er SKØNT, at det er længere lyst, at det er varmere, og småfuglene er begyndt at synge. Så er det snart forår. Og med foråret kommer også - forårskåde heste!
Sådan en ejede jeg selv i dag. Som sædvanligt tog jeg Jarapa ind først. Hun stod og ventede ved leddet, men af en eller anden årsag, blev hun kostet væk af Baronesa, som sjovt nok ikke overtog pladsen foran leddet, men gik væk igen. Stakkels Rapse stod og kiggede meget misfornøjet på sin mor og listede sig hen til leddet, da jeg kom for at hente hende. Ind i boksen med hende, og så valgte jeg at tage den røde araber, Picasso, ind, for han stod alene på folden, og han er netop blevet opereret i det ene bagknæ pga. en skade. DET passede ikke Baronesa! Er du da svedt, hun blev sur!
Jeg tog hende ud af folden, og efter bare 2 meter, sprang hun op i luften med grynt og fnys, fordi Birgit, der ejer stedet, tillod sig at komme gående rundt om hjørnet. Men det skulle vise kun at være starten på Baronesas eget lille iscenesatte forårsshow! Hun pustede sig op, knejsede med nakken og løb rundt om mig, mens hun bukkede. Det accepterer jeg ikke, så jeg tog fat i hende og bakkede hende. Det gjorde hende kun endnu mere rasende, så hun fik en tur til. Det endte med, at jeg bakkede hende hen til boksen, og så havde vi lige en samtale inde i boksen. Jeg lod hende ikke være, før hun begyndte at tygge og smaske - et tegn på, at hun accepterer tingenes tilstand. Det gjorde hun så rimeligt hurtigt, og så gik jeg ud af boksen for at rase af. Lidt senere gik jeg ind til hende igen for at tage hendes grime af. Hun var bestemt ikke påvirket af situationen og opførte sig fuldstændigt, som hun plejer.
Krikken fylder 17 år den 1. marts, så det er synd at sige, at alderen trykker dér! Gamle møgtante! Så der hersker ingen tvivl om, at jeg i morgen er hoppet i ridebukserne, og så skal dyret ud og ha' noget motion! Det tror jeg, vi begge trænger gevaldigt til!
onsdag den 22. februar 2012
mandag den 20. februar 2012
Fra idioti til filosofi
Jeg er begyndt at få det lidt bedre, og den forbandede smerte i brystkassen er på retur. Jeg gør virkelig en indsats for at skåne mig selv og hele ordentlig op, for helt ærligt - jeg ved sgu' godt, at jeg ikke er helt ung længere! Det er der ingen, der behøver at fortælle mig. Bare underligt, når jeg nu ikke føler mig mig ældre end halvdelen af min alder. Så kan man så diskutere, om det er fordi, jeg holder mig godt, eller at jeg lyver for mig selv!
I lørdags skete der lidt af en oplevelse for mig og min mand! Jeg havde været med til et surpriseparty for en af pigerne i stalden om fredagen, og det var helt fantastisk! Jeg elsker at være med til at overraske andre mennesker! Lørdag var jeg så i stalden og ordne bokse m.v., og da jeg kom hjem, stod den på hyggesysler som at fodre vildtet og ordne lidt på værkstedet. Pludselig lagde jeg mærke til nogle flammer ude i horisonten og troede, at der var ild i en lade ude mod Torslunde. Og så hørte vi udrykning, og løb ud for at se, hvad der dog skete. Men der skete intet. En beboer i Torslunde var ved at brænde sin mødding af, og det er helt lovligt. Så den udrykning måtte høre et andet sted til. Og så vendte vi os om for at gå ind på værkstedet igen - og så var der bare blåt af udrykningslys over det hele! Oppe ved vores anden indkørsel holdt der to brandbiler, brandinspektøren og en ambulance. Og midt i det hele en mørkeblå VW Touran og en af vores meget store granitsten, som ikke stod, hvor den skulle!
Det viste sig, at føreren af den mørkeblå bil af en eller anden årsag var kørt af vejen og durk ind i en af de store granitsten, som står på hver side af vores 2 indkørlsler. Det så meget mærkeligt ud, eftersom der ikke var nogen videre trafik på vores vej på den tid af døgnet. Enten var det vores "rabat-skovsin", som var i gang med at finde Rema1000 bon'er og snotklude, han kunne smide ud ad vinduet i passagersiden for at genere os, eller føreren var skidefuld!
Min mand og jeg gik op til stedet, og ingen af Falck folkene sagde et kny, da vi kom derop. Tænk engang, de anede ikke - eller havde ikke den fjerneste idé om - at min mand og jeg ejer den jord, de trådte på! Meget underligt, når vi nu har brugt en del penge på at renovere hele rabatten og har plantet den til ensartet med opstammet rødtjørn for hver 10'ende meter og med havtorn imellem! Men fordi de sidste 150 meter af ejendommen står som naturgrund, så tror alle, at det offentligt eje. Spader!
Jeg fik lige et kig på chaufføren og tænkte - "ham har jeg set før". Og så gik vi tilbage til os selv. Den forulykkede bil blev lavet om til en cariolet, og føreren blev kørt på sygehuset - dog uden udrykning. Dog blev brandinspektøren åbenbart ringet op om "ildebranden" hos beboeren i Torslunde, som brændte sin møddring af, og der gik ikke længe, før de holdt der inkl. en brandbil! Men de kørte hurtigt igen, da de opdagede, at det var helt lovligt.
Lidt senere gik min mand op til den anden indkørsel for at tage det hele i øjesyn; også af hensyn til forsikringen. Og så var det, at førerens kone var kommet for at tømme de sørgelige rester af VW'en. Hun var skruphysterisk og kaldte min mand for en drukkenbolt, fordi han ikke kunne gå lige (min mand samlede affald i form af papir m.m. op ude i rabatten, og han var på ingen måde påvirket). Så blev min mand skidesur og sagde til damen, at hun godt kunne fjerne sit køretøj fra vores rabat, og at hun i øvrigt kunne imødese en regning på oprydning efter sin mands abefest i vores rabat. Så hylede hun op op, at hun kendte udmærket min mand! Nå, sagde min mand. Det er da sjovt, for jeg har aldrig set dig før. Og der var det, at det gik op for mig, at vedkommende, som var kørt ind i granitstenen, var en person, som vi har haft fat i før!
For 2 år siden blev der lagt ny asfalt på vores vej. Den var spærret i den ene side, så der var sat lysregulering op. Asfaltsjakket havde fået lov til at stille deres maskiner inde på vore ejendom dagen før, de gik i gang, så de stod i fred. Mens min mand og jeg står og ser på, at der bliver lagt ny asfalt på, kommer der lige pludselig en bil med en lille trailer farende. Han er kørt over for rødt og må vige for en modkørende. Det kan han kun gøre i vores indkørsel. Fint nok. Men det stoppede, da han sætter fuld fart på og kører - inde på vores ejendom - langs med Solhøjvej, i den tro, at han kan komme ud på vejen igen. Men det kan han ikke, da den næste indkørsel er lukket af med en kæde, så han kommer drønende tilbage igen og holder i vores private indkørsel. Og så ruller han ruden ned og smider affald (snotklude og bon'er og et cigaretskod) ud ad vinduet. Så tænder min mand af! Han farer ud, river døren til bilen op og smider sit eget cigaretskod ind i bilen med bemærkningen: Og så har du den lige igen! Idioten vælger at fare ud af bilen - stadig på vores ejendom - og spille op til min mand. Rigtig dårlig idé! Der gå da heller ikke et my-sekund, før idioten er smidt tilbage i sin vogn og døren knaldet i. Nogle fra asfaltsjakket var allerede på vej for at hjælpe, men de kunne godt se, at det klarede min mand udmærket selv. Og så kørte idoten, og asfalten blev lagt færdigt.
To dage senere ringede politiet. Ja, de havde fået en anmeldelse på, at min mand havde overfuset "forurettede". Hallo! "Forurettede" befandt sig på vores ejendom, uden at han havde fået lov (tænk, hvis vi havde børn, der legede på vores lille grusvej, eller en af vores lejere havde gået der i samme øjeblik, han var kommet farende), og min mand rørte ham ikke! Og så var der ikke mere i det. Sikke en vatpik! At melde det til politiet! Hvor fanden er folks respekt for andre folks ejendom henne!
Og sjovt nok, siden den dag flød vores nyrennoverede rabat med Rema1000 bon'er og snotklude! Ja, gæt hvem, der smider dem ud! En dag begyndte jeg at gemme bon'erne for at se, hvad der var købt. På samtlige bon'er var der kun købt én ting: 6 stk. Elefantøl på dåse, halvliters! Okay. Stodderen var altså også alkoholiker. Kanon!
Tilbage til i lørdags. Jeg fik en mistanke om, at den forulykkede var vores alkoholiserede rabatskovsvin. Og det blev bekræftet, da hans kone skriger til min mand, at hun udmærket godt kender ham! Eftersom min man aldrig har set hende før, kan der kun være én konklusion: Konen kender min mand af omtale, fordi hendes egen mand har meldt min mand til politiet for en forseelse, som idioten selv var skyld i (kujon!). Ergo kan jeg til gengæld kun komme med én konklusion: NEMESIS!!!!
Jeg mødte politiet lidt senere og stod og snakkede med dem. De syntes selv, at det var meget mærkeligt, at manden var kørt ind i en 500 kg tung granitsten uden grund. Der var ikke nogen bremsespor, og sporet i rabatten var meget kort. Politiet mistænkte selv, at føreren var fuld (hæ hæ, så fik han taget en blodprøve), jeg konkluderede, at han havde travlt med at finde affald frem i bilen og rulle ruden i passagersiden ned og dermed glemte at holde øje med vejen! Det er da fuldstændigt idioti! Jeg tog nogle fotos:
Lørdag var så også dagen, hvor Whitney Houston blev begravet. Jeg så kun lidt af det fra TV2 News og nøjedes med at gense talerne på Internettet om søndagen. Især Kevin Costners tale var meget berigende og tankevækkende. Og jeg må sgu' indrømme, at jeg er dybt berørt af denne store sangers død. Det er som om, at vi virkelig er blevet slået oven i hovedet for at forstå, at store talenter, kan vi ikke få lov til at beholde her på jorden. "Period"!
Det fik mig til at filosofere lidt. Med Michael Jackson døde noget af min lykkelige barndom. Med Amy Winehouse døde noget af min voksne forventning til musikken "der kom tilbage". Men med Whitney Houston døde noget af min ungdom, som jeg ellers ser tilbage på som en udfordring, en vunden kamp og en funden lykke.
De fleste husker hende for "I will always love you", som oprindeligt var skrevet af Dolly Parton, og som Whitney Houston fik et kodylt hit med til filmen The Bodygurad. Jeg husker især hendes første album, og så som voksen; det helt vidunderlige album, My love is your love. Her kom hun tilbage til sine rødder med både gospel, jazz og R'n'B.
I får her et af mine yndlingsnumre, Until you come back. Uanset, om folk synes, at jeg kan synge eller ej, så er dette et nummer, der får mig til at blive lidt længere under bruseren i min brusebadssang.... Enjoy!
I lørdags skete der lidt af en oplevelse for mig og min mand! Jeg havde været med til et surpriseparty for en af pigerne i stalden om fredagen, og det var helt fantastisk! Jeg elsker at være med til at overraske andre mennesker! Lørdag var jeg så i stalden og ordne bokse m.v., og da jeg kom hjem, stod den på hyggesysler som at fodre vildtet og ordne lidt på værkstedet. Pludselig lagde jeg mærke til nogle flammer ude i horisonten og troede, at der var ild i en lade ude mod Torslunde. Og så hørte vi udrykning, og løb ud for at se, hvad der dog skete. Men der skete intet. En beboer i Torslunde var ved at brænde sin mødding af, og det er helt lovligt. Så den udrykning måtte høre et andet sted til. Og så vendte vi os om for at gå ind på værkstedet igen - og så var der bare blåt af udrykningslys over det hele! Oppe ved vores anden indkørsel holdt der to brandbiler, brandinspektøren og en ambulance. Og midt i det hele en mørkeblå VW Touran og en af vores meget store granitsten, som ikke stod, hvor den skulle!
Det viste sig, at føreren af den mørkeblå bil af en eller anden årsag var kørt af vejen og durk ind i en af de store granitsten, som står på hver side af vores 2 indkørlsler. Det så meget mærkeligt ud, eftersom der ikke var nogen videre trafik på vores vej på den tid af døgnet. Enten var det vores "rabat-skovsin", som var i gang med at finde Rema1000 bon'er og snotklude, han kunne smide ud ad vinduet i passagersiden for at genere os, eller føreren var skidefuld!
Min mand og jeg gik op til stedet, og ingen af Falck folkene sagde et kny, da vi kom derop. Tænk engang, de anede ikke - eller havde ikke den fjerneste idé om - at min mand og jeg ejer den jord, de trådte på! Meget underligt, når vi nu har brugt en del penge på at renovere hele rabatten og har plantet den til ensartet med opstammet rødtjørn for hver 10'ende meter og med havtorn imellem! Men fordi de sidste 150 meter af ejendommen står som naturgrund, så tror alle, at det offentligt eje. Spader!
Jeg fik lige et kig på chaufføren og tænkte - "ham har jeg set før". Og så gik vi tilbage til os selv. Den forulykkede bil blev lavet om til en cariolet, og føreren blev kørt på sygehuset - dog uden udrykning. Dog blev brandinspektøren åbenbart ringet op om "ildebranden" hos beboeren i Torslunde, som brændte sin møddring af, og der gik ikke længe, før de holdt der inkl. en brandbil! Men de kørte hurtigt igen, da de opdagede, at det var helt lovligt.
Lidt senere gik min mand op til den anden indkørsel for at tage det hele i øjesyn; også af hensyn til forsikringen. Og så var det, at førerens kone var kommet for at tømme de sørgelige rester af VW'en. Hun var skruphysterisk og kaldte min mand for en drukkenbolt, fordi han ikke kunne gå lige (min mand samlede affald i form af papir m.m. op ude i rabatten, og han var på ingen måde påvirket). Så blev min mand skidesur og sagde til damen, at hun godt kunne fjerne sit køretøj fra vores rabat, og at hun i øvrigt kunne imødese en regning på oprydning efter sin mands abefest i vores rabat. Så hylede hun op op, at hun kendte udmærket min mand! Nå, sagde min mand. Det er da sjovt, for jeg har aldrig set dig før. Og der var det, at det gik op for mig, at vedkommende, som var kørt ind i granitstenen, var en person, som vi har haft fat i før!
For 2 år siden blev der lagt ny asfalt på vores vej. Den var spærret i den ene side, så der var sat lysregulering op. Asfaltsjakket havde fået lov til at stille deres maskiner inde på vore ejendom dagen før, de gik i gang, så de stod i fred. Mens min mand og jeg står og ser på, at der bliver lagt ny asfalt på, kommer der lige pludselig en bil med en lille trailer farende. Han er kørt over for rødt og må vige for en modkørende. Det kan han kun gøre i vores indkørsel. Fint nok. Men det stoppede, da han sætter fuld fart på og kører - inde på vores ejendom - langs med Solhøjvej, i den tro, at han kan komme ud på vejen igen. Men det kan han ikke, da den næste indkørsel er lukket af med en kæde, så han kommer drønende tilbage igen og holder i vores private indkørsel. Og så ruller han ruden ned og smider affald (snotklude og bon'er og et cigaretskod) ud ad vinduet. Så tænder min mand af! Han farer ud, river døren til bilen op og smider sit eget cigaretskod ind i bilen med bemærkningen: Og så har du den lige igen! Idioten vælger at fare ud af bilen - stadig på vores ejendom - og spille op til min mand. Rigtig dårlig idé! Der gå da heller ikke et my-sekund, før idioten er smidt tilbage i sin vogn og døren knaldet i. Nogle fra asfaltsjakket var allerede på vej for at hjælpe, men de kunne godt se, at det klarede min mand udmærket selv. Og så kørte idoten, og asfalten blev lagt færdigt.
To dage senere ringede politiet. Ja, de havde fået en anmeldelse på, at min mand havde overfuset "forurettede". Hallo! "Forurettede" befandt sig på vores ejendom, uden at han havde fået lov (tænk, hvis vi havde børn, der legede på vores lille grusvej, eller en af vores lejere havde gået der i samme øjeblik, han var kommet farende), og min mand rørte ham ikke! Og så var der ikke mere i det. Sikke en vatpik! At melde det til politiet! Hvor fanden er folks respekt for andre folks ejendom henne!
Og sjovt nok, siden den dag flød vores nyrennoverede rabat med Rema1000 bon'er og snotklude! Ja, gæt hvem, der smider dem ud! En dag begyndte jeg at gemme bon'erne for at se, hvad der var købt. På samtlige bon'er var der kun købt én ting: 6 stk. Elefantøl på dåse, halvliters! Okay. Stodderen var altså også alkoholiker. Kanon!
Tilbage til i lørdags. Jeg fik en mistanke om, at den forulykkede var vores alkoholiserede rabatskovsvin. Og det blev bekræftet, da hans kone skriger til min mand, at hun udmærket godt kender ham! Eftersom min man aldrig har set hende før, kan der kun være én konklusion: Konen kender min mand af omtale, fordi hendes egen mand har meldt min mand til politiet for en forseelse, som idioten selv var skyld i (kujon!). Ergo kan jeg til gengæld kun komme med én konklusion: NEMESIS!!!!
Jeg mødte politiet lidt senere og stod og snakkede med dem. De syntes selv, at det var meget mærkeligt, at manden var kørt ind i en 500 kg tung granitsten uden grund. Der var ikke nogen bremsespor, og sporet i rabatten var meget kort. Politiet mistænkte selv, at føreren var fuld (hæ hæ, så fik han taget en blodprøve), jeg konkluderede, at han havde travlt med at finde affald frem i bilen og rulle ruden i passagersiden ned og dermed glemte at holde øje med vejen! Det er da fuldstændigt idioti! Jeg tog nogle fotos:
 |
| Okay. Bil, 9 meter indkørsel (bemærk anden granitsten, som står op foran bilen), 500 kg rød granitsten flyttet knapt 2 meter (stenen ligger nu ned. Forestil jer, at den står op). |
 |
| Bilen er lavet til en "cabriolet" af Falck, hvor de har klippet hjørnestolperne. Airbags er udløst ved påkørsel. Gid idioten har brækket næsen ved at få den i smasken! |
 |
| Her får man en nogenlunde idé om størrelsen af stenen. Den plejer at stå op. Godt, at den ikke var gravet ned i jorden. Så havde føreren nok fået lidt mere end bare "knubs"! |
 |
| Her er sporet. Ja, der er lidt vand på vejen. Bilen har vinterdæk på, og der er ikke bremset synderligt. Hvad fanden lavede han? |
Det fik mig til at filosofere lidt. Med Michael Jackson døde noget af min lykkelige barndom. Med Amy Winehouse døde noget af min voksne forventning til musikken "der kom tilbage". Men med Whitney Houston døde noget af min ungdom, som jeg ellers ser tilbage på som en udfordring, en vunden kamp og en funden lykke.
De fleste husker hende for "I will always love you", som oprindeligt var skrevet af Dolly Parton, og som Whitney Houston fik et kodylt hit med til filmen The Bodygurad. Jeg husker især hendes første album, og så som voksen; det helt vidunderlige album, My love is your love. Her kom hun tilbage til sine rødder med både gospel, jazz og R'n'B.
I får her et af mine yndlingsnumre, Until you come back. Uanset, om folk synes, at jeg kan synge eller ej, så er dette et nummer, der får mig til at blive lidt længere under bruseren i min brusebadssang.... Enjoy!
mandag den 13. februar 2012
En forbistret uge
Sidste weekend kunne jeg godt mærke, at jeg var ved at være øm i skroget af at hoste efter mine 2 stygge omgange af influenza - eller hvad det nu var! Og det endte da også med, at jeg fik fibersprængninger i højre side af brystkassen. Det er småbitte revner i muskulaturen mellem ribbenene, og det var selvfølgelig mellem de to nederste ribben, som måtte tage skraldet, hver gang mellemgulvet blev spændt op, så jeg kunne hoste igennem. Og det gjorde det bestemt ikke bedre, når jeg mugede ud hos hestene og slæbte vand. Til sidst måtte jeg kapitulere og tage nogle panodiler og få min mand til at hjælpe mig hos hestene. Jeg var godt klar over, at hvis det ikke fik ro, ville der gå en hel krig, før det var helet op igen. Og nu er jeg godt træt af at gå og skrante!
Jeg kan mærke, at det nu går den rigtige vej, og det har selvfølgelig også hjulpet, at hosten stort set er væk. Men skal jeg nyse, gør det så ondt, at jeg snildt kunne vinde en jodle-konkurrence!
Og igen er det gået ud over hestene, for jeg kunne heller ikke ride. Men det har næsten være lige fedt, for det endte med at ridehusbunden frøs, så det var så som så at kunne lave noget fornuftigt på den bund.
Men nu slipper den sibiriske kulde sit tag og trækker sig tilbage til - ja - Sibirien! Og dér kan den bare blive!
Det har været en meget smuk dag med solskin og smukt dekorerede buske og træer med rimfrost. Jeg skyndte mig at få taget nogle fotos, inden solen fik gjort kål på alle de flotte krystaller. Og musvitterne har sunget hele dagen, så jo - der er nedtælling til foråret!
Jeg kan mærke, at det nu går den rigtige vej, og det har selvfølgelig også hjulpet, at hosten stort set er væk. Men skal jeg nyse, gør det så ondt, at jeg snildt kunne vinde en jodle-konkurrence!
Og igen er det gået ud over hestene, for jeg kunne heller ikke ride. Men det har næsten være lige fedt, for det endte med at ridehusbunden frøs, så det var så som så at kunne lave noget fornuftigt på den bund.
Men nu slipper den sibiriske kulde sit tag og trækker sig tilbage til - ja - Sibirien! Og dér kan den bare blive!
Det har været en meget smuk dag med solskin og smukt dekorerede buske og træer med rimfrost. Jeg skyndte mig at få taget nogle fotos, inden solen fik gjort kål på alle de flotte krystaller. Og musvitterne har sunget hele dagen, så jo - der er nedtælling til foråret!
 |
| Spætten kom også forbi, og jeg skyndte mig at finde kameraet. |
torsdag den 2. februar 2012
En populær buffet
Kulden har virkelig knuget Danmark, og nu er det Kyndelmisse, så det passer meget godt sammen.
Fuglene kommer i hobetal til foderhuset, og nu er det ikke kun gråspurve og skovspurve, der slås indædt om de bedste frø. Solsortene havde også en ordentlig boksekamp - det gik bare ikke op for dem, at mens de brugte tid og energi på at slås, fik de andre fugle mere at spise!
Det lykkedes mig at få lidt fotos af dem - taget gennem køkkenvinduet.
Fuglene kommer i hobetal til foderhuset, og nu er det ikke kun gråspurve og skovspurve, der slås indædt om de bedste frø. Solsortene havde også en ordentlig boksekamp - det gik bare ikke op for dem, at mens de brugte tid og energi på at slås, fik de andre fugle mere at spise!
Det lykkedes mig at få lidt fotos af dem - taget gennem køkkenvinduet.
 |
| Ind imellem er der pladsmangel! Her to skovspurve i fuglehuset, og en blåmejse er lige landet på en mejsekugle. |
 |
| Dompap - han. Hans koralrøde bryst lyser endnu mere op mod den hvide sne. |
 |
| En kvækerfinke - han. Virkelig flotte farver. |
 |
| En ringdue (også kaldet skovdue) indtager buffeten. |
 |
| Solsorten ser misundeligt til, mens duen mæsker sig i solsikkefrø. |
Abonner på:
Kommentarer (Atom)