Det var så dén Jul! Man køber ind for en formue og så meget, som skulle man kunne overleve i en hel måned. Derudover laver man mad i flere dage, og når man endelig når til julemiddagen, er man allerede godt træt af julemad! Jeg er i hvert fald. Men det var nu hyggeligt nok; især at sidde og hygge til god musik og en masse tændte stearinlys, som glimter i julepynten, der hænger rundt omkring. Snart skal der "afjules" i huset, og det virker faktisk en smule tomt, når al pynten er taget ned og lagt tilbage i kasserne. Men så får den på alle tangenter med hyacinter og tulipaner, som får os til at tænke på foråret, der forhåbentlig ikke lader vente på sig.
Vi havde frost og sne til midt i december, så slog vejret om, og al sneen forsvandt med lynets hast. Det betød, at vi igen kunne åbne for vandet i stalden, men til gengæld betyder det også mudder i lange baner på foldene. Der er altid ulemper ved vinteren - uanset hvilken vejrtype. Og nu elsker mine hopper tilfældigvis at mudderbade, så med 6 plusgrader i dag og regn, behøver jeg vel næppe at beskrive, hvordan de så ud, da jeg kom i stalden i dag. Suk....! Vådt mudder lader sig bare ikke strigle ud af hverken pels, hale eller man! Og møder jeg nogle "luksusdyr", som har deres heste på fuldpension og kun kort foldtid, så får man også et misbilligende blik med på vejen, når vi rider forbi hinanden. Jeg er bedøvende ligeglad med, hvad de synes. For jeg ved, at mine heste har en væsentligt større livskvalitet end deres "staldheste".
Når året går på hæld, tænker jeg altid over, hvad der skete i det gamle år. Det er lidt af en genudsendelse, synes jeg. Krisen har nu varet i over 4 år, og det er hårdt for håndværksmestrene at finde arbejde nok. Jeg kan godt forstå, at nogle vælger at kaste håndklædet i ringen, for hvem gider at knokle for pebernødder. Vi er så bare lidt mere heldigt stillet, fordi vi ikke har ansatte og har nogle trofaste kunder. Det er på med vanten og videre fremad, og så må man sluge nogle kameler undervejs. Jeg håber, at 2013 bringer fremgang og glæde - ikke kun for os, men også for andre.
Godt Nytår!
 |
| Mudderprinsesserne! |
Jeg synes ærligt talt, at dette års vinter har nogenlunde samme opskrift som vinteren 2010. Og det har jeg lidt blandede følelser med. Jeg er vinterbarn og elsker sne, men vinteren 2009/2010 varede fra midt november til sidst i marts. Det var til sidst uudholdeligt, at foråret ikke viste sig, og det endte også med, at jeg hoppede på hovedet i en snedrive i haven og gravede erantis frem af sneen!
Men smukt er det altså - det hvide landskab, vintersolen og stille, faldende snefnug. I forgårs fik jeg et fantastisk gensyn. Jeg var lige kommet hjem og på vej over til bryggersdøren, da et fuglekald fik min opmærksomhed. En ravn kom stille svævende i lav flugt gennem haven, og kaldet var som at sige: Hey, vi er her stadig. Den tog en æresrunde, kaldte et par gange, og fik så følgeskab af resten af familien. De fire fugle fløj roligt tilbage til den lille skov i nærheden, hvor de første gang slog sig ned sidste forår. Ravnen er helt blåsort, og dens kald tager man ikke fejl af. Og så er den lige så stor som en musvåge, og de lange, bløde fjer på underhalsen ligner et uglet skæg. Jeg er glad for at ha' ravnene, for det er endnu en dyreart, som er kommet tilbage til området, siden jeg flyttede herud for 15 år siden.
For et stykke tid siden, sad min mand og jeg netop og talte om, hvor mange dyrearter der er kommet til på ejendommen i løbet af årene. Og så begyndte vi at remse fuglearter op - og så er det, at det går op for en, HVOR mange fugle der egentlig findes! Alene de mest almindelige arter fylder meget på en liste. Så er der altså noget ved at lave vildtpleje, når det så kaster noget af sig.
Nu vil jeg gå ind på sofaen og kaste mig over min bog om Christians d. 4 - Musik og Stilhed.
Her lidt fotos med julestemning.
Vel hjemme fra et intenst stambogskursus og to hektiske dage på messen til SICAB. Det var super gode dage, og Maybritt og jeg sugede alt til os. Vi var især glade for at følge 4 års årgangen af både hingste og hopper. Jeg skulle hilse at sige, at det lover godt for fremtiden! Der er racetypiskhed, størrelser ikke over 167 cm, skimmel, brun og sort - og så kan de bevæge sig med god og energisk aktion bagtil. Det har manglet!
Og jeg nåede da også kun lige hjem, så blev jeg kimet ned, og min mail var væltet. Men det er dejligt at vide, at jeg har været savnet :-) Det er så gået slag i slag, hvor den ene dag har taget den anden, og der var en del at gøre på kontoret også.
Og nu er det den 1. december, og vi vågnede op til et smukt, hvidt landskab. Da jeg kom ud, stod fuldmånen i vest og var på vej ned. Og i øst kom solen for fuld styrke i den smukkeste solopgang. Småfuglene var allerede i gang i hobetal ved foderbrættet, hvor der som sædvanligt var skænderier mellem skovspurvene, som ikke går af vejen for at tage kvælertag på hinanden! Råvildtet har krydset gennem haven og har været på fodertønden både i haven og oppe ved skydebanen, og et egern kunne lige nøjagtigt mase sig ind i fuglehuset for at guffe solsikkefrø i sig.
Der er gang i brændeovenen, og min gamle kat ligger mageligt i sin kurv med små øjne og nyder strålevarmen. Nogle nisser har fundet vej til mit køkken, og der er sat lys i adventsstagen, og kalenderlyset blev tændt. Der er bare noget specielt hyggeligt ved julemåneden. Ja, det synes jeg - selvom ikke alle er enige i det synspunkt.
Jeg havde nok ikke lige regnet med, at det allerede var nu, at vi skulle i gang med at slås med vandslangen i stalden. Når det kryber under 5 graders frost, må vi lukke for vandet, ellers fryser rørene til. Så det var bare afsted og slæbe vandkar ud til boksene, vaske dem af og få dem fyldt op. Desværre er det ikke kun hestene, der drikker af dem. Flere gange sidste år, måtte jeg fiske et par mus og en enkelt rotteunge op. Karret descinfincerer jeg bagefter - det er bare for ulækkert med "strandvaskere"!
Da jeg kom hjem, gik jeg i gang med at klippe de to kirsebærlaurbær, som står på hver sin side af bryggersdøren. De blev klippet runde, og så kunne jeg lægge lysnet på dem. Det ser bare så hyggeligt ud, når mørket falder på.
Og det er så småt ved at blive mørkt udenfor nu. Solen er netop gået ned, skyerne er begyndt at pakke sammen til en gang sne, og en stor flok fasaner er kommet larmende gennem haven for at få deres aftensmad ved fodertønden.
Nu tror jeg også, at jeg vil lukke computeren ned og lige få det sidste af solnedgangen med.
 |
| Solopgangen fra i morges |
