Sensommerdage

Lige om lidt er det september, og det er lidt svært for mig at forstå. Tiden går så afsindigt hurtigt, og nogle gange føler jeg, at jeg skal halse afsted for at følge med den. Det er bare om at få noget ud af dagene.

Jeg kan ikke huske, hvornår vi sidst har haft sådan en fantastisk sommer som i år. Måske tilbage i 1982, hvor vi rendte rundt i sommertøj fra maj til oktober. Vi har virkelig nydt at kunne sidde ude på vores terrasse om aftenen, at spise ude og se den ene betagende solnedgang efter den anden. Det er livskvalitet, der vil noget!

Vi har arbejdet i døgndrift, så der har igen i år ikke været sommerferie til os. Men pyt med det, når vi bor på landet og har sådan en skøn udsigt. Hestene går på døgnfold og nyder livet - det ses også på deres sideben! For det er kun i perioder, jeg får redet. Når vi kommer hjem fra arbejde - ofte sent - er jeg for træt og sulten til at ride. Det troede jeg aldrig, at jeg skulle få over mine læber, men jeg er heller ikke et 18 årigt energibundt længere!

Men noget har jeg da fået redet, og det er nogle herlige ture. Jeg har investeret i en Equisoft gjorde - brugt - og den er genial. Den er 3-delt og består af flere rækker kraftige elastikker, så den kan give sig i alle ender og kanter. Rapse lider desværre meget af gjordkramper; præcis som min gamle araber, og det er altså ikke sjovt at se hesten stå der på staldgangen og krympe sig, når jeg kommer med sadlen. Men gjorden er et mirakel, og effekten kommer omgående. Ingen problemer mere med at spænde gjord og gøre det behageligt for hesten. Den er hundedyr, men den er helt klart investeringen værd! Jeg kan varmt anbefale den. Den fås med rigtigt lammeskind, medicinsk lammeskind (der kan vaskes) og neopren, som kan vaskes. Min er med neopren, og det var det, jeg helst ville ha'.

Bolivia vokser og vokser, og det skal ikke undre mig, at hun når sin fars stangmål på 165 cm. Det ville være fantastisk! Er hun min næste ridehest? Jeg skal begynde at tænke på det, og jeg skal også begynde at tænke nogle knapt så behagelige tanker omkring Baronesa. Hun er nu 18 år, og hun ser gammel ud nu. Hun har desværre afsindigt mange melanomer, som nu nærmest er eksploderet. Jeg kan føle dem ved hendes ganascher også, så nu skal jeg tage mig sammen til at se, om hun har dem i munden. Har hun det, har hun dem også inde i kroppen, og så er spørgsmålet, om der skal tages en beslutning, INDEN hun bliver plaget af effekten af dem. Det kan ikke nytte noget, at jeg smyger mig udenom det. Men puh, hvor er det hårdt! Hun er min første PRE, og vi har bare noget helt specielt sammen.

For eksempel her forleden dag: Rapse havde smidt en sko, og jeg har ledt som en sindssyg efter den. Jeg fandt den aldrig. Smeden ville så komme og lægge en ny sko på, så jeg tog hestene op en time før, for så ville jeg vaske hale og ordne dem begge. Rigtig hyggeligt! Rapse har aldrig været vild med vand - kun hvis hun selv går ud i det, leger med det osv. Men hvis jeg kommer med noget vand, så er hun sikker på, at hun skal dø! Vaske hale synes hun er meget hyggeligt. Hun synes bare ikke, at det er specielt lækkert med en våd, klaskende hale mod benene. Så hun stod med bagbenene helt inde under sig for at undgå den våde hale. Der er bare det, at halen følger jo med! Men halerne tørrer hurtigt, når jeg står og reder dem ud med fingrene, og de blev bare så fine begge to.

Da jeg skal trække dem ned på folden igen, går vi forbi en fold med 3 islændere på vejen. De besluttede at komme hen til hegnet på fuldt drøn, så Rapse blev forskrækket og sprang frem. Det skete så 3 gange mere, og nu blev jeg irriteret, for det var rent pjat. Rapse var i hopla, så jeg tænkte, at jeg lukkede hende ud på folden først, så ikke Baronesa satte gang i noget, hvor jeg fik revet armene af, hegnet knækkede osv. Så jeg bakker Baronesa lidt, tager træktovet af Rapse og står med hende i grimen. Så hører jeg et "bonk" og vender mig om. Jeg ser på Baronesa - og hun på mig, og der står hun uden træktov, for det er røget af. Jeg kunne se hende grine, og så løb konen! Rapse ville med, men jeg fik hurtigt leddet af og smidt hende ud til de andre. Og så efter den gamle tosse. Nu skulle hun lege fangeleg, og det havde jeg bare ikke tid til! Jeg fik til sidst fat i noget i lommen, der raslede, og det kunne ædedolken ikke modstå. Haps! Og så traskede hun noget så artigt med mig hen til folden. De heste har bare en kæmpe personlighed, og jeg elsker dem for det!

Med sensommeren kommer også frugt og bær, og jeg skal lige love for, at det vrimler med brombær i år. Grenene er tunge af frugt, og de smager så fantastisk. Jeg har plukket og lagt i fryseren, så jeg kan lave noget syltetøj. Æblerne er også godt på vej til at modnes, og vi er tyvstartet i stalden med Guldborg æblerne - hvis vi altså kommer til fadet først! Heste kan som bekendt også lide æbler.

Alle marker er nu høstet, og nu kan vi igen se agerhønsene. Vi har to flokke, hvor den ene har fået 9 kyllinger på vingerne, den anden har 7 kyllinger. Og de forstår pr. definition bare ikke godt naboskab! Agerhøns er meget territoriale og dermed arrige. Om aftenen kan vi både høre og se, når der vogtes over grænsen og jages uvedkommende på flugt.

Kongen af fodertønden - fasankokken - har nu tabt halefjererne, og nye er allerede på vej. Til efteråret har han igen en flot fjerdragt. Alle fuglene virker noget slidte og pjuskede i tøjet efter ynglesæsonen, og nu kan de endelig pleje sig selv og selv spise det, de finder.

Poplerne smider gule blade - ikke fordi, vi går mod efteråret - men fordi de mangler vand. Det er faktisk utroligt lidt regn, vi har fået de sidste 3 måneder. Derfor måtte vi også vande vores nye græsplæne - ellers havde det været passé med græsset!

Nu vil jeg gå ud og hapse lidt flere brombær.

Her er lidt stemningsbilleder.

På denne havtorn sidder bærrene tæt i store klaser.

Solnedgangene har været fantastiske!

En tidselblomst er nu ganske smuk.

Gamle mænd og Klavs Kludder bøsser

Det er da simpelthen for ringe, at jeg kun får skrevet 1 indlæg pr. måned! Tiden går hurtigt - især, når man er beskæftiget. Og det er min situation i øjeblikket. Jeg tør næsten ikke sige det højt, så jeg nøjes med at hviske: Der er kommet ordrer i bøgerne, og tilsyneladende er der kommet lidt mere gang i hjulene.

Juli måned har været helt fantastisk - tør, solrig og meget varm. Det har været temmelig varmt at arbejde i det vejr, så jeg har gået med både kasket og solbriller for at undgå et solstik. Efter arbejde kørte vi direkte ud til hestene, hvor de blev tjekket, fik renset hove, kysset på mulen og givet vand. Jeg får ikke redet i hverdagene, for jeg er simpelthen for træt. Så hjem og i et køligt bad og dernæst ud at sidde på terrassen i en skibsdækstol og nyde udsigten over markerne. Vi har grillet mange aftner; hvor jeg bl.a. har lavet fiskepakker og kronhjortebøffer. Fiskepakkerne kan man kombinere, som man har lyst til. Jeg tog noget sølvpapir og penslede det med olie. Så fik det en klat dijonnaise sennep og ovenpå lagde jeg skrå skriver af forårsløg, tynde strimler af gulerod, tynde strimler squash og tynde stænger af rød peberfrugt. Ovenpå lagde jeg en lille rødspættefilet og halvdelen af et laksestykke. Salt og peber, og så lukkede jeg pakken. Den fik 12 minutter på grillen under låg, og halleluja hvor smagte det godt!

Det har virkelig været svært at komme ind om aftnen, når vejret har været så skønt. Men det kan ikke nytte noget at komme sent i seng, når man skal tidligt op. 

Her i juli afholdt foreningen også basiskåring af PRE hestene. Der var meget få tilmeldte i år, men stambogen sendte en dyrlæge alligvel, da 1 hoppe var drægtig og 1 hoppe havde føl ved siden. Føllet kan ikke indskrives i stambogen, hvis ikke begge forældre er kåret. Vi havde lavet opsamling i hhv. Ringsted og i Århus, og vi klarede kåringen på en enkelt dag. Det var mange timer i træk, da vi havde været tidligt oppe og blev sent færdige om aftnen. Så vi overnattede i Århus og tog færgen til Odden. Vejret var pragtfuldt, og så er det ekstra sjovt at vise Danmark til en udsending fra Spanien, som aldrig har været i landet før. Dyrlægen skulle først rejse hjem mandag morgen, så vi besluttede at give hende en guidet tur i København. Det var en stor succes - omend det foregik i 30 graders varme!!! Jeg synes selv, jeg var ret dygtig, for normalt bliver jeg skruphysterisk, når det er lummervarmt.

Min mand fik også lokket mig til at komme med ud på lerduebanen og skyde lerduer. Bag min ryg havde han lavet en aftale med en fælles bekendt, som er Danmarksmester i flugtskydning - og vist er blevet det flere gange. Hun er en sej pige, og hun er dygtig! Hun skulle instruere mig og lære mig lidt om sådan et langt gokkejern! Jeg er vant til noget, der er væsentligt kortere i min tid som sportsskytte - og på lerduerne bevæger målet sig altså. Det er faktisk meget sjovere! Jeg blev hurtigt bidt af det og blev dybt irriteret, hvis jeg ikke fuldførte svinget eller blev for ivrig. Og ved sidstnævnte er der afregning ved kasse 1: Et stort blåt mærke på overarmen, fordi jeg ikke fik lagt geværet godt til skulderen. Så kan du lære det!

Da vi var færdige, satte vi os ved bænkebordene og fik noget koldt at drikke, for det var skønt vejr og meget varmt. Ved et andet bænkebord sad der en gruppe gamle gubber; den ene med en cigarsnadde i munden. De fleste af dem var ret velpolstrede på maven, så det var enten bukselivet under "kufferten" eller seler. Ikke én af dem hilste på mig, som jo var et helt nyt ansigt på banen. Og det var tydeligt, at de havde en knapt så begejstret mening om, at kvinder hørte hjemme på en lerduebane - og i jagt regi i det hele taget. 

Vi havde sat geværerne i skafottet ved huset og hyggesnakkede. Jeg var stolt af, at jeg havde fået lov til at skyde med min svigerfars fine skovbøsse, som er et meget smukt våben med sidelås og side-by-side. Det er også et dyrt våben. De gamle gubber havde spottet min Klavs Kludder bøsse (som vi ynder at kalde jagtgeværer herhjemme), og de var ret interesserede i at finde ud af, hvad det var for et. Så rejste en af dem sig, lod som om han lige skulle se, hvordan det gik på jagtskydningsbanen, hev op i buksene og kastede et langt sideblik efter min bøsse. Den blev inspiceret med øjnene, og så gik han hen og aflagde rapport til de andre. Gamle tosse! Han kunne sgu' da bare komme hen til mig og spørge, om han måtte se den!

Nu er august i fuld gang, og det samme er høsten. I går havde jeg besluttet, at jeg først skulle i stalden og ordne heste, så hjælpe et par piger med at måle op til et læskur til et par shetlændere, og så skulle jeg hjem og ligge og sole! Den første del gik efter planen. Jeg nåede også at få en lille morfar på maven, så jeg kunne få lidt sol på bagsiden. Da jeg vendte mig for at tage en tur til på den anden side, hørte jeg den rytmiske lyd af en mejetærsker. Jeg regnede med, at det var den store mark ude på den anden side af vejen - men pludselig dukkede den op i baghaven, og så måtte jeg hellere tage en T-shirt på. Det kunne være kønt, hvis føreren af mejetærskeren fik øje på mit halvnøgne corpus og fik kørt slingrekurs gennem marken! I stedet lagde jeg mig til rette i solvognen og i gik i gang med min bog. Det var hyggeligt at høre mejetærskeren, som langsomt åd sig vej gennem rapsmarken. Batmissen kom forbi og lagde sig hjemmevant i en af stolene, og så kom min mand hjem. Så skulle vi hygge! Troede vi.....

Der gik ikke 2 minutter, så hørte vi et højt dytteri ude på gårdspladsen. Noget familie kom forbi for at vise os deres nye bil. Nå, op af solvognen, se vidunderet, hente nogle glas og lidt hyggesnak. Min mand var i mellemtiden gået over til en genbo for at se på en træterrasse, der skal laves. Så der gik en time med hyggesnak, og så kunne det der soleri være lige meget! Husbonden hoppede på plæneklipperen, og jeg fik bagt et rugbrød og sat aftensmaden over.

Her over sommeren har vi været rimelig meget overrendt at bekendte, der er kommet vadende uanmeldt; nogle af dem kom hver dag 3 dage i træk. Jeg hader det! Det er muligt, at det er helt normal kotume for nogen, men det er det ikke for mig. Telefonen er opfundet, så de kan i det mindste ringe og høre, om det passer os, at de kommer forbi. Vi har ikke nogen låge (endnu) ind til gårdspladsen, og hvis porten til værkstedet er åben, ser nogle af disse bekendte det som en invitation. Vi bor her altså privat, og jeg vil godt ha' mit privatliv i fred. Men det finder de også ud af, hvis de vover at komme trampende ind i haven, og jeg ligger på terrassen. Jeg kan flippe helt skråt over det. Men det skal de nok få at vide - på en pæn måde naturligvis (hvis jeg kan styre mig, hø hø).

Her er lidt fotos fra i går.

Flotte, drivende skyer - og høsten i "baghaven" er i fuld gang.

Denne raps blev ikke skårlagt først - men høstet med det samme, og halmen snittet.

I år har der været rigtigt mange blomster på det amerikanske tulipantræ.

Batmissen kommer forbi om eftermiddagen og indtager en af stolene.

Meget smuk solnedgang i går aftes.