Min mand og jeg har fået afsindigt travlt efter de to storme, så vi er en anelse stressede. Især, når der er ventetid på materialerne, for alle håndværkere er i fuld gang i hele Danmark. Det næste bliver skaderne efter stormfloden, og vi har netop haft besøg af en oliefyrsmand, som skulle lave service på vores fyr. Han bor i Jyllinge - eller gjorde - for han og familien måtte flytte i campingvogn på ubestemt tid. Deres hus ligger tæt på fjorden, og selvom vandet har trukket sig tilbage, ligger der stadig 30 cm vand i hele deres hus. Prøv at forestille jer, at ikke bare jeres hus, men også alt jeres indbo, er blevet fuldstændigt ødelagt efter vandmasser, der er en blanding af havvand og kloakvand. Det er jo ikke til at overskue. Og tanken om at holde Jul i en campingvogn er knapt så tiltrækkende! Var det mig, skulle man nok se langt efter mit Julehumør!
Men mit Julehumør er skam godt i år. Jeg pyntede op i huset 1. december og fik støvet Jule CD'erne med Nøddeknækkeren, Celine Dion, Mariah Carey og div. kunstnere af. Der er skrevet Julekort og gransket ønskelister og sat julebelysning op udenfor.
Vi fik dog ikke sne lige som de foregående år, men det passer mig egentlig udmærket. Dog er det knapt så hyggeligt med alt det mudder, der er på hestenes folde, og hestene synes heller ikke, at det er så fedt. Men i det mindste går de kun i mudder til koderne og ikke til knæene. Baronesa har en stor forkærlighed for mudder, som hun med stor omhu vælter sig rundt i og får gnedet grundigt ind i hovedet, pandelokken og pelsen! Nogle dage har jeg lidt svært ved at skelne mellem grimen og pandelokken. Rapse er ikke lige så slem, og hendes pels er samtidigt kort, så mudderet er til at få af hende.
Dagene er virkelig blevet korte, og nogle dage føler jeg slet ikke, at det har været dag! Men vi nærmer os årets korteste dag - og så går det mod lyset igen. Herligt!
De vilde fugle har jeg som sædvanligt sørget godt for, og min mand proklamerede, at nu gad han ikke se på det gamle, slidte foderhus mere. Han kom så hjem med det flotteste foderhus med kobber på taget. Vi satte det straks op, og vi havde knapt nok vendt det ryggen, så kom de første gæster til buffeten. Min mand forbarmede sig så over det gamle foderhus og flikkede det sammen. Vi satte et par kroge i det og hængte det op i den gamle syren. Det var også et hit, og fuglene går virkelig til den! Det går stærkt med foderet, og jeg skal tjekke hver dag, om der er nok at spise.
Det er hyggeligt at se på småfuglene og ikke mindst de mange forskellige arter. Der er de sædvanlige skovspurve i hobetal, og de går ikke af vejen for at tage kvælertag på hinanden for at komme først til fadet. Så er der musvitter, blåmejser, bogfinker, rødkælk, grønirisk, grønsisken og dompap. Forleden var der også gulspurve.
Og mange småfugle betyder jo også mad for andre. Jeg var lige kommet hjem og stod ud af bilen, da der kom en jetjager farende i lydløs flugt gennem haven. Den slog til som et lyn og fløj derfra med en allerede død skovspurv. Det var spurvehøgen, som kom og gjorde krav på sin andel. Det er utroligt, så hurtig den er.
Vi glæder os til at holde fri mellem Jul og Nytår, hvor vi skal hygge os og nyde naturen. Hver dag glæder vi os over synet af mange fasaner i haven og af råvildtet, der går i spring nu. Vi vil gå nogle ture og få ryddet de sidste væltede træer efter stormen og måske se på en ejendom eller to.....
Til jer alle derude - Rigtig Glædelig Jul!
