Er foråret om hjørnet?

Januar gik sin mørke vinterlige gang med både plus og minusgrader, og det har faktisk været minimalt, hvad vi har haft af besvær i stalden med vandkar og vandslanger pga. frost. Til gengæld har vi kæmpet en meget ulige kamp med mudderet, og det har til tider været nødvendigt nærmest at bære hestene ud på foldene. 

Min bil mangler stadig en ny generator, så jeg lader den op, når jeg skal bruge den. En ny generator koster tæt på 6.000 kr., så det må lige vente lidt. Til gengæld var det mere vigtigt, at vi fik fat i en ny arbejdsvogn. Vores 13 år gamle Toyota Previa var begyndt at halte, og vi ville ikke ofre mellem 30. - 40.000 kr. på den, for at den kunne gå igennem syn. Det var det samme beløb, vi skulle give i udbetaling på en ny vogn. Men ak! Varebiler er jo også dyre. De koster mellem 250.000 - 300.000 plus moms! fra nye. Det er jo helt gak! Men sådan er det i Danmark og med vores sindssyge afgifter på biler. Det var flere penge i udbetaling, end vi lige havde regnet med, og min mand var begyndt at rive sig i håret (det, der er tilbage). For vi vidste jo godt, at hvis ikke den gamle bil blev synet, så kom de der sjove mænd i uniformer og klippede pladerne!

Vi havde kigget på lidt forskellige bilmærker, da vi ikke kunne få en Previa igen. Den indføres ikke længere i Danmark. Vi har ellers været meget glade for vores, den kørte fantastisk, og man sad brandgodt i den. Nå, så vi kiggede på andre modeller bl.a. Ford Transit, VW Transporter og Mercedes Benz Vito. Det er ikke den store forskel i priserne på mærkerne, så man skal se på, hvad det egentlig er, man får for pengene. 

I slutningen af januar blev det akut tid til en ny bil, så det endte med, at jeg gik på nettet og kiggede på brugte arbejdsvogne. Og her var Mercedes faktisk dem, der havde de bedste til priserne. Det endte med en Vito, knap 4 år gammel. Den ligner en ny bil både ude og inde, og der var lavet stort service på den, og den havde fået 4 nye dæk af en god kvalitet. Den kostede lige 110.000 mindre, så vi slog til. Det var en stor lettelse at aflevere pladerne på den gamle Previa, som sikkert allerede dagen efter blev skippet afsted til Østeuropa.

Og så blev det februar, hvor jeg har været lettere uarbejdsdygtig i 14 dage pga. en lille rutineoperation. Når jeg er med ude at arbejde, er det jo hårdt fysisk arbejde, og det kunne jeg ikke. Jeg kunne heller ikke muge ud, så hurra for pigerne i stalden, der tog en ordentlig tørn - og i øvrigt holdt et vågent øje med mig, for de kender mig godt nok til at vide, at jeg til tider kan være temmelig utålmodig! Og det var da også en pest ikke at kunne lave det, jeg plejede. Hold op, hvor er det rædselsfuldt at være noget, der ligner at være hjælpeløs! Jeg blev også en smule stresset over det, for der var også nogle ting, jeg gerne ville ha' gjort og få afsluttet! Men tiden går hurtigt, og jeg er på højkant igen. 

Det hjælper gevaldigt på humøret, når man lige pludselig opdager, at det er blevet længere lyst. Hurra!!! Hestene kunne blive stående ude til kl. 16.30! Vildt! Nu er det kl. 17, og jeg kan tydeligt mærke det i den daglige rutine. Nu er der knapt nok en trillerbør fuld pr. boks, når jeg muger ud. Herligt!

Og småfuglene pipper lystigt, og den får lige en tand ekstra, når solen er fremme. Her på slutspurten af februar har koret fået flere nye medlemmer, og jeg nyder at kunne se fuglene ud ad vinduet fra mit kontor, når de går til fuglefoderet. Jeg har omdannet syrenbusken til en "Fly'n'go" buffet for vilde fugle. Og det er et farvestrålende syn. De gule musvitter, de blå blåmejser, orangegyldne kvækerfinker, de brogede stillits og dompap hannen med sit koralrøde bryst. 

En dag prøvede jeg for sjov at skrive de fuglearter ned, som vi har i haven. Det blev til hele 52 arter - og så har jeg ikke talt mågerne, de trækkende traner, svaner, gæs eller ænder med. Det er udelukkende rovfugle, kragefugle, drosler, finker og spurvefugle. Og så er der selvfølgelig også fasanerne og agerhønsene. 

Jeg har prøvet at tage en del fotos af fuglene på buffeten, men de bliver ikke så gode, fordi jeg bliver nødt til at tage dem gennem vinduet. Så jeg har i stedet fundet flotte billeder på nettet. Her er de mest almindelige på mit foderbræt:

Blåmejse.

Bogfinke - han.

Dompap - han og hun.

Fyrremejse.

Grønirisk.

Jernspurv.

Kernebider.

Kvækerfinke.

Musvit.

Rødkælk eller rødhals.

Skovdue eller ringdue.

Skovskade.

Skovspurv (gråspurven har grå kalot).

Solsort.

Sortmejse.

Spætmejse.

Stillits.

Stor flagspætte.

Husskade - som altid i kjole og hvidt.

 I går havde vi strømafbrydelse, og min mand og jeg blev flået ud af sengen, fordi vores mobiler ringede. Alarmen reagerer på strømnedbrud, så vi vil altid blive ringet op. Og når vi ikke har strøm, har vi heller ikke vand, da vi har egen vandboring. Hvor irriterende ikke at kunne komme i bad eller få børstet tænder. Men det værste var nu, at vi skulle undvære morgenkaffen!!!

Jeg havde morgenvagten i stalden, og da kl. var halv syv opgav jeg at falde i søvn igen. Så jeg stod op, prøvede at børste tænder og skylle med saftevand (føj!). Men sikke en morgen, for solsortene er begyndt at synge. Så bliver det alligevel forår.