Rengøringsvanvid og en sort dame

Hele to dage har jeg haft herhjemme, og så skulle tiden saftsus'me udnyttes! Min to-do-liste var meget lang, og det ville nok også være ret urealistisk at tro, at jeg kunne nå det hele. Og selvfølgelig kunne jeg ikke det! Men jeg har da nået det, som jeg syntes var det mest vigtige.

Først og fremmest gik jeg til snigangreb på vasketøjet, og vaskemaskinen kom på hårdt arbejde. Dernæst udrustede støvsugeren og jeg os til årets storkrig på edderkopper, nullermænd, støv og kattehår! Det blev vasket gulv og tørret støv af og ordnet badeværelse. Tempoet var skruet helt op, for det har været varmt og solrigt som en sommerdag, og det ville jeg bare nyde. Øv, kunne det ikke være sådan de næste par uger?


Popler mod den smukkeste septemberblå himmel.

Og hestene skulle endelig nurses, og jeg flyttede dem op på vinterfolden, hvor de bliver stående ude, til jeg tager dem ind på stald efter weekenden. Og i dag tog jeg tiden til at stå og nusse om dem, strigle dem, rense hove, klippe ører og halespidser. De nød det så meget, at de holdt op med spise. Da jeg var færdig med Jarapa, gik jeg i gang med Baronesa. Først skulle hun også lige studses lidt, så jeg smed striglerne på jorden. Jarapa gik hen og snusede og puffede lidt til dem - som om hun ville hypnotisere striglen til at springe op og fortsætte med at børste hende. 

At stå der i den varmeste sol og strigle hestene i fuldstændigt ro er der kun ét ord for: Lykkelig!


Smukke Jarapa



Manerne bliver klippet kortere, når de kommer på stald. Så længe der er myg i hobetal, forbliver den lang.

Og så kom farvegentesten på Autentica endelig! Jeg havde drømt om et rødt føl, men var overbevist om, at hun ville blive brun. Og det var jeg da bestemt heller ikke ked af. Men jeg var temmelig overrasket over, at hun er sort! Hendes genotype er gg (intet skimmelgen) Ee aa; oversat til: Sort med anlæg for rødt. Og hun kan også give farver som buckskin (bayo) og palomino, hvis hingsten altså har de rette farvegener - og her skal bruges creme eller pearl gener til det. Det er nu ret spændende med det farvegenetik, men stadigvæk - jeg vil hellere lave en rigtig god kvalitet skimmel end en dårlig farvet. Kvaliteten vil jeg ikke gå på kompromis med. Sådan er det!

Nu vil jeg nyde resten af solen og dagen, og så står den på vinduesudskiftning igen til klokken kvart i kvalme om aftenen.

Dagene afløser hinanden

Der har ikke været den store variation i mit liv, siden jeg skrev sidst. Faktisk kan man sige, at mine dage er meget enkle: Stå op, spise morgenmad, smøre frokost, pakke, tage på arbejde, skifte vinduer til klokken kvart i kvalme, køre ud til hestene og give dem mad, hjem og lave mad og så i seng! At skifte vinduer kræver god fysik, og min krop har gjort mig opmærksom på, at jeg ikke er 20 år længere. Så fik vi lige det på plads!

Arbejdet gør også, at man nemt får skrammer og blå mærker - og tro mig - det har jeg! I forgårs var jeg for hurtig til at tage det nye vindue i toppen for at få det ind på plads; med det resultat, at da min mand skubber vinduet ind med et hurtigt puf, kommer min tommelfinger i klemme mellem karmen og murstenene. Der røg så et neglebånd, og jeg stod og gloede på min tommelfinger, som var helt hvid. Jeg vidste udmærket godt, at det kun var et spørgsmål om tid, før tommelfingeren kom til sig selv, og blodet ville begynde at stå ud af den. Jeg bad om noget tesatape, men min mand havde mere travlt med at skælde mig ud (han bliver frygteligt irriteret, når jeg får småskader = han kan ikke li', at jeg kommer til skade), og til sidst måtte jeg råbe for at få det forpulede tesatape, inden blodet begyndte at dryppe ned på beboerens gulvtæppe, som naturligvis var beige.

At jeg føler mig brugt, skal der heller ikke være tvivl om. Vi arbejder tit også i weekenden, og det er ofte lange dage. Men der er ingen, der skal ha' ondt af mig, for jeg har selv valgt det. Og sådan kører det heller ikke 365 dage om året. Så holder vi bare fri på nogle andre tidspunkter.

Denne solbeskinnede september søndag kørte jeg ud til hestene tidligt for at give dem mad. De står stadig ude og nyder det - især når det er tørvejr! Jeg så et par tårnfalke komme svævende henover sommerfoldene, for så at stå stille og "muse" i luften. Mus er der masser af nu. Da jeg kørte hjem igen, brød solen igennem den sidste dis, og efteråret har gjort sit indtog. Bladene begynder for alvor at skifte farve, og fuglene samles i flokke. Jeg sad og hørte Mozart, Figaros Bryllup - Contessa perdono (akt 4), og den passede perfekt til scenriet. Smukt vejr, smukke landskaber og smuk musik. Jeg kan ikke rigtigt finde den lange udgave (som bl.a. findes på CD'en med musikken fra filmen Amadeus) på Youtube, men her er en kortere version:

http://www.youtube.com/watch?v=mFLlhH4gtPU&feature=related

Rigtig god søndag til jer alle!

Efteråret kommer snigende

Vi fik jo desværre aldrig den dejlige sommer, som vi alle drømte om, og derfor synes jeg, at det er ekstra trist at se bladene på træer og buske blive gule og brune. Brombærrene sidder store, sorte og søde på buskene og er en fødekilde for mange dyr. Jeg synes også, at de er meget lækre; især i salater er de gode.

Jeg så i dag enorme flokke af ringduer, og så kom en lille flok viber og en mindre flok stære. Ja, det er tid for fuglene at samles og flyve til lunere himmelstrøg. Efteråret er altså lidt vemodigt.

Hestene går stadig ude døgnet rundt og klarer sig fint. De er i fuld gang med at fælde sommerpelsen, og den uldede vinterpels er begyndt at komme frem. Det går bare for stærkt, synes jeg! Knapt nok har man knoklet for at få vinterpelsen af dem, og nu kæmper man med de bittesmå, sylespidse sommerhår, som sætter sig i ALT! Jeg havde jo håbet, at vejret ville være så godt, at hestene kunne blive ude til 1. oktober, og det kan de måske også. De kan tids nok komme ind i en boks og kukkelure, men jeg ved, at især Baronesa hygger sig gevaldigt med at stå og tygge hø eller wrap, mens hun med hovedet ud ad vinduet ser på, at det regner.

Med al den regn er min kat næsten blevet til inde-kat! Saftsus'me om hun vil ud i tis-øs-regnvejr! Man er vel dronning af Solhøjvej! Næh, så er det meget bedre at putte sig dybt ned i min dyne og fise husleje af hele dagen. Se DET er et katteliv! Soffy er nu 14 år gammel, men stadig meget aktiv og rørig. Der er bestemt ikke noget gammelt over hende. Hun har de fineste tænder og ser og hører stadig ganske udmærket...eller...hun har nok nærmere det, vi kalder selektiv hørelse! Det kniber i hvert fald med at høre efter, når et af tæpperne får en tur med kløerne!



Dronning Soffy har indtaget sofaen...sammen med min mand.


Autentica vokser og vokser, og hun er nu 2,5 måned gammel. Hun er blevet meget kælen, og er stadig en bandit - på den gode måde. Jeg har netop set, at hendes papirer nu er færdige, og hun står nu i stambogen. Fantastisk fornemmelse at sidde og se stamtavlen på et føl, man selv har opdrættet. Så nu kan det vel ikke vare så længe med den farvegentest!

I morgen vil jeg hænge et maleri op, som jeg har fået som tak. Jeg bliver så glad, når jeg ser på det, og det minder mig om forår/sommer, frodige enge og blå himmel. Jeg tager et billede af det, når det er kommet op at hænge.

Og nu står den på de indledende øvelser til noget aftensmad. Og så kunne det måske være, at man var så heldig, at der var noget fornuftigt i TV udover det sædvanlige valgflæsk!

En weekend fuld af spanske heste

Så kom weekenden for årets DAMOCHA. Forberedelserne til denne konkurrence starter allerede flere måneder i forvejen, og nu har vi prøvet det nogle gange og kender rutinerne. Erfaringer får vi masser af hver eneste gang, og er der opstået nogen fejl, er det dem, man husker bedst og ved, at det skal man bare IKKE gentage!

Torsdag aften pakkede jeg bilen, og fredag formiddag hentede jeg Lika på vejen og så var det afsted til Vejle. Vejret var dejligt, og vi hyggesludrede undervejs med Mozart i baggrunden. Vi tog os et pit-stop på Fyn, hvor vi fik lidt at spise, og så var det afsted igen. Henover Fyn frydede vi os over de skønne landskaber, som tog sig ekstra godt ud i solskin.

To en halv time fra vi kørte hjemmefra, landede vi på Vejle Ridecenter. Det er stort med 3 ridehuse, flere udendørs ridebaner og store stalde. Vores stalde var teltstalde, og det fungerer også udmærket.

Vi blev godt modtaget af glade og søde mennesker, og så gik vi ellers straks i gang med at pakke bilen ud og sætte foreningens stand op. Lidt efter lidt ankom hestene, og der var stor gensynsglæde med alle heste ejerne, og der var også tid til at ordne verdenssituationen og hygge lidt. Det SKAL der være tid til.

Der var meldt 39 heste til, og 37 heste ankom. Man skal altid regne med nogle afbud, for der kan være sket et eller andet fra tidspunktet til tilmelding og til dagen oprinder. Det kan være en skade, hesten har pådraget sig - eller at heste ejeren er skudt i sænk med en influenza.

Om aftenen kunne vi så endelig komme i det meget store ridehus og begynde at pynte op. Vi har et kæmpe stort spansk flag, som vi altid hænger op på en af de høje vægge. Vi var hurtigt enige om, at det skulle hænge over spejlet på langsiden, så var det dækket af for nysgerrige hesteøjne! Og her skulle vi bruge en stige, og det skaffede stedet omgående. Og der stod jeg så og gloede på en meget lang, smal og lidt vakkelvorn alu-stige, som jeg skulle næsten hele vejen op ad. Og jeg, der HADER at gå på stiger! Men der var ingen vej udenom, og jeg gik med bævrende ben op ad stigen, som vred sig let til den ene side, for den var skæv af års brug. Mens jeg med sved på panden fik hængt flaget op, så jeg en film foran mine øjne, hvordan jeg faldt ned ad stigen under stort rabalder og samtidigt blev skyld i, at sådan ca. 6 ekvipager blev kylet i en bane om solen af deres forskrækkede heste - for så dernæst at se 6 heste ejere panisk forsøge at indfange løse hingste, der hellere ville myrde hinanden. Den forestilling gjorde ikke mine svedperler mindre!!!

Men den film blev aldrig til noget - heldigvis. Og jeg bekendtgjorde lige efter, at jeg nægtede at kravle op ad stigen igen for at tage flaget ned! Jeg behøver næppe at fortælle, at der var nogle stykker, som var ved at få hofteskred af grin over min skræk for stiger.

Henunder aften kom der mere run på, for der skulle tjekkes udstyr hos deltagerne, og alle skulle også ha' numre til hovedtøjerne. Vi skulle også pakke præmier, som vi næsten druknede i. Det var helt utroligt så mange flotte sponsorpræmier, vi havde fået i år. Der er helt sikkert nogle heste ejere derude, som er meget glade for deres præmier.

Så ankom vores dommer, som viste sig at være en særdeles lun fætter. Kaffe? Næ tak - så hellere en øl, var hans indstilling. Om aftenen tog hele bestyrelsen ham med ud at spise, og vi fik hyggesludret og lige sat de sidste spørgsmål på plads.

Det var ved at være sent, og de fleste af os overnattede på et meget hyggeligt bed & breakfast lige i nærheden af ridecentret. Jeg sover altid ret dårligt et fremmed sted, og eftersom væggene var ret tynde (de må ha' sparet på både gips og isolering), lød der højlydt snorken fra 8 værelser! Hvis jeg så bare kunne ha' faldet i søvn med det samme, så kunne jeg ha' snorket med!

Ud af fjererne kvart i 6, i bad og noget i skrutten! Zuzette var først ankommet fredag aften, da hun ikke havde fri fra arbejde og også har små børn. Så hun var frisk og havde lavet et overdådigt morgenbord til os alle sammen.

Og nu var det nu! Ind i bilerne og i galop til ridecentret, og kl. 8 blev der budt velkommen til publikum, som der var en del af hele dagen. Og så blev konkurrencen skudt i gang. Det gik slag i slag, og tidsplanen holdt mere end rigeligt. Der var mange gode heste, og jeg vidste, at det ville blive en meget spændende afgørelse. Og selvfølgelig gætter man lidt på forhånd, og så må man jo se, om det holder stik.

Vores dommer var hård, men retfærdig i sin pointgivning, og han vidste helt klart, hvordan en spansk hest skal se ud. Han gjorde også opmærksom på, at en god fremvisning/mønstring kan afgøre, om man får en præmie med hjem. Men så vil jeg også lige tilføje, at det kan godt være, at det går forrygende med træningen derhjemme. Det kan gå helt anderledes, når hesten kommer i byen. Og især, når det drejer sig om de unge heste. Med de ældre heste var der ikke så meget slinger i valsen.

Om eftermiddagen skred vores tidsplan pga. et uheld og en hest, som kom for sent ind i ridehuset. Men alt i alt - et 12 timers arrangement med en lille times forsinkelse. Det kan jeg godt gå med til. Alt gik dog godt, og det var fantastisk at være en af dem, som delte rosetter og præmier ud.

Da konkurrencen var slut, pakkede vi lynhurtigt sammen, og ridecentret havde lavet det, de kalder "skrup-hjem-tarteletter". Det var altså et godt træk! Så vi satte os alle sammen og fik tarteletter, mens vi snakkede om dagen og ikke mindst en lille efter evaluering. Vi har helt klart lært meget af de foregående års konkurrencer, og denne gang var vi faktisk ret tilfredse. Og jeg må sige, at ALLE uden undtagelse varetog de opgaver, som de havde fået uddelt, og det var virkeligt teamwork på højt plan. Derudover havde vi hjælpere, som bare var på hele dagen non-stop, og for at det ikke skal være løgn, var der også deltagere, som havde overskud til at give en hånd med.

Helt ærligt, jeg tror, at vores lille forening er ret unik. Tænk at ha' en forening, som tæller så mange aktive, interesserede og entusiastiske medlemmer. Det er der altså ikke ret mange, der kan prale af!

Jeg har desværre ingen fotos, for der var ikke tid til at tage billeder. Men det er der mange andre, der har gjort, og der skal nok komme billeder senere.

I dag - søndag - er total afslapning. Måske, jeg lige tager en lille tur med plæneklipperen.

Lange dage og en frø i brønden

Det har været nogle lange arbejdsdage her på det sidste, og på grund af det evindelige regnvejr, måtte vi også tage weekenden til hjælp. Heldigvis var beboerne meget samarbejdsvillige og havde intet imod, at vi kom og skiftede deres vinduer.

Dagene har varet 12 - 13 timer, og så ud til hestene og give dem lidt at spise, og så hjem og lave mad. Når den så var spist, nåede jeg måske lige nøjagtigt at se en smule af, hvad der var sket ude i den store verden og en halv vejrudsigt. Og så trak Fru Larsen stikket ud og faldt i søvn på sofaen med en spindende kat på maven!

Så ridning har der stort set ikke været noget af, men det er også godt det samme, for alt ligger under vand. Jeg måtte også sætte hestene over på en mere tør fold, for hvis de var blevet stående på den samme fold bare én dag mere, så havde de udviklet gæller og svømmefødder!!

I weekenden var der Store Hestedag, og fredag aften tog Lika og jeg derop og satte standen op. Jeg var ret træt og spekulerede over, hvad jeg mon kunne ha' glemt. Og det gik op for mig under opsætningen, da jeg stod med bordpladen og søjlen til et lille plastikbord - men foden manglede! Der manglede også nogle andre småting, så Lika og jeg kørte hjem til mig efter opsætningen, fik fat i tingene, og så kørte jeg Lika hjem, og hun fik det med til om lørdagen. For lørdag skulle jeg - til en afveksling - arbejde!

Men søndag kom jeg derop, og der var mange besøgende. Og undervejs fik vi også tiltusket os nogle sponsorpræmier til de morfologiske konkurrencer i Vejle næste weekend. Det glæder jeg mig helt afsindigt til!

Mandag morgen - tidligt - oprandt med et forrygende regnvejr! Og det fortsatte indtil kl. 14. Pumpen var på plads i regnvandsbrønden, for kommunen har - trods mange henvendelser - ikke tænkt sig at lave brøndene ude i vejen, som ikke trækker overhovedet! Pumpen gik da også i gang efter et par timers regnvejr, og jeg gik ud for at tjekke, hvor meget der egentlig var i den. Og her så jeg en frø svømme rundt. Den stakkel, tænkte jeg. Den må jeg straks redde. Men det var ikke så nemt, som det var sagt. Den er jo lynhurtig!

Men så fik jeg endelig fat i den og bar den over i græsset, så måtte den selv finde sig et vandhul, som der er et par stykker af i nærheden af vores grund. Men jeg havde knapt nok fået vendt mig om, så kom frøen i et flot 3 spring og tog dernæst et hovedspring tilbage i brønden! Og det var så takken for at bruge 20 minutter på at redde den stakkels padde!!! Jeg holdt lidt øje med den, og når den skulle ha' et hvil, satte den sig på ledningen til pumpen. Okay, den kunne altså godt komme op, hvis den ville.

Og så var det også tid til at afslutte regnskabsåret for firmaet, så jeg har brugt det meste af dagen på at bogføre og afslutte. Og nu er mine øjne helt firkantede af at sidde foran computeren hele dagen!

Jeg har så sat de sidste havemøbler ind, vasket noget tøj, og nu vil jeg se lidt på en grydestegt kylling med agurkesalat!