Sommerbuk i haglvejr

Maj måned har indtil nu ikke helt vist sig fra sin sommerlige side. Træer og buske er sprunget ud, fuglene er kommet, hestene er i fuld gang med at blive græsset ind - men varmen mangler! Her til morgen havde jeg morgenvagten i stalden, og det var grotesk at rende rundt i vinterjakke og halstørklæde den 17. maj! (glædelig nationaldag, Norge). Der kom nogle haglbyger, så man tror ikke, det er rigtigt, og det stormede en halv pelikan, så det føltes som -2 grader!

Hestene er ligeglade. Bare de får noget græs, og selvom de har været græsset ind de sidste 14 dage, glæder Baronesa sig stadig så meget, at hun bare MÅ trippe ved siden af mig. Men det kommer hun ikke hurtigere på græs af. Jarapa går pænt ved siden af mig, og det kan af og til være et problem, at den ene hest går adstadigt - og den anden går frisk frem! Så er armene ligesom ikke lige lange! Man skulle tro, at det var lige omvendt af, hvem der er 9 år, og hvem der er 17 år!

I går - den 16. maj - gik jagten på råbuk ind. Det er ikke alle, der helt forstår det der med at gå på jagt og slå et dyr ihjel. Men jagten handler ikke om at slå ihjel. Det er først og fremmest naturoplevelsen (for ofte kommer man tomhændet hjem) og dernæst vildtplejen og reguleringen af vildtet. Danmark har så stor en bestand af råvildt nu, at hvis jægerne ikke sørger for at få reguleret bestanden, så går der sygdom i dem, og bestanden vil dermed få en voldsom nedgang. Så hvis der er nogen derude, der holder af at se nok Danmarks smukkeste hjortevildt i den fri natur, så kan de takke jægerne for det. For havde vi ikke jægere - så havde vi heller ikke noget kønt at kigge på.

Reguleringen består af at afskyde 25% råer, 25% bukke og 50% lam (de skydes om efteråret). Så har man en sund bestand. Det gør vi også på vores lille ejendom, og stadig har vi 8 - 10 stk. råvildt gående om vinteren - og vi holder meget af at nyde synet af dem.

Forud for bukkejagten havde min mand og jeg været ude nogle aftener for at se, hvad der egentlig var af skudbare bukke. For en buk er ikke bare en buk. Man skal så vidt muligt sørge for at afskyde de gamle, så en ung, frisk knægt kan sørge for den videre reproduktion. Vi havde set to: En gammel, flot buk og en lidt yngre med en stor krop og en stor malerpensel!

Her til morgen gik vi så på udkig efter "kalkekosten", men fik en helt tredie, som vi ikke havde set før. Han er ikke gammel, men stor i kroppen, så han skal nok smage godt. For ja - vi spiser det vildt, vi nedlægger. Og kan vi ikke spise det hele, bliver det solgt til andre, som holder af vildtkød.

Forhåbentlig kommer sommeren inden længe, og jeg glæder mig, til vi kan sidde udenfor og grille og nyde solnedgangen. Og det er ikke utænkeligt, at der ryger en rødvinsmarineret rådyrmørbrad på grillen med nye kartofler til!

Knæk og bræk derude!

Forårssværmeri

Så blev det maj - og netop sådan, som vi har ønsket os længe: Sol og varme! De er nok gået til den i Fælledparken! Den tradition 1. maj har aldrig sagt mig noget, og skulle jeg komme med et forslag, så i stedet for at nedlægge Store Bededag, så nedlæg 1. maj hurlumhejet! Nå - hver sin smag...

Min mand og jeg har skrevet en hel del tilbud på det sidste, og nu krydser vi bare fingre for, at de også kommer hjem, så vi har arbejde til de næste mange måneder. Det har jo været en stille vinter - igen - og der skal noget omsætning til at få det hele til at køre rundt.

I går lavede vi en kombination af arbejde og hjemmearbejde! Arbejdet hurtigt for hånden, og hjemmearbejdet fra om eftermiddagen. René startede plæneklipperen, og jeg klippede roser og satte potterne med hortensia ud. Vejret var helt vidunderligt!

Så kørte jeg ud til hestene, som skulle en kort tur på græs. Fra 1. maj græsser jeg hestene ind, så de er klar til at komme på døgnfold fra 1. juni. Det er stille og roligt op i tid hver dag, så deres maver vænner sig til græsset. Dernæst en tur i byen og handle ind, og så hjem og nyde eftermiddagssolen.

Da jeg kommer hjem, går jeg ind med mine to indkøbsposer. Vi går altid ind ad bryggersdøren, gennem bryggerset og en smal gang ind til køkkenet. Da jeg kommer ind i gangen, hørte jeg dem, før jeg så dem.... Jeg ser gennem ruden i døren ind til køkkenet og er ved at tabe begge indkøbsposer. Alle 4 vinduer er fuldstændigt dækket af bier, som er rasende over, at de ikke kan komme ud. Jeg er godt klar over, at det er en af bagboens bisværme, som havde besluttet sig for at flytte. De var kommet ind ad en lille trækrude og kunne nu ikke komme ud igen. Jeg tog en dyb indånding, åbnede døren til køkkenet, lukkede stille døren ind til stuen og begyndte at lirke vinduerne op. Jeg brugte en lysestage til at skubbe vinduerne helt op, så bierne kunne komme ud. Da jeg var sikker på, at der ikke var flere bier, lukkede jeg straks trækruden, for der var flere bier udenfor.

Da jeg kom ud, havde min mand set dem, og de have nu slået sig ned i et lille hul i muren til værkstedet. Vi holdt øje med dem, og senere valgte de så at finde andre muligheder. Desværre er bagboen på ferie, så han må på jagt efter sine bier, når han kommer hjem. Det sker faktisk hvert år, at en af Stigs bisværme stikker af, og vi ved besked, når Stig kommer ræsende op ad grusvejen med et mobilt bistade i bagagerummet! Det lykkes ham næsten altid at få bierne hjem igen.

Sen eftermiddag sad min mand og jeg og nød solen ved gavlen til værkstedet ud mod vest. Vi nød udsigten og fuglenes sang. Gøgen hørte vi første gang i går, og svalerne kom for et par dage siden. Mens vi sad og lyttede, kom der pludselig en spurvehøg for fuld skrald med to hidsige vipstjerter efter sig. Og en halv time senere, kom den tilbage i samme fart; men denne gang med en flok arrige landsvaler. Det er ikke altid nemt at være rovfugl!

Vi ser nu også råvildtet stort set hver aften. En smalrå har slået følge med en ung buk, som vi havde stor fornøjelse af at se lave haneben til tøsebarnet. Han fjollede rundt på skydebanen og lavede høje krumspring. Det var svært ikke at begynde at fnise. Han er en ung fløs og får lov at gå et par år endnu.

Gammelråen er kommet, og hun har højst sandsynligt lagt sine lam. Vi så hende forleden aften krydse vores baghave i roligt tempo. Hun lærer altid sine lam de første dage, at de skal blive liggende, når hun går. Så hun plejer at løbe ned i haven, ud på marken og tilbage.

Så har vi startet et nyt projekt! Det er efterhånden en del år siden, at vi fik fjernet de sidste drivhuse, og på stykket op til hallen har vi også fjernet soklerne. Der lå nu jordbunker, og ukrudtet voksede lystigt. Det har vi nu fået jævnet ud og harvet, så jorden kan tørre op. Planen er, at vi sår en græsblanding med bl.a. kløver, som råvildtet elsker. Og så sætter vi en hæk med syrener ud mod vejen og planter 10 æbletræer. Det kommer til at se rigtig godt ud! Og lur mig, om jeg ikke også får sneget nogle løg ned af påskeliljer, pinseliljer, krokus, perlehyacinter og anemoner!

Her er lidt fotos fra i går.



Vores 100 m skydebane




Jordstykket, som vi sår og planter til




De er nu skønne, mælkebøtterne, men en pest i græsplænen!




Pürsch sti




Aldrig har vores lille kastanietræ båret så mange blomster, som den gør i år




Små sukkulenter, som jeg for 3 år siden tog med hjem fra Næstved, hvor vi gik og arbejdede.