For anden gang i træk havde ejeren af stalden ringet for at sige, at nu var de to bandit-vallaker på springtur igen! Inden jeg nåede at reagere, var der to andre, der havde taget affære og havde lukket dem ind på den lille sygefold. Den kunne de i hvert fald ikke bryde ud af!
Så jeg tog i stalden til planlagt tid og startede med at give vårbyghalm til pigerne på folden og fylde vand op. Dernæst ordne bokse og mad, og så kom en af de andre piger, Julie, som skulle vise sig at være rigtigt god til at lave hegn. Så Julie og jeg gik bersærk og ordnede hegnet og fik fuld strøm på alle folde igen. Ud med de to udbryderkonger igen, og så havde vi lige tid til at stå og nyde solen, som varmede helt fantastisk!
Småfuglene synger af fuld hals nu, og det er simpelthen så skønt. Jeg er sikker på, at foråret lurer lige om hjørnet, og jeg kan ikke vente til isen er smeltet, så jeg kan komme ud at ride igen. Lige nu er det umuligt.
I tirsdags var det den 19. februar, og så er der - ifølge hovedregningen - præcis 3 måneder, til Alexandrina skal fole. Du godeste, hvor er jeg dog spændt!!! Jeg har fundet navne, som i år skal være med B, men det afslører jeg ikke, før der ligger et sundt og rask føl i halmen.
Autentica, mit sorte hoppeføl fra 2011, blev desværre sat salg bare 7 måneder efter, jeg havde solgt hende. Men jeg tror, at der er fundet en fin løsning på det. Bare at jeg ved, at hun kommer et godt sted hen - og at jeg ved, hvor hun er. Hun bliver 2 år den 21. juni, og hun tegner altså godt. Hun er meget yndig og har gode racepræg. Hun bliver ikke kæmpestor - et sted mellem 157 - 160 cm, tror jeg hun ender på. Men man skal aldrig sige aldrig. Jarapa var en bette en i den alder, og hun er en høj og bred matrone i dag! Det må tiden jo vise.
Onsdag er min faste dag, hvor jeg lukker heste ind og fodrer. Det var med hjertet oppe i halsen, at jeg trak dem ind, én for én. Tyk is alle vegne, og mange af hestene har sko på alle 4. Men de kunne se på mig, at der var glat, og de gik lige i hælene på mig; stille og roligt. Ikke én af dem gled så meget som en milimeter. Dygtige heste! Da jeg havde fodret, striglede jeg mine damer. Baronesa ligner en afdanket kørehest, når hun fælder - uanset, hvad jeg giver hende at spise. Og det gør det ikke bedre, at hun fylder 18 år den 1. marts. 18 år....du godeste. Jeg har snart haft hende i 10 år. Hvor blev de år af???
Nå, nu må jeg se på noget aftensmad. Til min mands store glæde laver jeg stegt flæsk med persillesovs. Mums!
Lidt sommerstemning:
Jeg er simpelthen ved at gå ud af mit gode skind over vinteren. Jeg er SÅ afsindig træt af den! For det første den konstante vekslen mellem sne, frost - dernæst regn og plusgrader, er dybt irriterende både for os mennesker og for hestene. Jeg ved at kaste op over at skulle have lag-på-lag tøj, store jakker, termostøvler og termobukser - det kan til tider være ret upraktisk, når jeg går og arbejder, fordi jeg ikke har den fulde bevægelsesfrihed. Jeg ligner jo en Michellin-mand! Og når der så bliver knoklet igennem, sveder jeg som et svin - og jeg skal altså lige passe på med at lægge for meget af tøjet, for der går ikke mange minutter, før jeg bliver iskold igen.
Når vi kommer hjem, skal der først skrues op for varmen og tændes op i brændeovnen, og jeg er træt, kold og sulten. Nogle aftner har jeg stædigt beholdt min jakke på, indtil brændeovnen har varmet hele køkkenet op. Katten lægger sig veloplagt i sin kurv foran brændeovnen og suger varmen til sig, mens hun stor-spinder. Min snart 16 årige kat er vist blevet lidt kuldskær på sine gamle dage.
Jeg længes i den grad efter forår nu, og vi er heldigvis godt på vej. I går stod jeg i en solstribe - og den varmede!! Mejserne synger for fuld hals, og fasankokken har pudset sin røde maske og stivet sine "ører-fjer". Hestene fælder også nu, og hvert eneste år bliver jeg lige forbavset over, hvor meget de fælder, og hvor længe! Baronesa har lange hår, mens Jarapa har korte hår. Det er de korte, der er de mest irriterende. De bliver siddende i tøjet, underlaget, dækkenet og striglerne. Hopperne er også i brunst nu, og det er den første rigtige brunst efter vinteren. Den er meget tydelig, og der lyder en konstant hvinen ude på folden. Baronesa er den værste, og de andre virker ret trætte af hende!
I tirsdags havde jeg morgenvagten i stalden, og da jeg kom ind i inde-stalden, lå der en stor rotte på gulvet. Den var stendød. Så rotterne er altså gået på giften, der er lagt ud i rottehusene til dem. Op på møggreben med banditten og ud i møddingen. En død rotte er en god rotte! Vi har ellers ikke set meget til dem de seneste måneder, men vi ved godt, at de er der.
I dag tog jeg så i stalden i frokostpausen. Først ud og give hestene vårbyghalm på folden, og så i gang med at muge boksene. Dernæst står den - som sædvanligt her om vinteren - på vandslangekamp, for at få fyldt deres vandkar op. Jeg fyldte først op hos Jarapa og gik så ind i Baronesas boks. Jeg lagde slangen i karret og hører i det samme en puslen i halmen. Jeg træder et skridt til side, og så lød der et højt PIIIIIV! Forskrækket gik jeg et skridt tilbage, og ud af halmen løb en monster stor rotte, som forsvandt lynhurtigt i hjørnet af boksen. Pokkers! Jeg skulle ha' lagt hele min vægt i, da jeg trådte på den!
Nu kan man så småt mærke, at dagene er blevet lidt længere, og mens vi venter på Frøken Vår, kan vi nyde det smukke syn, når vinteren viser sig fra sin pæneste side.
