Sommer og føl

Vi har virkelig haft nogle skønne dage med masser af sol, og der er også kommet rigeligt med regn - lidt rigeligt nogle gange. Men sammen med varmen fik det alt til at eksplodere i grønt og i et væld af blomster. 

Rapsmarken i vores baghave stod lysende gul og duftede himmelsk om aftenen. Den gamle syren har som sædvanligt givet os mange flotte blomsterklaser og duften er bedøvende. Jeg kan simpelthen ikke lade være med at begrave hele mit ansigt i en klase syrener og indsnuse den skønne duft. Godt, at jeg ikke lider af høfeber!

Rapsens kønne blomster.

Der er intet så skønt og smukt som en rapsmark i maj.

Vores kastanietræ på gårdsplasen har også haft mange blomster - eller lys, som man kalder dem. De er nu ved at afblomstrer, og bierne har flittigt været på besøg. Der skal nok komme masser af kastanier til efteråret.

Når en kastanieblomst er blevet bestøvet, får den en lyserød plet. Ellers er blomsten helt gul indeni.

Det er også nu, at vores opstammede rødtjørn blomstrer, og det er blevet fine træer efterhånden.

Og så har jeg ventet og ventet og ventet! Det har næsten været uudholdeligt at vente på Alexandrinas føl denne gang. Hun blev mere og mere tung og besværet, og jeg må indrømme, at jeg måtte skjule min nervøsitet, fordi der i år har været en høj dødelighed blandt føl for alle hesteracer. Hvorfor, vides ikke, men jeg håber, at dyrlægerne vil forske lidt i det.

Selvfølgelig havde jeg nogle ønsker til dette føl, men de blev lynhurtigt skrinlagt og glemt - bare jeg fik et levedygtigt, sundt og rask føl. Så var jeg ret ligeglad med, hvad køn det var, og om den var lyseblå med røde stjerner!

Men jeg ønskede mig rent faktisk et hoppeføl - og det fik jeg. Jeg blev simpelthen så glad så glad!!!

I de sidste par uger, har jeg lagt min mobil på mit natbord. Men der gik noget galt i går. Mobilen kom ikke med ind i soveværelset, så jeg sov fra 4 beskeder, som lød: 1. Nu sker det! (kl. 04.25)  2. En hoppe uden striber og stjerner (kl.04.41). 3. Godmorgen - og med foto af mit nyfødte føl i halmen (kl. 04.53) og 4. Et foto af mit føl, som bliver slikket tørt af sin mor.(kl. 04.54). Jeg stod og gloede vantro på min telefon. Det er da løgn!! Jeg har sgu' da ikke sovet fra det mest vigtige!!!!!!!! Jeg var helt rundt på gulvet og ringede straks for at høre mere - og jeg vækkede så rent faktisk "jordmoderen"! Gang i noget kaffe, og så startede jeg bilen om formiddagen. Først ordne de andre heste, og så ud til min rideudstyrspusher for at købe følgrime!

Hun havde netop åbnet butikken, da jeg kom drønende, og hun vidste lige præcis, hvad jeg kom for at købe. Frem med alle følgrimerne, og så blev vi afbrudt af en meget glad fugl. Den kom med ud i butikken og klikkede, fløjtede, nynnede og sagde "Hej Gøje" i ét væk.

Gøje er en dame på 11 år og er den mest selskabelige og kærlige papegøje, jeg har mødt!

Og SÅ afsted til følbassen, og jeg var meget utålmodig og bandede alt vejarbejdet væk! Endelig var jeg der, og jeg blev virkelig overrasket, da jeg så hende.

Der stod hun, min Bolivia CEL, kæmpe stort føl, og der var krudt i måsen på hende. Alexandrina er en mønsterhoppe og -mor, og man må nusse med føllet, alt det man har lyst til. Bare hun også får et kys på mulen. Og Bolivia synes da, at mennesker er ret sjove - om ikke andet så at lege med!

Men det der med, at hun ikke har striber - det passer ikke. Hun har striber på benene - et gammelt levn, som af og til dukker op hos heste. Men det vil forsvinde med tiden, fordi hun bliver skimmel. Pyt med det. Jeg er afsindigt glad for mit smukke hoppeføl, som er stor, muskuløs (ja! Allerede!), langbenet, kraftige knogler og det yndigste hovede. Så kan jeg altså ikke ønske mig mere!

Vi nåede ikke at få Alexandrina og Bolivia ud, mens jeg var der, men min veninde fik lukket dem ud og taget nogle billeder. Mine fine piger!

Forsommer - basta!

Det kan vi lige så godt kalde det. Foråret var iskoldt, og så fik vi sommer. Ergo = Forsommer!

Og jeg elsker maj måned!!! Alt bliver grønt, blomster alle vegne, hestene er færdige med at fælde (næsten...), nattergalen og gøgen er ankommet, og der er føl på vej!

Jeg er fuldstændigt fjollet med den skriggrønne farve, der er på bøgetræernes blade lige nu. Nyudsprungne og lækre! Langs med vores sommerfolde står der meget høje bøgetræer - eller - det er rent faktisk en bøgehæk, som er blevet til træer! Bøgetræer er som regel lige i stammerne, hækplanterne får lidt krøllede stammer; og det har disse træer. Vi har selv sat noget bøgehæk herhjemme i forbindelse med reetablering af hele baghaven. De er også ved at springe ud nu - dog har min mand fået sig en ny fjende....Haren!! Den synes, at det er noget forfærdeligt pjat, at der er sat planter midt i dens sti. Så den har gnavet det væk, som den ikke synes skal være der. Jeg er sådan set ligeglad, for så må vi købe de 5 planter, det drejer sig om. Men husbonden går og mugger over det og tjekker planterne hver dag.

På gårdspladsen har vi et kastanietræ, som min mand selv har plantet. Det stammer fra mine svigerforældres gamle kastanietræ, dengang de boede i Roskilde. Det var noget haveaffald, som min svigerfar havde smidt af på vores ejendom, og så var der lige pludselig nogle slanke skud. En af dem satte min mand i en potte, og det groede lystigt videre. Snart var potten for lille, så der blev taget en hurtig beslutning, mens der nu var en rendegraver ved hånden. Det blev sat midt på gårdspladsen, og det er nu et pænt stort træ.

Og der er altså noget lidt "alien-agtigt" over en kastanie. Se bare her:



Det starter med store knopper....

Og som en sommefugl, der kryber ud af puppen, kommer der nogle blade frem.



I mange af knopperne gemmer sig også en blomst.

Og inden man har nået at blinke med øjnene, er der vokset en lang stængel ud, hvor bladene har vokset sig KÆMPE store! Nu varer det ikke længe, før blomsterne springer ud.

Hestene er også i gang med at blive græsset ind. Og det er det samme show hvert eneste år! Jarapa går pænt med, Baronesa kan ved slutningen af gå-turen til græsfolden slet ikke rumme sin iver og glæde, og det ender altid med, at hun laver numrer og hiver armen af mig. Og så kan jeg snøre hendes mule sammen med træktovet, skælde hende ud og lægge hende på ryggen - det hjælper IKKE!!! Sådan går de første 10 dage, og herefter er de så langt oppe i tid, at jeg kan gå med dem i lange træktove i MIT tempo.

Og det simpelthen utroligt! Det er Baronesa, der er den gamle! Ja, hun er nu 18 år, og hun opfører sig til tider som en pubertets-teenager! Om foråret er hun altid lidt mere fjollet, og det er også okay. Hun laver aldrig noget ufornuftigt, og jeg føler mig aldrig utryg på ryggen af hende - heller ikke, når hun finder på at lave en af sine hjemmekomponerede kapriole-med-en-halv-nelson-passage-i-7-takt! Jeg får som regel altid en advarsel først, og så spænder jeg ridehjelmen og er klar. Det føles blødt og kontrolleret. Slet ikke som min gamle shagya araber, hvor det til tider kunne føles som at cykle ned ad en bakke lavet af brosten på en cykel uden dæk på hjulene. Her skulle man altså stå tidligt op, hvis man havde et ønske om at blive siddende i sadlen. Ikke at det var hans mening at smide sin rytter af. Han var bare araber. Skal vi ikke sige det sådan? Jeg elskede ham overalt på jorden, men araber vil jeg ikke ha' igen.

Alexandrina har termin om 4 dage, og hun virker nu lidt tvær og tolererer kun én anden følhoppe, som havde termin for nogle dage siden. Der er begyndende ødem under maven, og føllet har lagt sig til rette. Der er ingen tvivl om, at dette føl bliver større end det forrige. Og bliver det et super føl, beholder jeg det som min næste ridehest, og så bliver Alexandrina solgt....eller brugt som ridehest...(Hov! Hvad skete der lige med min indstilling om IKKE at ha' så mange heste..??!).

I går gik jeg en lille tur omkring sommerfoldene, mens hestene græssede. Først så jeg en råbuk ude på 150 meter, som gik og hyggede sig på græsfoldene. Jeg satte mig ned og betragtede ham, mens solen bagte ned på mig. Efter 20 minutter fornemmede han, at der var et eller andet. Råvildt har en 6. sans, og selvom de hverken kan se, lugte eller høre dig, så VED de, at du er der. Han trissede ind i naboens plantage, og jeg rejste mig og gik videre på min lille tur. På vej tilbage langs med den forvoksede bøgehæk, som jeg fortalte om i starten, hørte jeg pludselig noget komme travende i de visne blade. Jeg stoppede op og kiggede ind mellem træerne, og pludselig stod jeg ansigt til ansigt med en stor ræv. Det er ellers kun på tegnefilm, at jeg har set en ræv spærre øjnene op, men det kan de altså også godt i virkeligheden. Den fik et chok, sprang op i luften og vendte samtidigt og røg som et rustrødt lyn tilbage til plantagen. Da jeg var kommet på afstand, stak han hovedet gennem "hækken" igen for at se, om hende mennesket var forsvundet. Og så fortsatte han sin musejagt.

Nu må jeg snart ud til hestene. De skal græsse 2,5 time i dag, og når jeg har ordnet bokse, skal jeg lige skifte noget hegnstråd på sommerfoldene. Og så er det tid for alle hestene at komme på boks og få noget aftensmad.

Gid jeg dog havde mine heste hjemme....

Pilens smukke gæslinger.



Eftermiddagssolen strømmer gennem de nyudsprungne blade på poplerne, der er skellet mellem vores grund og naboens mark.