Og jeg elsker maj måned!!! Alt bliver grønt, blomster alle vegne, hestene er færdige med at fælde (næsten...), nattergalen og gøgen er ankommet, og der er føl på vej!
Jeg er fuldstændigt fjollet med den skriggrønne farve, der er på bøgetræernes blade lige nu. Nyudsprungne og lækre! Langs med vores sommerfolde står der meget høje bøgetræer - eller - det er rent faktisk en bøgehæk, som er blevet til træer! Bøgetræer er som regel lige i stammerne, hækplanterne får lidt krøllede stammer; og det har disse træer. Vi har selv sat noget bøgehæk herhjemme i forbindelse med reetablering af hele baghaven. De er også ved at springe ud nu - dog har min mand fået sig en ny fjende....Haren!! Den synes, at det er noget forfærdeligt pjat, at der er sat planter midt i dens sti. Så den har gnavet det væk, som den ikke synes skal være der. Jeg er sådan set ligeglad, for så må vi købe de 5 planter, det drejer sig om. Men husbonden går og mugger over det og tjekker planterne hver dag.
På gårdspladsen har vi et kastanietræ, som min mand selv har plantet. Det stammer fra mine svigerforældres gamle kastanietræ, dengang de boede i Roskilde. Det var noget haveaffald, som min svigerfar havde smidt af på vores ejendom, og så var der lige pludselig nogle slanke skud. En af dem satte min mand i en potte, og det groede lystigt videre. Snart var potten for lille, så der blev taget en hurtig beslutning, mens der nu var en rendegraver ved hånden. Det blev sat midt på gårdspladsen, og det er nu et pænt stort træ.
Og der er altså noget lidt "alien-agtigt" over en kastanie. Se bare her:
 |
| Det starter med store knopper.... |
 |
| Og som en sommefugl, der kryber ud af puppen, kommer der nogle blade frem. |
 |
| I mange af knopperne gemmer sig også en blomst. |
 |
| Og inden man har nået at blinke med øjnene, er der vokset en lang stængel ud, hvor bladene har vokset sig KÆMPE store! Nu varer det ikke længe, før blomsterne springer ud. |
Hestene er også i gang med at blive græsset ind. Og det er det samme show hvert eneste år! Jarapa går pænt med, Baronesa kan ved slutningen af gå-turen til græsfolden slet ikke rumme sin iver og glæde, og det ender altid med, at hun laver numrer og hiver armen af mig. Og så kan jeg snøre hendes mule sammen med træktovet, skælde hende ud og lægge hende på ryggen - det hjælper IKKE!!! Sådan går de første 10 dage, og herefter er de så langt oppe i tid, at jeg kan gå med dem i lange træktove i MIT tempo.
Og det simpelthen utroligt! Det er Baronesa, der er den gamle! Ja, hun er nu 18 år, og hun opfører sig til tider som en pubertets-teenager! Om foråret er hun altid lidt mere fjollet, og det er også okay. Hun laver aldrig noget ufornuftigt, og jeg føler mig aldrig utryg på ryggen af hende - heller ikke, når hun finder på at lave en af sine hjemmekomponerede kapriole-med-en-halv-nelson-passage-i-7-takt! Jeg får som regel altid en advarsel først, og så spænder jeg ridehjelmen og er klar. Det føles blødt og kontrolleret. Slet ikke som min gamle shagya araber, hvor det til tider kunne føles som at cykle ned ad en bakke lavet af brosten på en cykel uden dæk på hjulene. Her skulle man altså stå tidligt op, hvis man havde et ønske om at blive siddende i sadlen. Ikke at det var hans mening at smide sin rytter af. Han var bare araber. Skal vi ikke sige det sådan? Jeg elskede ham overalt på jorden, men araber vil jeg ikke ha' igen.
Alexandrina har termin om 4 dage, og hun virker nu lidt tvær og tolererer kun én anden følhoppe, som havde termin for nogle dage siden. Der er begyndende ødem under maven, og føllet har lagt sig til rette. Der er ingen tvivl om, at dette føl bliver større end det forrige. Og bliver det et super føl, beholder jeg det som min næste ridehest, og så bliver Alexandrina solgt....eller brugt som ridehest...(Hov! Hvad skete der lige med min indstilling om IKKE at ha' så mange heste..??!).
I går gik jeg en lille tur omkring sommerfoldene, mens hestene græssede. Først så jeg en råbuk ude på 150 meter, som gik og hyggede sig på græsfoldene. Jeg satte mig ned og betragtede ham, mens solen bagte ned på mig. Efter 20 minutter fornemmede han, at der var et eller andet. Råvildt har en 6. sans, og selvom de hverken kan se, lugte eller høre dig, så VED de, at du er der. Han trissede ind i naboens plantage, og jeg rejste mig og gik videre på min lille tur. På vej tilbage langs med den forvoksede bøgehæk, som jeg fortalte om i starten, hørte jeg pludselig noget komme travende i de visne blade. Jeg stoppede op og kiggede ind mellem træerne, og pludselig stod jeg ansigt til ansigt med en stor ræv. Det er ellers kun på tegnefilm, at jeg har set en ræv spærre øjnene op, men det kan de altså også godt i virkeligheden. Den fik et chok, sprang op i luften og vendte samtidigt og røg som et rustrødt lyn tilbage til plantagen. Da jeg var kommet på afstand, stak han hovedet gennem "hækken" igen for at se, om hende mennesket var forsvundet. Og så fortsatte han sin musejagt.
Nu må jeg snart ud til hestene. De skal græsse 2,5 time i dag, og når jeg har ordnet bokse, skal jeg lige skifte noget hegnstråd på sommerfoldene. Og så er det tid for alle hestene at komme på boks og få noget aftensmad.
Gid jeg dog havde mine heste hjemme....
 |
| Pilens smukke gæslinger. |
 |
| Eftermiddagssolen strømmer gennem de nyudsprungne blade på poplerne, der er skellet mellem vores grund og naboens mark. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar