Tilbageblik på min barndom - Søborg 1971

Det har indtil nu ellers været en ganske grøn vinter med plusgrader og en hel del regn. Det sidste har ikke været så spændende, for som jeg skrev i mit forrige indlæg, så giver det problemer med mudder hos hestene. Men nu gik den ikke længere. Sneen er kommet; dog som tøsne, og mens jeg sidder og skriver, vælter det ned med store, bløde fnug, og vinden er taget til. Fuglene tager flittigt for sig af solsikkefrøene, og egernet har fundet ud af, hvordan den kan mase sig ind i det nye fuglehus. Bandit! Men den skal jo også ha' noget at spise.

Sidst skrev jeg, at jeg ville begynde at fortælle lidt sjove historier fra min barndom, og her er den første. Den foregår i Søborg i 1971. 

"Det længste, jeg husker tilbage er, da jeg er 3 år gammel. Eftersom mine forældre havde en bizar trang til ofte at flytte til nye steder, kan jeg altid huske hvilket årstal og dermed, hvor gammel jeg var!

Vi boede i et skønt rækkehus ned til mosen i Søborg. Vejen var lukket, så vi børn kunne bare rende rundt og lege. Dog var de mindste af os formanet til at blive på fortovet, mens de større børn kunne tegne hinkeruder på vejen og lege der.

Jeg havde fået en trehjulet cykel med lad, som jeg spurtede rundt på, og især var jeg helt vild med at køre ind til en af naboerne, som havde en hældende nedgang til sin kælder. Her kunne cyklen jo bare trille af sig selv – og jeg og cyklen landede med et klask på kælderdøren. Det var beboeren til gengæld ikke særligt vild med, så det blev der hurtigt sat en stopper for. Jeg forstod ikke, hvorfor jeg blev skældt ud. Jeg legede jo bare….

Vi havde en dejlig have, som var omkranset af en høj hæk og et stakit. Jeg glemmer aldrig en sommermorgen, hvor min far vækkede mig og min yngste storesøster og sagde, at vi skulle gå ud i haven og kigge. Og der stod der et gyngestativ! Vi var jublende lykkelige, og snart kom alle vejens børn og skulle være med til at indvie det. Jeg tror, at vi sled det op!

Jeg gik også på opdagelse i haven, og en dag fandt jeg en meget lang og tyk regnorm. Den var jeg meget fascineret af, og hvad der fik mig til det næste, ved jeg faktisk ikke. Jeg husker det i hvert fald ikke! Min mor havde et sybord i teaktræ. Jeg tog den store, orange Fiskars saks op af øverste skuffe – og ja, klippede regnormen over. Jeg gjorde store øjne, da jeg nu opdagede, at den ene orm var blevet til to. Begge ender bevægede sig – og kravlede hver sin vej. Og så var det, at min mor opdagede mig, og hvad jeg var i gang med. Hun hylede op, fik smidt ormen…eller ormene… ud i haven og saksen ud til vask i køkkenet. Og så blev jeg skældt ud. Og det forstod jeg heller ikke en skid af. Og jeg blev heller ikke afskrækket fra at bruge en saks senere.

For næste offer blev en af naboernes døtre. Min jævnaldrende veninde og jeg ville lege frisør og lod lillesøsteren sidde model. Så jeg klippede behændigt begge fletninger af tøsen, og hun stod bare og grinede. Hun var vist heller ikke mere end 1½ år, så hun har ikke været så forfængelig. Her husker jeg svagt en del råben og noget med at blive smidt i seng uden aftensmad. Men for mig var det ikke en straf. Jeg elskede at sove! Dog lod jeg være med at bruge en saks til de forkerte ting fremover. Så noget må jeg jo ha’ lært af alle de skideballer, jeg indkasserede...."

 

Giv den gas, 2014!!!

Og sååååååååååå blev det hverdag - suk!

Det har været en skøn Jul sammen med familien, og vi har ligget på sofaen og set film i flere timer, mens der blev kørt slik, clementiner, kaffe, portvin m.v. ned i fast rutefart! Min gamle kat syntes, at det var noget af det bedste, vi nogensinde havde fundet på - altså det der med at ligge på sofaen MED dyner! Det var et hit!

I år gav min mand og jeg ikke hinanden julegaver. Vi vil hellere ha' et nyt soveværelse! Så vi har kigget på ny seng, sengeborde, lamper, rullegardiner, farve til væggene osv. Jeg tænkte lidt på at male gulvet, for det er mørkebrune, lakerede fyrretræsplanker. I sig selv ganske flot - bare ikke, når man tidligere ikke gad dække gulvet af, da der skulle males. Der har før været gulvtæppe på, men det flåede jeg af, da jeg flyttede ind. Jeg hader væg-til-væg tæpper! Vi kunne selvfølgelig slibe gulvet af, men vi har ikke en maskine til det. Men til gengæld har vi et nyt gulv liggende - og det tror jeg, at vi vælger at lægge.

Nytårsaften var ganske stille og rolig. Faktisk rart ikke at skulle fare hjem og i bad, gøre mig i stand, make-up og det store skrud og så ud ad døren til nytårsfest og hjem kl. kvart i kvalme. Endnu mere rart var det at vågne frisk og veludhvilet i stedet for svimmelhed og hovedpine, en stemme som Cleo og en tunge, der føles som et ryatæppe!

Hos hestene kæmper vi en ulige kamp mod mudderet. Det har regnet en hel del, så alle de sædvanlige stier er ét stort søle. Hestene synes heller ikke, at det er lækkert at gå rundt i - men helt fantastisk at rulle sig i! Baronesa får helt klart topkarakterer for både det tekniske og det kunstneriske udtryk, når det gælder at mase mudder ind i ørerne og filtre pandelokken rundt om grimen indsvøbt i mudder. Lækkert!

Juleaften sad vi og genfortalte sjove minder, og jeg tænkte, at jeg vil begynde at skrive de historier ned. Vi har helt klart ikke været nogen kedelig familie! Så hold øje med min blog - snart kommer det første tilbageblik på min barndom.