Hestene fælder voldsomt, og når de har kløet hinanden, ligner de noget, der er hårdt angrebet af marokkanske kamellopper! Jeg børster løs i håbet om, at fældningen snart er overstået, men jeg undrer mig hvert år over, at der stort set hver dag ligger hår nok til et helt ryatæppe! Fuglene sidder parat. De elsker de bløde hestehår, og der er heller ikke meget tilbage af bunken dagen efter.
Vi har stadig pænt med arbejde hjemme, og det har gjort det en helt del sjovere at arbejde udendørs, når vejret virkelig har artet sig. Tænk, sidste år, lå der sne i marts. Føj!
Nu må det være tid til endnu et tilbageblik. Men inden jeg går videre med næste flytning, må jeg lige fortælle om vores elskede sommerhuse i Sverige. Det får du her:
"Sverige 1970’erne
Nogle af mine bedste barndomsminder er helt klart fra vores
mange ferier i vores sommerhus i Sverige. Min farfar var svensk, så min far
talte udmærket svensk – og med skånsk accent, hvis han var i det sjove hjørne.
Det første sommerhus husker jeg ikke, men det andet var et yndigt hvidt træhus
med en rød lade og en skøn have, som grænsede op til en stor mark med en meget
stor granskov bagved. Forhaven var som taget ud af Emil fra Lønneberg med en
flagstang midt i et stort, rundt blomsterbed med en bred grussti rundt om.
Stakittet var hvidt ud mod vejen, hvor der stort set aldrig kom en bil. I
nærheden lå der en stor sø, hvor vi badede dagen lang om sommeren.
En sommer var hele bilen pakket med familien, og det tog et
par timer at køre derover dengang. Vi skulle jo først med færgen fra Helsingør
til Helsingborg, og så trillede vi stille og roligt mod Hyltebruk. Vi børn
syntes, at det tog en evighed, og standardspørgsmålet var altid: Hvornår er vi
i Sverige?! Ja, vi kørte jo i Sverige, men for os var Sverige lig med
sommerhuset!
For at fordrive tiden læste jeg tit Anders And blade, mens
mine tre andre søskende sang. De sang en canon; Frère Jacques, som lyder sådan:
Frère Jacques, Frère Jacques,
Dormez-vous? Dormez-vous?
Sonnez les matines, sonnez les matines
Ding ding dong, ding ding dong.
Dormez-vous? Dormez-vous?
Sonnez les matines, sonnez les matines
Ding ding dong, ding ding dong.
Jeg lyttede halvt med, mens jeg læste Anders And, og så
spurgte jeg mine søskende: Hvorfor er vuen dum? (dormez-vous). Hele bilen brød
ud i latterkrampe, og jeg blev smækfornærmet! Jeg forstod jo ikke, hvad den
franske tekst betød. Mine søskende kunne godt se, at jeg ikke var tilfreds med
reaktionen og forsøgte at forklare mig teksten, men jeg var sur – og det var
jeg resten af vejen til sommerhuset.
Vi var ofte i sommerhuset et par uger, og de første to dage
gik altid med at gøre rent og rydde ud i musene, som altid fandt vej ind og
muntrede sig med at gnave i ledninger, laver reder i puderne osv. Jeg glemmer
aldrig engang, hvor vi kom ind i køkkenet, og over komfuret – som blev fyret
med brænde – hang der en død mus i en ledning, som den stadig havde mellem
tænderne. En ny fortolkning af dødsstraffen: Den elektriske stol!
Soveværelserne lå oppe på 1. salen, hvor min yngste søster
og jeg delte et skønt værelse med udsigt til marken og skoven. Mine to ældste
søskende havde et stort loftsrum, som de vogtede nidkært over, og det var
sjældent, at vi fik lov til at komme derind. Derfor var det altid spændende at
snige sig ind i værelset og se alle de nye og mærkelige ting; f.eks. peanuts på
dåse, batikfarvede lange skjorter, mystiske tæpper med indisk mønster og musik!
Det var jo flower-power tiden, der herskede. Mine forældre hadede den stil – og
musikken! Negermusik, kaldte min far det, på trods af, at han selv elskede at
høre The Mills Brothers, som bestod af 4 afroamerikanske brødre!
Min yngste søster og jeg legede dagen lang udenfor. Vi
fangede sommerfugle og store, fede græshopper, og når vi var ved søen, fangede
vi hundestejlere, som kom med hjem i et stort syltetøjsglas med sand i bunden
og et par vandplanter. Så blev der købt fiskefoder, og de blev fodret flittigt
i de par uger, vi var der. Når vi skulle hjem, gik vi ned til søen og satte de
nu meget overvægtige hundestejlere ud igen.
Jeg elskede vores sommerferier i Sverige, hvor vi nogle år
havde meget varme somre, og så blev der grillet – eller endnu bedre – hentet
grillede barbecue ribben på den lokale grill. Vi gik lange ture i skovene og
plukkede hindbær, som vi lavede de skønneste tærter af, og senere blev der
plukket blåbær i spandevis. Vi så elge og jærv, og om aftenen ved sengetid
kunne vi høre den lidt uhyggelige kalden fra en sortstrubet lom ude på søen. (lyt til den her>> )
Senere fik vi et andet sommerhus, som var rødt, og lå lige så fantastisk. Det var nogle
skønne år i Sverige.
Og så skal jeg nok komme videre i teksten – i næste afsnit."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar