La Colina del Sol-blog: Du smukke efterår

Oktober måned har virkelig vist sig fra sin smukkeste side i år. Stille vejr, sol og milde temperaturer. Der har lige været et par nætter med lidt frost, og det gav de flotte farver på bladene. I dag er det helt stille og tåget. Langt borte kan jeg høre ravnene kalde på hinanden, og på min tur gennem haven blev jeg skældt ud af en skovskade, som med sin karakteristiske skræppen og smukke fjerdragt gjorde opmærksom på sig selv. Fire fasankokke fløj i lav flugt over marken, mens de gokkede agtpågivende og landede med et bump på stubmarken. Småfuglene besøger i stort tal buffeten bestående af solsikkefrø og mejsebolde, og selv den lille gærdesmutte skulle lige inspicere fuglehuset og nyde lidt godt af resterne fra de riges bord.

Og det går godt med hestene. Bolivia og Cabaret trivedes i deres løsdrift fra dag 1, og de havde jo en legeonkel på 5 år, som de var meget glade for. Bolivia blev bare lidt for glad for ham, så vi måtte skille dem ad. Det var lidt ærgerligt, og især synd for Ciclons ejer, som bagefter prøvede at introducere ham for nogle dejlige ismuler. Han var simpelthen bange for dem, så den idé måtte droppes. I stedet blev der lavet en fold til ham ved siden af ismulerne, så han ikke som sådan stod alene. Men så kom løsningen ind fra højre! En af pigerne på gården ønskede at få sin 3 års vallak i løsdrift i stedet for at lade ham stå på boks, så efter et hurtigt møde byttede vi rundt på hestene: Bolivia er kommet på boks og skulle gå med de voksne hopper, Diablo alias Dippen skulle gå med Cabaret - og så kunne Ciclon komme tilbage til "lillebror" og dermed have selskab af andre heste på folden.

Så langt så godt! Søndag hentede jeg Bolivia, og så blev hun introduceret for sin nye fold. Imens holdt pigerne de 3 andre hopper. Rapse har aldrig mødt sin niece, og det skal lige siges, at i dyreverdenen er der ikke noget, der hedder familiebånd! Hieraki er ens for alle! Efter at ha' vist Boliva hegnet, fik hun lov til at hilse på Rapse. Der var lige et enkelt hyl, og Boliva trak sig med det samme. Så slap vi dem, og det er jo altid med hjertet i hænderne!

Der blev løbet lidt rundt, for hopperne ville jo gerne hilse på den nye. Den ene af hopperne - en hvid lipizzaner - gjorde et udfald nogle gange, hvor hun fra en position længst væk lige pludselig drønede frem mod Bolivia med ørerne tilbage. Boliva flyttede sig omgående - og så skete der det, at Rapse straks løb imellem og jog hoppen væk. Dernæst skete der ikke så meget mere, og da jeg kiggede til dem senere, stod det skimlede trekløver såmænd og græssede med lidt afstand imellem sig. Den sidste hoppe hyggede sig helt alene med høhækken. Og det går virkelig fint med dem. Alle har fundet deres pladser, og så er der ro. Bolivia har vist også hygget sig i sin nye boks, som er meget stor og har et vindue, hun kan stikke hovedet ud af.


Bolivia har fundet sig godt til rette på sin nye pigefold. Det er Rapse, der står i baggrunden.

På drengefolden skete der også ting og sager. Cabaret og Ciclon kender hinanden ganske udmærket, og de hilste fornøjet på hinanden, da de blev lukket sammen. Og så kom Diablo. Straks skærmede Ciclon Diablo fra at hilse på Cabaret, som blev henvist til højen, hvor han stod og så til, mens de to drenge prøvede at sætte dagsordenen. Det var lidt voldsomt på et tidspunkt, men heste (og dyr i det hele taget) har ikke fløjelshandskerne på, når der skal tildeles pladser i hierakiet.

Da Ciclon blev lukket på boks for natten, fik Diablo og Cabaret endelig lov til at møde hinanden ordentligt. Men Cabaret havde fået forståelsen af, at ham Diablo nok var farlig, så han kvitterede med to baghove som hilsen. Det gik dog hurtigt over, og de stod fredeligt side om side og spiste deres aftensmad. Hvor er det dog skønt, når man kan få tingene til at fungere!

Cabarets nye "roomie" - Diablo alias Dippen, som er en palominofarvet hollandsk varmblod.

Træningen af Rapse er også skudt i gang, og jeg må tørt konstatere, at det ikke kun er Rapse, der er i meget dårlig form! Jeg slås stadig lidt med hendes separationsangst, men det er ikke noget voldsomt. Hun er bare irriterende, når hun hele tiden vender sig ved bommen for at holde øje med, hvor jeg går hen! Og det er irriterende, når hun så af den grund ikke står stille, når jeg skal strigle hende og sadle hende op. Allerede der blev jeg meget varm!

Så ind i ridehuset og blive longeret først. De første 5 minutter hylede hun efter de andre og trak mod porten, men snart måtte hun koncentrere sig lidt, ellers var det ikke kun mig, der blev ør af at gå i ring. Jeg bad hende om alle tre gangarter på begge volter - og jeg bad nok om for meget. For hun var allerede træt, da jeg satte mig op. Og her var hun bare helt fin. Stod helt stille. Først skridt og lidt sidebevægelser. Jeg kunne godt mærke på hende, at hun har stået stille længe, og jeg travede hende heller ikke ret længe, før hun gav tegn til, at nu var hun altså træt. Og det er bare om at lytte til sin hest, så efter en skridtrunde sad jeg af og gik ved siden af hende, mens hun fik skridtet af. Af en eller anden grund synes hun, at det er "meget farligt" med en åben port, så man kan se, hvad der foregår udenfor. Og det er særdeles farligt, når en 2-ben tillader sig at gå forbi. Det er ikke andet end pjat, at hun fnyser over det. Og hun begyndte da også at fnyse lidt, da jeg trak hende mod porten for at gå ind, men hun holdt hurtigt op - hun var for træt.

Så nu er vi endelig i gang, og det skal blive godt, når vi begge har fundet rideformen igen.

Om små to uger stikker jeg af til Spanien; nærmere bestemt Sevilla. Jeg skal på stambogskursus, som afholdes i forbindelse med det årlige, internationale championat; SICAB. Så først to dage på kursus, og så to dage på messen. Det skal blive skønt at komme afsted og ikke mindst møde gamle bekendte og se en masse lækre heste!

Imens nyder jeg efterårets smukke farver, og inden længe står den på julepynt og tingeltangel!