Det gamle tulipantræ i haven får de mest fantastiske gule blade her i efteråret, og de sidder på træet længe. Det er et nordamerikansk tulipantræ (Liridendron tulipifera), i juni/juli får træet de mest fantastiske blomster. Jeg elsker mit gamle tulipantræ!
![]() |
| Mit amerikanske tulipantræ - i daglig tale kaldet monstertræet. |
Hestene er godt i gang med at lægge pels, men jeg trækker den lidt, inden de får dækken på. Så længe vejret er godt, og hestene har det godt, så kan de tids nok blive pakket ind. Jeg er heller ikke interesseret i at få sarte heste, og så tager jeg den lange pels med på den konto!
Det går godt med, at de går uden forsko - indtil videre. Men jeg holder skarpt øje, for de skal ikke ømme sig mere end én gang, så får de sko på igen. Jeg synes heller ikke, at det er sjovt at gå på skarpe sten uden sko!
Men ven - natuglen - må følge med på min blog, for han har rent faktisk valgt et andet træ at træne sangstemmen i om natten. Nu kan jeg endelig få lov til at sove igennem og vågne frisk og udhvilet! Men han er derude - jeg kan høre ham et stykke væk, og han er blevet dygtigere til at tude. Bare klø på, min ugle-ven.
Og så er det om at nyde efterårets fantastiske farver! Jeg bliver lige facineret hvert år over farverne på træerne, bare der har været den mindste nattefrost.
I får lige et foto med at vores berberishæk, som også får smukke farver her til efteråret.


Hvor er det altså hyggeligt , at følge dig på din blog. Og jeg kan jo næsten selv nikke genkendende til det hele idag :-).
SvarSletFår helt dårlig samvittighed over jeg ikke har fået opdateret min egen . I mange mdr. :-(
Tak for hjælpen idag :-)
Knus Sara
Det var så lidt, Sara. Du ringer bare, når du har spørgsmål. :-))
SvarSlet