Påsken startede med en buk

Det var en fornøjelse at sætte sig i sofaen i går aftes og se vejrudsigten for Påskedagene. Sol, sol og sol! Sådan vil vi ha' det!

Vi har lejet en lift, så vi kan barbere de store fyrretræer for grene, inden vi fælder dem. Gør vi ikke det, vælter de enten ind i huset eller ind i værkstedet. Vi er nu startet på de indledende øvelser, men jeg måtte simpelthen lige gå på bloggen for at vise jer et par fotos af en ung råbuk, som vi fik besøg af. Det er et af lammene fra sidste år - en lille gaffelbuk, som smovsede sig i lækkert, sprødt græs. Desværre var det mit gamle kamera, jeg fik fat i, og jeg måtte tage billederne gennem ruden, ellers var han stukket af! Det giver en ret dårlig billedkvalitet, men man kan da se, hvad det forestiller.




Han har fornemmet, at der er et eller andet.




Han kunne ikke se os stå bag ruden, men deres 6. sans er fantastisk!

 Min mand og jeg nyder virkelig at have råvildtet så tæt på - plus alle de andre fugle og dyr, selvfølgelig.

Her forleden dag, mens vi gik og arbejdede på værkstedet, så jeg et par agerhøns i haven. Det var en han og en hun, og de mente, at de lige skulle ha' sig en morfar i græsset. Hunnen lagde sig med det samme, mens hannen stod oppe på tæerne og sagde sine knirkende lyde for at fortælle omverdenen, at han og hans mage altså havde indtaget haven! Men det skræmte tilsyneladende ikke en anden han, som stille og roligt kom spadserende og passede sig selv. Det fandt den første han sig ikke i, så i bedste terrier-arrigskab gik han på vingerne og praktisk taget drønede lige ind i siden på den anden han, som blev slået omkuld. Da den var kommet på højkant igen, var den tydeligt halt, og den tog benene på nakken og stak af - med den første han lige i hælene. Mens denne duel stod på, lå hunnen og snorksov!

Agerhønsene har lagt sig for at snuppe en morfar. Det er hannen til venstre.



Bemærk den anden han øverst til højre i billedet....




Denne agerhønsehan skulle vise sig at være en arrig satan. Foto er taget, lige inden han går på vingerne og får jaget den anden udfordrer på porten.


I dag vil jeg tage en masse fotos af træfældningsprojektet og ikke mindst vores lille kastanietræ, som slet ikke er så lille mere. Man kan nærmest stå og se bladene vokse på træet, og det er tydeligt, at der vil komme rigtigt mange lys (blomsterstande) på det i år.

I aften er det mig, der har tjansen med at lukke heste ind og fodre, og jeg havde tænkt mig at tage en skridttur på Baronesa. Jeg kan godt mærke, at min ryg er lidt øm efter de lange arbejdsdage. Men det skal bare arbejdes væk, som vi siger i min familie.

Og i aften - til solnedgangen, som der har været nogle fantastiske af her på det sidste, skal min mand og jeg sidde med et glas rosé og nyde udsigten, mens vi luner os ved bålet. Det er livet!

Lange dage, spøgselsbilist og forårsblomster

Det blev igen til nogle lange arbejdsdage torsdag og fredag, men det kørte lige efter bogen, og det var skønt at læsse de sidste 21 elementer (vinduer og døre) op på platformen.

Igen var det lidt spøjse lejligheder, vi var inde i. En af beboerne arbejder i Jylland 1 uge ad gangen, og han havde glemt alt om, at vi ville komme og sætte nye vinduer i. Så vi måtte rydde hans lejlighed og igen være vidne til en person, som ikke ligefrem lider af rengøringsvanvid!!

I en anden lejlighed boede en soldat, som åbenbart er MP'er (Militærpoliti), og lejligheden bar præg af, at denne militærgut gik op i sit arbejde med liv og sjæl. Der stod tanks i legetøjsformat, et stort granathylster stod i et hjørne, militærtøj hang på et tørrestativ, og så var der håndjern. Ikke usædvanligt for en MP'er, men hvad de lige lavede under sengen, ved kun beboeren. Nå, hver sin lyst, ha ha!

Da vi kørte hjem fredag aften lidt i halv ti, så vi en bil, hvor der kun var ganske svagt lys i højre baglygte. Det var en Golf af ældre dato, og den kørte ikke langsomt! Vi kom i yderbanen, og min mand blinkede ad Golfen for at fortælle, at han stort set var usynlig i trafikken. Golfen svarede med at slå et gevaldigt slag ud mod os, netop som vi var ved at passere. Men sådan noget skræmmer ikke min mand. Da vi var kommet forbi Golfen, opdagede vi, at der ikke var lys i instrumenteringen - og der var heller ikke lys foran på bilen. Den var fuldstændigt usynlig! Vanvittig farlig bilist at ha' kørende på vejene om aftenen. Golfen var i en mørk bordeaux farve, så det gjorde det heller ikke bedre. Vi var faktisk lidt rystede over, at en person kan finde på at køre ud på offentlig vej i en bil uden lys, og han kørte altså 130 km/t, som man må på den strækning. Vi ærgrede os over, at vi ikke havde taget nummeret på Golfen, for så havde vi meldt den øjeblikkeligt. Den bilist kan slå andre mennesker ihjel! Utroligt, at der findes så mange mennesker, som har en hjerne, der bare ikke fungerer!

Vejret var perfekt at arbejde i; masser og sol og næsten ingen vind. Nu mangler vi kun finishen med at fuge vinduerne, sætte alu-sålebænke på og lister indvendigt. Derudover har vi lidt ekstra arbejde med at skifte fugerne i beton sålebænkene ved terrasserne og sætte nye afløbsrør (elektrikerrør) i terrasserne, så vandet kommer væk fra murværket. Derudover skal vi også skifte to store ruder, som er flækket, over et par af indgangsdørene.

I går kunne vi så gå i gang med at forberede det, vi skal bruge mandag til onsdag inden Påske. Det var bl.a. at skære perstorfplader op til mellemlukningerne (der sidder en ca. 15 cm bred plade mellem det sidste vindue i stuen og vinduet i soveværelset på hver lejlighed) og skære alu-sålebænkene op i de rigtige længder og popnitte endebunde på. Så helt fri i weekenden har vi ikke. Men det er hyggeligt at gå og arbejde på værkstedet herhjemme, og jeg kan komme ud til hestene og få ordnet dem og få redet i det skønne vejr.

Græsset er også skriggrønt nu, og alt er begyndt at springe ud. Kastanietræet står med bristefærdige knopper, poplerne og godt i gang, martsvioler farver hele græsplænen lilla, og så er der påske- og pinseliljer. Fuglene synger af fuld hals, og aftenerne er lange og lyse. Så bliver det altså ikke meget bedre!



Duftende påskelilje




Pinselilje - hybrid




Pinselilje - hybrid

 I Påsken skal min mand og jeg fælde flere træer. De sidste 5 store fyrretræer skal også ned, og vi skal ha' planeret hele baghaven, så vi kan begynde at finde ud af, hvordan vi vil forme den. Jeg kunne godt tænke mig at inddele den i nogle rum, så man kan gå lidt på opdagelse i den. Derudover skal vi også prøve at lave lidt læ, for nu er der fuldstændigt åbent ud til Vest, men vi vil stadig gerne bevare den flotte udsigt.

Min mand og jeg er i hvert fald enige om, at vi vil plante en række syrener i de farver og former, der nu findes af den traditionelle form. Og dernæst vil vi lave en lille lund med frugttræer. Imellem træerne vil jeg så lægge en masse løg af påskeliljer, pinseliljer, narcisser, scilla, krokus og perlehyacinter. Det vil se fantastisk ud om foråret. Jeg har også et stort ønske om at lave gammeldags staudebede og så selvfølgelig engelske roser. Ja ja, det kommer til at koste en krig at lave på én gang, men så må vi tage det i step. Man har vel lov at drømme!

Regnvejrsdag med hundehvalpe

Lige så vidunderligt vejret var i går, lige så trist og kedeligt er det i dag. Endnu engang måtte vi stoppe arbejdet med at skifte vinduer, og vinden stod lige ind, så lejlighederne ville blive oversvømmet på rekordtid.

Men i går fik vi da lavet en opgang mere, og det gik rigtigt godt. Dog blev det igen til en meget lang dag, for vi blev forstyrret indtil flere gange. Spørgsmålene var hver gang? Hvornår kommer I ind til mig og skifter vinduer? Og - Hvornår skal I ind igen og sætte lister på? Det skal lige siges, at vi adviserer beboerne ved at smide et brev ind i deres postkasse, som højt og tydeligt fortæller, hvilken dag vi kommer og skifter vinduerne. Og på opgangsdøren sidder der en seddel, hvor der lige så tydeligt står, at der kun skiftes vinduer i midterlejlighederne. Men det lader desværre til, at en del af beboerne ikke kan læse! 

Der var så også spørgsmålet fra en ældre mand, der lænede sig ud over terrassen og råbte HEJ - HAAALLÅÅÅÅ - og dernæst: Hvad laver I? Når jeg har været oppe kl. 5 og været i gang i adskillelige timer, kniber det en smule med tolerancen. Så jeg svarede muntert: Vi bager kringle!! Kort efter hørte jeg en kvindestemme fra samme terrasse: Åge!!! Kan du SÅ komme ind og lade være med at forstyrre tømreren! Men en kærkomme forstyrrelse kom fra en anden beboer, som stak hovedet ud og spurgte: Hva' så?! Skal I ha' kage til kaffen? Og der stod hun med en termokande kaffe og to store stykker brunkage med glasur! Det smagte himmelsk! Og så fik vi en hyggelig pause, mens vi sludrede med beboerne. Så hyggeligt er det faktisk altid at arbejde i beboelseskomplekset i Næstved.

En ting er at blive færdig med at skifte vinduer i lejlighederne. Men det tager også en rum tid at pakke sammen, pakke bilen og dække de nye vinduer forsvarligt af igen. Så den blev ni om aftenen, før vi kørte. Vi landede så ude hos hestene klokken ti, hvor jeg tog natfodringen og fik ordnet mine heste i en fart. Det var ellers en af de andre hestepiger, som havde tjansen, men jeg kunne jo lige så godt tage den, når jeg nu var derude så sent. Og jeg vidste også, at Camilla, som pigen hedder, sad fødselsvagt, for hendes Jack Russel terrier, Wilma, skulle ha' født i lørdags. Men der skete lige nøjagtigt ingenting i weekenden!

Og det var faktisk ikke lige helt meningen, at Wilma skulle ha' været med rogn, som man siger. Det var lidt en "ups". Den stolte far er en skøn Dansk-Svensk Gårdhund ved navn Nicki, og han ejes af en anden af hestepigerne, som hedder Celena. Det var kun få uopmærksomme sekunder, så havde hundene selv taget beslutningen. For sent opdager pigerne, hvad der er foregået, men på det tidspunkt hænger hundene sammen, og pigerne prøvede forgæves at få dem fra hinanden. Jeg så det ikke selv, men jeg kan levende forestille mig de to piger febrilsk stå og hive i hver sin hund!

Men der var altså bingo, og som jeg sagde til Camilla, så måtte det da være sikkert, at hvalpene blev brogede! Wilma er ruhåret og Nicki er glathåret, så det er spændende at se, om hvalpene får den ene eller den anden type pels.

Og så endelig! Her til eftermiddag kom den glade besked fra en lige så træt Camilla. Det blev til 4 hanner og 1 tæve - alle brogede! Jeg glæder mig til at se dem - og kameraet kommer med!

Bøhmanden i bøgehækken

Det skulle gå hen og blive fantastisk forårsvejr her i weekenden. Men det manglede også bare efter det møgvejr torsdag og fredag! Jeg havde egentlig planlagt, at jeg ville ha' stukket af en tur til Sverige for at se på hingste til en hingstedag på et stutteri. Men det måtte jeg droppe for at hjælpe min mand med arbejde i stedet. Hingstene må jeg se på nært hold en anden dag....

Det var ikke hele dagen, jeg skulle bruge på at være et ekstra sæt hænder, og morgenen startede da også med at fodre og lukke heste ud, for det var min morgenvagt. Og det er bare rigtig hyggeligt, når vejret er så godt.

I går var det lidt mere blæsende, og her tog jeg mig en tur på Baronesa, som er ret ligeglad med, om hun får vind i ørerne. Vi skridtede en tur og endte på ridebanen nede ved sommerfoldene. Jeg samlede hende op i skridt og gik i gang med sidebevægelserne. Pludselig lavede Baronesa et spjæt, stirrede forskrækket på et eller andet og forsøgte rent faktisk at stikke af. Der skal altså noget til, før Baronesa bliver så bange, at hun begynder at ryste på forbenene og prøve at tage benene på nakken! Så fik jeg øje på uhyret!! Det bevægede sig inde bag bøgehækken (det er nu kæmpe store bøgetræer, men danner stadig en tæt hæk) og kom langsomt igennem hækken iført grå hættetrøje, grønt halstørklæde og gummistøvler! Det var gårdens ejer, Birgit, som havde været inde hos naboen for at indfange de mange meter plastik fra drivhusene, som var fløjet derind i stormen. Det hele var samlet i en stor, gennemsigtig plastiksæk - og den var mindst lige så farlig som bøhmanden Birgit - i Baronesas øjne, altså!

Det var først, da Birgit begyndte at sige noget, at det gik op for Baronesa, at uhyret rent faktisk var et menneske. Og det hjalp, da Birgit tog hætten af hovedet. Men under resten af dressurarbejdet - som ellers var ganske, ganske hæderligt - holdt hun lige et ekstra øje med bøgehækken, hvis nu der kom en bøhmand mere!!!

Eftermiddagen i dag havde jeg for mig selv, så den har jeg brugt i haven. Der lå stadig smågrene fra de to gamle fyrretræer, vi har fældet. Og efter stormvejret, var grenene spredt ud over det meste af en tønde land! Nå, men det var jo bare at starte fra en ende af. Solen var vidunderlig, og jeg fik kørt 11 store trillebøre fulde af grene og nåle til bålpladsen. Og præmien er at sætte ild til bålet og nyde flammerne, mens de er der. I baggrunden kørte en stor traktor med en tandharve, for nu er det tid for naboen at få sået.

Jeg elsker april, når den viser sig fra sin gavmilde side!

I morgen står den så igen på udskiftning af vinduer, og nu har det bare at køre på skinner, så vi kan komme hjem til ordentlig tid! Ellers må jeg tage en alvorlig samtale med vejrguderne!

Umulige arbejdsdage

Så blev det endelig tid til, at vi kunne starte endnu en vinduesudskiftning i Næstved. Det er et stort boligkompleks med lige godt 1.000 lejligheder fordelt på blokke med 3 etager og med 5 opgange i hver. Min mand har skiftet alle vinduer gennem de sidste 15 år, og nu er ved ved at være ved de sidste blokke. De første blokke blev bygget i 1965, og det byggeri er fuldstændigt snorlige! Men så kniber det med de sidste, der er bygget i 1970'erne. Betonelementerne er simpelthen kastet op med en skovl, så det bliver noget værre fedteri med at få vinduerne til at sidde ordentligt.

De gamle vinduer må være et design, som fanden har udtænkt på en særdeles dårlig hårdag! Først er der et smalt vindue, så kommer der et stort vippevindue på 2,30 meter, så en altandør, dernæst et lille smalt vindue i fast karm. I soveværelset er der et vippevindue og et smalt vindue. Vinduerne er bygget sammen, så når vi har taget de gamle vinduer ud, står hele lejligheden åben! Det er især det store vippevindue, der trækker tænder ud. Det er tungt som et ondt år, og mange af dem har ikke været åbnet i årevis. Det tror pokker, for med et vippevindue, der måler 2,30 meter i bredden, kan kun de færreste få op. Der bor en del ældre mennesker i komplekset, og de har ikke kræfter til at åbne eller lukke det. Syg idé med så stort et vindue!

Vi arbejder fra en stor platform, som vejer godt 7 ton. Den kører op ad en mast på 12 meter. I toppen af masten har vi en kran, så vi i det mindste kan hejse de gamle vinduer ned og hejse de nye op. Selve platformen er 18 meter lang, så vi har masser af god arbejdsplads og kan have alle 21 elementer på platformen til 3 lejligheder. Vi kan som regel skifte vinduer i 3 lejligheder på en dag, og da blokkene kun går til 2. sal, passer det med, at vi så kan flytte platformen til næste opgang, så den står klar til dagen efter.

I torsdags gik vi i gang med den første opgang. Først regnede det lidt, men det holdt op igen, og solen kom frem. Så var det i gang med sværdsaven og flå de gamle vinduer ud. Øverst boede der en ung pige. Og det var tydeligt, at hun er vant til, at det er mor, der rydder op. Mage til svinsk lejlighed skal man altså lede længe efter! Der lå snavsetøj overalt, fyldte askebægre og gammel mad på tallerkner i stuen. Og så oven i hatten de største nullermænd, jeg nogensinde har set! De var lige før, at de sprang op og bed os i anklerne!

I midten boede en mand, som åbenbart var storryger. Alt var gult af nikotin, og ruderne havde et tykt lag af fedt og nikotin, så sugekopperne ikke kunne sidde fast. Men lejligheden var ryddelig, og der lå ikke så meget som et støvfnug nogen steder!

I stuen boede der en ung mand, og hans lejlighed var super nydelig med moderne møbler og fed kunst på væggen. Utroligt, at der er så stor forskel på mennesker!

Vi fik alle de gamle vinduer ud - og så var det, at det begyndte at blæse op. Og det blæste meget! Vi fik grus og støv i øjnene, de nye vinduer tog en krig at hejse op, for vi skulle virkelig passe på, at vi ikke smadrede nogen af dem. Og da vi skulle sætte dem i, tog vinden i dem, og så var det, at alt blev meget besværligt og langsommeligt. Vi knoklede for at blive færdige, for der blæste alt muligt møg ind i lejlighederne. Vi mistede så meget tid pga. vejret, at vi først kunne køre derfra halv ti om aftenen! Vi havde været oppe kl. 5, så vi var dødtrætte og gnavne. Det stormede kraftigt, da vi kørte, og vinden tog i bilen.

Vi måtte en tur ud til hestene, for jeg havde jo ikke regnet med, at det blev SÅ sent! De skulle ha' deres wrap til natmad, og jeg skulle også lægge wrap til morgenmaden. Jeg skyndte mig at veje wrappen af og gik ud til boksene og tændte lyset. Der lød vild tumult inde i Baronesas boks, og da hun stak hovedet ud, havde hun søvn i øjnene og halm i pandelokken. Jeg kender ingen som den hest, der kan se så fornærmet ud! Men da hun opdagede, at jeg havde wrap til hende, var jeg tilgivet øjeblikkeligt. Det var tydeligt at se i halmen, hvor hun havde ligget, og hun har tilsyneladende været i dyb søvn.

Jarapa lå også og sov, men tog det i et meget mere adstadigt tempo. Hun havde også søvn i øjnene, men hun ville lige putte hovedet ind til mig og nusse lidt, inden hun gik i gang med sin wrap.

Begge heste fik et kys og klap, og så skyndte jeg mig at slukke lyset, så de kunne sove videre. Og så kunne vi endelig køre hjem og på hovedet i seng uden aftensmad!

Fredag lovede de endnu mere blæsende vejr, så vi blev enige om, at vi ikke ville skifte vinduer. I stedet sikrede vi os, at pressenningerne på de nye vinduer sad, som de skulle, og så læssede vi de gamle vinduer ind i containeren. Det var meningen, at vi ville ha' flyttet platformen til næste opgang, men vinden var allerede så kraftig, at den stod og svajede, selvom støttebenene var ude. Vi var bange for, at den ville vælte for os, hvis vi prøvede at flytte den. Det må vente til på mandag.

Og så kunne jeg komme ud til hestene i ordentlig tid og få muget ud, men det var lettere sagt end gjort! Der var vindstød af stormstyrke, og selvfølgelig skulle der lige komme sådan et, mens jeg var i gang med at smide møget op i containeren. Jeg fik det lige i hovedet igen, og jeg blev arrig over, at jeg skulle bruge så meget tid og energi på at få det til at ligge ordentligt i containeren. Tagpladerne på boksene stod og hoppede og larmede forfærdeligt - stakkels heste, hvis de skulle stå og høre på det natten over!

Og så kunne jeg køre hjem og lave noget aftensmad. Eftersom det var endt med et par værre møgdage, besluttede jeg at lave stegt laks. Det er altid et hit. Og det synes min kat også!

Nu er det weekend, og udenfor er der næsten ikke en vind, der rør sig. Så kan det måske være, at jeg kan få lov til at hygge om mine heste, uden at jeg får sideskilning i nakken og sandblæst min bil!

Forår med sang og barnlige (mande)tendenser

De sidste par dage har virkeligt givet en forsmag på, hvad der venter os af lune dage og masser af solskin. Fuglene synger af fuld hals; sanglærke, solsort, sangdrossel, musvitter, blåmejser, rødhals og gærdesmutte akkompagneret af den fandens ka'l af en fasan i baghaven, som gokker højlydt, mens han basker med vingerne, så han næsten er ved at lette.

Hvis jeg syntes, at mine heste fældede for 1 uge siden, så er det intet imod, hvad de gør nu. De smider simpelthen hele pelsen på én gang! Store totter ryger af i skyer, mens de gnubber hinanden og står med store hårboller omkring mulen. Jeg tog deres dækkener af, for ellers ville de svede forfærdeligt - og det var et hit!

Jeg har haft mulighed for at tage det helt stille og roligt og bare nyde det skønne vejr og gå og nusse ude hos hestene. Det er blevet til nogle særdeles gode rideture de sidste to dage, hvor Baronesa virkelig har vist sig fra sin fantastiske side. At hun har haft det skidt i starten af ugen, er der vist ingen tvivl om, men hun er nu helt fit for fight igen. Jeg giver hende ekstra olie i maden, for selvom hestene får masser af wrap, noget at tygge i på folden og en stor salt-mineral sten i boksen, så roder de alligevel i jorden. Jeg tror, at Baronesa har haft en mild sandkolik - og så er det jo bare heldigt, at det er gået godt! Ekstra olie i maden binder jord og sand i tarmene og får det med ud med gødningen. Og indtil videre har der ikke været problemer.

Vejret har sat mit humør helt op i det grønne felt på barometeret. Og i går - efter nogle skønne timer hos hestene - kørte jeg hjem med radioen tændt. Pludselig kom et af mine yndlingsnumre med Toto - Hold the line. Så blev der skruet op, og jeg skrålede med. Undervejs er der nogle lyskryds, og den eftermiddag blev det altså rødt på Roskildevej. Men pyt. Der var jo Toto på radioen! "Hold the line. Love isn't always on time. Hold the liiiiiiiiiiiine!"

Pludselig er der noget, der fanger mit øje. Jeg ser til venstre, hvor en yngre gut også holder for rødt i sin hjemmekomponerede, sænkede, EVO-agtige Golf, og han skriger af grin! Jeg er udmærket godt klar over, at han er ved at tisse i bukserne af grin over, at jeg sidder og synger. For det må da også se RET sjovt ud, hvis man ikke selv kan høre lyden. Om jeg blev rød i hovedet? Næh! Jeg gjorde endnu mere ud af at sidde og synge! Gutten blev så en smule provokerende, og jeg tænkte mit.

Og så blev der grønt, og så skete det sjove! Golf-Evo-Sænket-Jeg-Skal-Satan'edme-Komme-Efter-Dig gutten jokkede speederen i bund og sad klar med sin grydeske af et gear. Han vidste desværre ikke, at min 17 år gamle MB Pick-Up har 235 heste i en række 6'er og er 24 ventilet. Den har en 5-trins automatgearkasse, og den sparker røv! Bye bye Golf-second-hand-Evo gut! Han så bare mine baglygter (eller...bilens baglygter, altså!), og så vil jeg tro, at han kørte lige hjem og satte sin bil til salg på Den Blå Avis.

Ja ja, gamle fru Larsen i sin gamle slæde skal man altså ikke kimse af.....som så meget andet, som mange ikke kender noget til. Se det er jo altid sjovt, ha ha!

Hold the line.....

Bagsiden af medaljen

Her i det 21. århundrede mener vi jo selv, at vi lever i en civiliseret og demokratisk verden. Det billede bliver hurtigt ødelagt, når man tænder for TV'et og ser nyhederne om aftenen. Her får man serveret krig, død og ødelæggelse og ikke mindst undertrykkelse og korruption. Narkobaroner tager et helt land som gidsel og slår ihjel, hvis det passer dem. Diktatorer rager milliarder til sig og lader sit folk gå for lud og koldt vand. Men alt har en ende, og til sidst vil folk jo ikke finde sig i det mere. Dette har vi været vidne til det seneste stykke tid, hvor lande i mellemøsten satte deres præsidenter og diktatorer stolen for døren! Det har sine omkostninger, men spørgsmålet er, om det ikke er det værd. Og helt ærligt, hvem kan tage en 80 årig mand, der farver sit hår, alvorligt!

Jeg synes, at det er tankevækkende, hvordan mennesker udvikler og forandrer sig. Nogle til det gode - andre til det absolut dårlige! Og iblandt "de onde" hører også en anden gruppe til; nemlig "backstabbers". Hvordan kan et menneske få sig selv til at være sød og imødekommende overfor et andet menneske; for så at stikke en kniv i ryggen på vedkommende? Ja, det er naturligvis ment i overført betydning. At være sød og positiv og så samtidig være konspiratorisk og uærlig? Føj!

"Backstabbers" har jeg mødt nogle stykker af gennem tiden, og det altid ubehageligt at finde ud af, at en person, som jeg rent faktisk godt kunne lide og stolede på, viser sig at være så skidt en person. Jeg vil under ingen omstændigheder hives ned på sådan et lavt plan, og hvis folk tror, at jeg ikke fornemmer mange ting og har forudanelser, så fornærmer de min intelligens. Men så er der til gengæld kontant afregning fra min side. Der bliver lukket og slukket for good!

Mange mennesker vil rent instinktivt reagere med decideret raseri over dobbeltmoral, konspirering, mudderkastning og barnligt fnidder-fnadder. Jeg har en anden metode. Her er det, at min anden sportsgren kommer ind i billedet. En sportsgren, som jeg holder lidt for mig selv, men som kræver selvkontrol, respekt, præcision og at holde hovedet koldt. Og så er der jo hestene! De kan til hver en tid vende min sindsstemning, så jeg igen bliver glad og afslappet.

Weekenden banker på døren, og det lader til, at vi får en forsmag på sol og varme på den kommende sommer. Det glæder jeg mig til!