Dum, våd, larmende og sørgelig lørdag

Klokken lidt i 6 lørdag morgen blev jeg bogstaveligt talt flået ud af sengen af det mest larmende og ubehagelige tordenvej. Min mand var stået op en halv time før og stod under udhænget på huset på terrassen og betragtede Moder Natur gå fuldstændigt ballistic! Selv hvis både min mand og jeg bliver rasende, kan vi ikke overgå Moder Natur, når hun har PMS!

Hver gang det er tordenvejr, bliver jeg altid urolig for hestene. Selvom de står på nogle folde, hvor der er er træer og andet, der kan tage fra, så ændrer det ikke på min bekymring for statistikken, som siger, at det altså kan ske, at et lyn tager en hest eller et andet dyr, som går på fold.

Min mand tog på arbejde, og jeg regnede med, at jeg kunne nå at få en del foreningsarbejde fra hånden. Men nej! Tordenvejret vendte tilbage med mere end fuld styrke fra kl. 9.30 formiddag og blev ved i 2 timer. Midt i det hele ringede min veninde, Margrethe, og midt i samtalen slog et lyn ned i en stor mark skråt over for vores ejendom og lige efter kom det mest rystende brag. Jeg skreg i telefonen, og Margrethe må stadig ha' tinnitus på det øre! Lige nøjagtigt det lyn gjorde mig bange, og jeg havde gåsehud over det hele.

Lige så snart uvejret havde lagt sig, kørte jeg ud til hestene. De stod der begge og hilste mig velkomne - i en stor sø!!! Det meste af deres fold stod under vand, og det siger ikke så lidt! Folden er ret stor, og at der ligger vand på det meste af den, er fuldstændigt unaturligt! Og sådan har vejret også været i år. Unaturligt! Hørte du det, Moder Natur! Unaturligt!!! Jeg og mange andre kunne godt tænke os mere almindelige tilstande, TAK!

Hestene fik noget mad. Baronesa var sig selv - stille, rolig og nede på jorden. Jarapa havde endnu engang lavet uorden i sit fluenet, og da jeg ville rette det, fløj hun flere meter tilbage i ukontrollerbar angst! Det kom helt bag på mig, og jeg talte roligt til hende. Hun rystede en smule på forbenene, og jeg vidste øjeblikkeligt, at hun havde oplevet noget meget usædvanligt. Klokken var 13:30, og jeg var sikker på, at hun var blevet skræmt af et særligt højt tordenbrag. Men på den anden side, så har hun aldrig taget notits af tordenevejr....

Det endte med, at jeg tog fluenettet helt af og nussede med hende. Da hun var færdig med at spise, lagde hun sit hovede i mine arme (min trøje blev sovset ind i lucerne-savl - men pyt!). Hun søgte trøst, og det fik hun. Langsomt slappede hun af, mine fine pige, og vi tog den sædvanlige rutine med at tjekke hele kroppen, løfte ben, se hove og koder m.m. og hun virkede glad over, at alt var, som det plejede. Jarapa er den mest intelligente hest, jeg nogensinde har haft, og jeg lytter lige så meget til hende, som hun lytter til mig. Jeg behøver ingen undertekster for at forstå, hvad hun mener! Den hest er en ener!

Jeg har også taget en endelig beslutning. Alexandrina, som jeg ellers satte til salg sidste år, bliver hos mig! Der er en grund til, at hun ikke blev solgt, og at tingene gik, som de gjorde. Skæbnen er altså en underlig fisk! Alexandrina er som snydt ud af næsen på sin mor, Baronesa, og hun er blevet lige så nærværende og kærlig, efter hun har fået føl. Det var nok det, der slog hovedet på sømmet hos mig. For det er sådan, at Baronesa har udviklet mange og voldsomme melanomer de seneste år, og jeg tænker, at jeg nok har hende som ridehest i 2 år endnu. Så er hun 18 år til den tid, og hvad så? Baronesa kan ingen erstatte, men en overgang med et par vidunderlige døtre kan få mig til at gå videre med mine drømme med P.R.E. hestene. Og den drøm skal nok gå i opfyldelse - det er kun et spørgsmål om tid!

Så hjem igen til mere regnvej og konstatere, at regnvandsbrønden på gårdspladsen gav op, og jeg måtte i hallen og hente en pumpe, så det overskydende vand kunne pumpes over i kloaken. Gider ikke ha' vand i kælderen, og det var da heller ikke et øjeblik for tidligt!

Så kom min mand hjem, og vi snakkede om møg vejret, og at vi godt kunne tænke os noget, der var mere stabilt af hensyn til det arbejde, vi har gang i nu. Så ringede telefonen, og det var en god veninde, som kunne fortælle noget fuldstændigt utænkeligt! En af de mest lovende P.R.E. hingste i Skandinavien var død efter et lynnedslag! Nu står verdenen bare ikke længere. Jeg gav op lige dér! Nu stopper det altså! Der er sket så meget dårligt de senere år, og nu må det altså holde op!

Jeg blev simpelthen så ked af det, for den selvsamme hingst var en del af mine fremtidige planer. Ja, det kan jeg jo lige så godt afsløre nu! Jarapa er ud af ren Militar stamme, og en Cardenas Osuna hingst ville være det helt rigtige match for mit / hendes vedkommende! Og så har selvsamme hingst opnået championtitler trods sin unge alder af 4 år! Jamen, hvad sker der lige! Jeg græder på ejernes vegne, for de forventede sig så meget af denne lovende hingst, som blev købt hjem til Sverige som 1 års plag. Det er så uretfærdigt! Og det samme svenske stutteri mistede for 2 år siden deres stamhingst og stamhoppe med bare 3 måneders mellemrum. Hvad har de stakkels mennesker dog gjort, siden de skal straffes så hårdt? Jeg føler virkelig med dem, og har prøvet at finde bare nogle få ord, som kan trøste dem.

Jeg optog i dag noget af tordenvejret, men det vil jeg aldrig offentliggøre, når det er skyld i så meget sorg. Jeg har også taget nogle billeder, men det yder ikke retfærdighed overfor det, der er er sket i dag. I stedet slutter jeg med et foto af smukke RAZONADO MAC, som mistede livet til tordenvejet i dag. R.I.P. Trazzel - som Sara altid kaldte ham. Håber, at det er OK, Sara, at jeg har lånt et af dine smukke fotos til hans minde.

Razonado MAC med sin ejer Sara Rudqvist, Pepino PRE, til DAMOCHA 2010, Hvor Razonado MAC blev unghingst champion.

Indskrivning af en brilleabe

Så var det i dag, at min Autentica skulle indskrives, og jeg glædede mig helt vildt til at komme op til Nordsjælland og se mine tøser. På grund af meget arbejde har jeg ikke haft mulighed for at se dem så tit, som jeg gerne ville, men Margrethe er altid sød til at give mig daglige rapporter.

Vejret var skønt, og hestene stod og nød solen. Margrethe og jeg tog alle 3 følhopper ind, så der var ro i flokken, for Margrethe skulle også ha' indskrevet sit PRE føl, Afrodita. Og det er altså nogle skønne hoppeduller! Legesyge, kælne, nysgerrige og frække. Lige sådan som et sundt føl skal være. Alexandrina er bare jordens bedste mor, og hun var sandelig også glad for at se mig. Og som fodnote må jeg lige tilføje, at Alexandrina mener, at hun skal først i rækken, når der uddeles kæl, klap og kys på mulen.

Og det er helt sikkert, at Autentica IKKE bliver skimmel! Vi er ude i noget mørkebrunt, sortbrunt eller svedfuks. Langhårene (man, hale og pandelok) er stadig rødbrune; dog synes jeg at kunne se begyndende sorte hår. Altså mørkebrun. Nå, men jeg havde skrevet brun i farven på hendes indskrivningspapirer, og så må vi se, hvad farvegentesten beslutter.

Når et føl fælder følpelsen, starter de som regel i hovedet - omkring øjne og mule. De ligner noget henad æsel; og for Autenticas vedkommende er vi også ude i noget kamel-farvet! (ja! Kamel - ikke kanel!). Hun ligner simpelthen en brilleabe lige i øjeblikket!



Og her er så brilleaben. Pletten på halsen er barberet, hvor hun fik indsat mikrochippen (og det blødte lidt).

 Så kom dyrlægen, som er en af vores nye godkendte dyrlæger i foreningen. Hun hedder Maria og er noget af det mest søde menneske. Og dygtig er hun også! Hun glædede sig meget til sin dåb ud i indskrivning af spanske heste; og i dag fik hun så hele 2 føl at øve sig på.

Vi startede med Autentica, og pludselig kunne jeg bare mærke, hvordan mit hjerte begyndte at hamre helt vildt i brystet. Jeg blev faktisk lidt irriteret på mig selv over, at jeg fik sådan en pylret følelse. Men det er noget, der er kommet med alderen. Så for ikke at smitte Autentica med min spirende nervøsitet, stod Margrethe med hende. Og hvad var det lige pylrehønen, Charlotte var så nervøs for? De spanske heste er fuldstændigt hard core, hvad angår nåle og diverse andre ubehageligheder! Først blodprøven, som tages fra halsvenen. De reagerer på stikket i halsen, men det var helt kortvarigt, og det tog ikke et splitsekund, så var der blod til blodtypekortet. Bagefter var det så mikrochippen, og det kan være meget værre, for kanylen er meget tyk.

Men Maria er bare dygtig til det der. Hun stod selv og nev lidt halsen, og Margrethe gjorde det samme i den anden side. Og vupti, så var den chip sat i! Inden Autentica kunne nå at blive sur og fornærmet, blev hun overøst med kæl og klap, og så glemte hun helt, at hun netop var blevet stukket af to kæmpe myg!

Til sidst kom så det mindst ubehagelige - men for et føl nok det mest kedelige: At stå stille, mens der bliver tegnet hvirvler og aftegn.

Det hele forløb så fint, og så var turen kommet til Margrethes føl. Og endnu engang et fuldstændigt hard core spansk føl, som tog det hele i stift forben!

Da Maria var kørt, lukkede vi følhopperne ud på folden igen. Selvfølgelig skulle Autentica lige lave en af sine private ekskursioner. Hun er konstant på eventyr, den lille møgunge ;-)

At blive stukket af oversize myg er da piece of cake!



Der er meget sjovere på den anden side af hegnet!




Hvad skal jeg nu finde på?

Det var en rigtig dejlig dag i solskinsvejr, og det var dejligt at få ros af dyrlægen, som syntes, at det var et godt føl. Især var hun vild med skulderen, som hun synes er vinklet helt rigtigt, og ikke mindst benstillingen og de meget lige ben. Hm, man fristes jo helt til at lave en mere......

Endelig i gang!

Hvor er det dog modbydeligt, så hurtigt tiden går! Har lige opdaget, at det er 19 dage siden, jeg sidst skrev et indlæg. Men det er hverken pga. dovenskab eller anden form for ugidelighed. Det skyldes heldigvis, at vi har fået travlt i firmaet - noget vi har ønsket os meget længe!

Vi har fået en stor vinduessag i København, hvor der skal udskiftes små 400 vinduer. De 85 kældervinduer har min mand og jeg skiftet forinden, og nu gælder det så vinduerne ind til lejlighederne og altandørene.

Ejendommen er 4-længet med en ret stor gård i midten, hvor der sørget for et grønt område med blomster og træer, der gør det meget indbydende at bo der. Vi skifter de fleste vinduer fra en platform, som kan bygges ud både i bredde og længde, og vi har lavet den 12,5 meter lang og 4 meter bred, så vi har god arbejdsplads. Der bygges så en mast på, som platformen kører op ad, og når vinduerne inden for rækkevidde er skiftet, køres platformen ned og flyttes (den er nemlig på hjul) til næste omgang. Det lyder nemt, men det er det ikke altid. Og især ikke i en gård, hvor man skal tage hensyn til et skur, et skarpt hjørne eller faste tørresnore!

Platformen blev leveret den 4. august, og min mand og jeg var kørt ind til Kbh. for at tage imod den. Den skulle køres ind i gården og færdigmonteres til brug, for ellers kunne den ikke komme ind ad porten!

Og så kom den og blev læsset af. Fint nok. Den står på 4 store støtteben, og da vi skruede dem op, stod prammen på 3 flade hjul! Det kan man altså ikke køre med! Og derudover var platformen møgbeskidt og sjasket ind i mørtel. Ufatteligt, at nogle håndværkere har samvittighed til at aflevere materiellet sådan. Og meget underligt, at leverandøren ikke selv lige tjekker det og får gjort noget ved det, inden de lejes ud igen. Men vores leverandør har også måtte sande de dårlige tider og har fyret vigtigt mandskab, så det er så som så med servicen!

Vi fik så fat i en servicemand, som kom og fyldte luft i de flade dæk. Også han kommenterede, at det da godt nok var en udtjent gammel skude, vi havde fået. Og det ville han lade gå videre!



Platformen hejses ned.



Sådan så 3 af hjulene ud...

Vi fik så kørt skuden ind i gården og færdigmonteret den, så den stod klar til arbejde! Vinduerne var også kommet - 78 i alt, som dækker ca. halvdelen af vinduerne i gården. Vi glædede os til at komme i gang, og især glædede min mand sig til sin jagttur til Sverige, hvor bukkejagten (råvildt) går ind 16. august.




Ca. 1/3 af gården, hvor vi er i gang med at skifte vinduerne.

 Men netop, som vi skulle i gang, blev det elendigt vejr. I 3 dage måtte vi udsætte arbejdet, og min mands jagttur forsvandt lige så stille. Det endte med, at vi tog weekenden til hjælp, og heldigvis var samtlige beboere meget samarbejdsvillige. Vi knoklede løs, og torsdag aften var vi færdige. Min mand havde udsat sin jagttur lidt, så han tog afsted fredag eftermiddag, og jeg kunne holde lidt fri imens.

Vores firmavogn var på værksted for at få skiftet forrude og kobling. Så min bil blev i 4 dage degraderet til at være arbejdsvogn!

Og nu har jeg så lidt fri til at få taget efterslæbet på kontoret og ikke mindst foreningsarbejde, hvor vi har ret travlt med de morfologiske konkurrencer, DAMOCHA. I år afholdes det i Vejle, og der er meldt 39 PRE heste til. Jeg glæder mig rigtig meget til at se alle hestene, og hvordan det hele spænder af.

Det varede da heller ikke længe, før min omgangskreds fandt ud af, at jeg har fri i disse dage. I dag har min telefon kimet i ét væk, og mine ører var til sidst gloende!

I morgen skal jeg en tur til Nordsjælland og se til mine to tanter. Den lille bandit - alias Autentica - skal have udfyldt sine indskrivningspapirer. Hun skal ha' indsat en mikrochip i venstre side af halsen, og selvom kanylen er ret stor, plejer dyrlægerne at være dygtige til at aflede deres opmærksomhed, når den sættes ind. Det er nok værre med blodprøven, og det skal ikke undre mig, at Autentica bliver skide sur på mig, når det er overstået. Så vil hun ikke i nærheden af mig i en hel uge - igen!

Nå, man skal selvfølgelig heller ikke male en vis herre på væggen. Jeg håber, at tanten gør alle mine bekymringer til skamme.

Hasta la vista!

Nu kan der høstes

I over 14 dage har vi haft meget ustabilt vejr med skrybrud flere steder i landet. En vejrkombination, der kan defineres som direkte kedelig for dem, der har holdt ferie herhjemme. Landmændene var begyndt at få nervøse trækninger, for hvis kornet ikke høstes, når det er modent, begynder aksene at spire. Kører de ud på en våd mark, risikerer de at maskinerne sidder fast i den bløde jord, og høstede de i regnvejret, skulle der også lige bruges nogle formuer på tørre kornet.



Gevaldige byger har høvlet ned. Her en flot regnbue, da solen brød frem.



Regnskyerne er på vej vestpå - og det gav plads til solen.

Så skiftede vejret til noget meget mere sommerligt, og så kan det nok være, at landmændene fik speedet mejetærskerne op og kom i gang med årets høst.

Her er en kæmpestor mark med vårbyg blevet høstet, og luften var fuld af snittet halm og duften af varmt korn. Selv efter det var blevet mørkt, kunne vi høre den rytmiske lyd af mejetærskeren, der langsomt åd lange baner i kornet.

Hestene var også svært tilfredse med, at solen kom frem, men det meget våde vejr og samtidig lummer luft, har klækket milliarder af myg! Forleden tog jeg ud til dem igen om aftenen, for jeg var en smule bekymret for Rapse. Jeg var derude først om formiddagen, og der stod hun og pustede og virkede ikke særligt glad. Men der var intet, der tydede på, at hun var syg. Til gengæld kunne jeg se, at der var masser af bremsespor i græsset, og med den mængde myg, jeg klaskede ihjel på hende, måtte hun ha' drønet rundt i et forsøg på at komme af med de stikkende plageånder. Da jeg kørte ud ved 9 tiden om aftenen, havde hun det fint, og hun pustede heller ikke. Men begge heste var overbroderet med myg, som jeg endnu engang lavede en storstilet massakre på!

I weekenden var jeg så heldig at se en sommerfugl (Nældens takvinge) krybe ud af sin puppe og sidde i solen og få foldet vingerne ud. Det er altså en underlig tanke, at de starter som larver, laver en puppe, hvor larven opløses til en "suppe" for så at blive forvandlet til en sommerfugl! Det er da genfødsel, der vil noget!



Nældens takvinge - lige krøbet ud af puppen

 Der er heller ikke så meget sang fra fuglene mere. Sidste kuld er sat på vingerne, og forældrefuglene har nu travlt med at få restitueret sig selv, sætte ny fjerdragt og få noget sul på kroppen. Harekillingerne er også store nu og kan klare sig selv, mens pindsvineungerne bliver sammen med deres mor, lige så længe de kan komme afsted med det.

Og mit dejlige føl vokser og vokser - heldigvis - og hun er også ved at skifte følpelsen. Og det er jo netop det, der er så spændende; farven! I forgårs fik jeg en besked fra Margrethe, hvor der stod: Nu har Autentica fået briller....
Ja, det kalder man det, når heste skimler op. De starter som regel med at få hvide hår omkring øjnene, og det ser ud, som om de har fået briller på. Da jeg læste beskeden, tænkte jeg: Nå - ja, okay. Man kan jo ikke være lige heldig hver gang. Men et minut efter skrev Margrethe videre: Og de er mørke og uden hvide hår! Så røg jeg ud på kanten af stolen! Men nu er farvegentesten bestilt samtidigt med hendes indskrivning, og skal jeg vente lige så længe som mange andre, så går der en rum tid, før jeg har resultatet.

Nu må jeg hellere se at komme videre i teksten. Jeg har stadig et par hængepartier, som skal ud af verden, inden vi får alvor går i krig med de mange vinduer, som bliver leveret i næste uge.