Dum, våd, larmende og sørgelig lørdag

Klokken lidt i 6 lørdag morgen blev jeg bogstaveligt talt flået ud af sengen af det mest larmende og ubehagelige tordenvej. Min mand var stået op en halv time før og stod under udhænget på huset på terrassen og betragtede Moder Natur gå fuldstændigt ballistic! Selv hvis både min mand og jeg bliver rasende, kan vi ikke overgå Moder Natur, når hun har PMS!

Hver gang det er tordenvejr, bliver jeg altid urolig for hestene. Selvom de står på nogle folde, hvor der er er træer og andet, der kan tage fra, så ændrer det ikke på min bekymring for statistikken, som siger, at det altså kan ske, at et lyn tager en hest eller et andet dyr, som går på fold.

Min mand tog på arbejde, og jeg regnede med, at jeg kunne nå at få en del foreningsarbejde fra hånden. Men nej! Tordenvejret vendte tilbage med mere end fuld styrke fra kl. 9.30 formiddag og blev ved i 2 timer. Midt i det hele ringede min veninde, Margrethe, og midt i samtalen slog et lyn ned i en stor mark skråt over for vores ejendom og lige efter kom det mest rystende brag. Jeg skreg i telefonen, og Margrethe må stadig ha' tinnitus på det øre! Lige nøjagtigt det lyn gjorde mig bange, og jeg havde gåsehud over det hele.

Lige så snart uvejret havde lagt sig, kørte jeg ud til hestene. De stod der begge og hilste mig velkomne - i en stor sø!!! Det meste af deres fold stod under vand, og det siger ikke så lidt! Folden er ret stor, og at der ligger vand på det meste af den, er fuldstændigt unaturligt! Og sådan har vejret også været i år. Unaturligt! Hørte du det, Moder Natur! Unaturligt!!! Jeg og mange andre kunne godt tænke os mere almindelige tilstande, TAK!

Hestene fik noget mad. Baronesa var sig selv - stille, rolig og nede på jorden. Jarapa havde endnu engang lavet uorden i sit fluenet, og da jeg ville rette det, fløj hun flere meter tilbage i ukontrollerbar angst! Det kom helt bag på mig, og jeg talte roligt til hende. Hun rystede en smule på forbenene, og jeg vidste øjeblikkeligt, at hun havde oplevet noget meget usædvanligt. Klokken var 13:30, og jeg var sikker på, at hun var blevet skræmt af et særligt højt tordenbrag. Men på den anden side, så har hun aldrig taget notits af tordenevejr....

Det endte med, at jeg tog fluenettet helt af og nussede med hende. Da hun var færdig med at spise, lagde hun sit hovede i mine arme (min trøje blev sovset ind i lucerne-savl - men pyt!). Hun søgte trøst, og det fik hun. Langsomt slappede hun af, mine fine pige, og vi tog den sædvanlige rutine med at tjekke hele kroppen, løfte ben, se hove og koder m.m. og hun virkede glad over, at alt var, som det plejede. Jarapa er den mest intelligente hest, jeg nogensinde har haft, og jeg lytter lige så meget til hende, som hun lytter til mig. Jeg behøver ingen undertekster for at forstå, hvad hun mener! Den hest er en ener!

Jeg har også taget en endelig beslutning. Alexandrina, som jeg ellers satte til salg sidste år, bliver hos mig! Der er en grund til, at hun ikke blev solgt, og at tingene gik, som de gjorde. Skæbnen er altså en underlig fisk! Alexandrina er som snydt ud af næsen på sin mor, Baronesa, og hun er blevet lige så nærværende og kærlig, efter hun har fået føl. Det var nok det, der slog hovedet på sømmet hos mig. For det er sådan, at Baronesa har udviklet mange og voldsomme melanomer de seneste år, og jeg tænker, at jeg nok har hende som ridehest i 2 år endnu. Så er hun 18 år til den tid, og hvad så? Baronesa kan ingen erstatte, men en overgang med et par vidunderlige døtre kan få mig til at gå videre med mine drømme med P.R.E. hestene. Og den drøm skal nok gå i opfyldelse - det er kun et spørgsmål om tid!

Så hjem igen til mere regnvej og konstatere, at regnvandsbrønden på gårdspladsen gav op, og jeg måtte i hallen og hente en pumpe, så det overskydende vand kunne pumpes over i kloaken. Gider ikke ha' vand i kælderen, og det var da heller ikke et øjeblik for tidligt!

Så kom min mand hjem, og vi snakkede om møg vejret, og at vi godt kunne tænke os noget, der var mere stabilt af hensyn til det arbejde, vi har gang i nu. Så ringede telefonen, og det var en god veninde, som kunne fortælle noget fuldstændigt utænkeligt! En af de mest lovende P.R.E. hingste i Skandinavien var død efter et lynnedslag! Nu står verdenen bare ikke længere. Jeg gav op lige dér! Nu stopper det altså! Der er sket så meget dårligt de senere år, og nu må det altså holde op!

Jeg blev simpelthen så ked af det, for den selvsamme hingst var en del af mine fremtidige planer. Ja, det kan jeg jo lige så godt afsløre nu! Jarapa er ud af ren Militar stamme, og en Cardenas Osuna hingst ville være det helt rigtige match for mit / hendes vedkommende! Og så har selvsamme hingst opnået championtitler trods sin unge alder af 4 år! Jamen, hvad sker der lige! Jeg græder på ejernes vegne, for de forventede sig så meget af denne lovende hingst, som blev købt hjem til Sverige som 1 års plag. Det er så uretfærdigt! Og det samme svenske stutteri mistede for 2 år siden deres stamhingst og stamhoppe med bare 3 måneders mellemrum. Hvad har de stakkels mennesker dog gjort, siden de skal straffes så hårdt? Jeg føler virkelig med dem, og har prøvet at finde bare nogle få ord, som kan trøste dem.

Jeg optog i dag noget af tordenvejret, men det vil jeg aldrig offentliggøre, når det er skyld i så meget sorg. Jeg har også taget nogle billeder, men det yder ikke retfærdighed overfor det, der er er sket i dag. I stedet slutter jeg med et foto af smukke RAZONADO MAC, som mistede livet til tordenvejet i dag. R.I.P. Trazzel - som Sara altid kaldte ham. Håber, at det er OK, Sara, at jeg har lånt et af dine smukke fotos til hans minde.

Razonado MAC med sin ejer Sara Rudqvist, Pepino PRE, til DAMOCHA 2010, Hvor Razonado MAC blev unghingst champion.