Store gnubbetid!

Hestene har fældet vinterpelsen i nogen tid nu, og både Mia og jeg er overraskede over, at vi kan blive ved med at strigle bunker af pels af dem! Jeg samler altid hårene i nogle store totter og sætter dem fast i bøgehækken lige udenfor stalden. Og de er meget populære blandt småfuglene, som nærmest sidder i kø for at få de bløde hår til reden.

I ugen har jeg kun skridtet Baronesa, for jeg ville ikke gå lige på og hårdt efter den tur med maveonde, hun havde sidste lørdag. Det har nu også været hyggeligt og givende for os begge to. Baronesa er sådan indrettet, at de tre gangarter skal bruges sådan: Skridt - det er noget, vi springer over. Trav - det er noget, der skal foregå i et forholdsvist højt tempo og kun kortvarigt. Galop - det, vi skal lave mest af! Så derfor bruger jeg meget tid på skridtarbejdet, så hun kan bruge sig rigtigt og få vedligeholdt sine muskler - og gerne må lægge lidt flere til. Det passer ikke altid den adelige dame, men det må hun bare finde sig i!

Mia har redet Rapse et par gange i løbet af ugen alene om aftenen, og i dag mødtes vi til formiddag for at ride sammen. Netop, som vi skulle ud at hente hestene på folden, begyndte det at regne. Først bare en smule, men så blev det kraftigt og gik dernæst over i hagl! Altså, det var ikke lige det, vi havde bestilt! Vi gav os god tid til at strigle hestene og sadle dem op, og da regnen stilnede af, sad vi op og skridtede den sædvanlige tur, inden vi landede i ridehuset. Undervejs kom der et gevaldigt tordenbrag, men det var hestene ligeglade med. Til gengæld blev de meget fjollede, da naboens tre små frække shetlændere kom drønende for at hilse på.

Vi havde stort set ridehuset for os selv, og vi fik begge en rigtig god tur på hestene. De var koncentrerede, og endelig brugte Baronesa sig ordentligt fra start til slut! Det blev nogle gode skridt passager, rigtig god trav med overgange og fin galop helt let på tøjlen. Vi skridtede dem af på samme tur vejen tilbage, og lige så stille kom solen frem.

Ja, det er jo stadig april, og i den måned kan vi forvente os alle vejrtyper. Jeg kunne nu godt snart tænke mig noget mere varme - og så pyt med, at der kommer en byge af og til.

I tirsdags var det rigtigt dejligt vejr, og jeg lod hestene stå uden dækkener indtil aften. Jeg tog først dækkenet af Baronesa, og da Rapse så det, bakkede hun hen til mig - lige som for at være sikker på, at jeg tog hendes dækken af bagefter! Og mens jeg er i gang med det, nappede hun let i dækkenet som for at sige: Skynd dig nu lidt!

Og så var det ellers den helt store gnubbetur, hestene gav hinanden, og det var så hårtotterne fløj!



Jeg havde knapt nok fået dækkenerne af dem, så var de i gang.




Der bliver gået til den med tænderne!




Man kan se, hvor meget de nyder det.




Læg mærke til den store bunke hår, Rapse har i munden!



Godt, at det ikke er mig, der er under behandling af den knibtang!

Og så har jeg et nyere foto af Autentica - ahem - ja, hvad skal jeg sige...de er jo ikke så kønne i den alder!

Men sød, det er hun! Og en tur i frisørsalonen vil heller ikke skade!

Forår i grønt og hvidt

Godt nok har foråret gjort sit indtog med skriggrønne nuancer på græs, ukrudt og småbuske, men temperaturerne ligner mere noget vinteragtigt! Og for at det ikke skal være løgn, har vi også haft snebyger indtil flere gange. Hestene står nu med regndækkener, og det har vist været et meget godt træk, når vinden har været så kold. Især når vi har redet om formiddagen og har lukket hestene på fold igen - stadig lidt fugtige i pelsen efter rideturen.

Det går rigtig godt med min part på Rapse, og de er stille og roligt ved at finde hinanden. Sammen med en 3. rytter aftalte vi en prøvetime med Monica Nielsen, som er akademisk rytter, uddannet hestemassør og BBH (Blue Berry Hill) instruktør, hvor man stiler efter et harmonisk og positivt samarbejde med hesten. Prøvetimen skulle foregå i søndags, og jeg glædede mig meget. Men om lørdagen gik der noget galt med Baronesa under ridningen. Hun lagde ud med at være fuldstændigt sig selv; glad og frisk. Hun plejer altid at gøde 1 - 2 gange under ridningen, og det gjorde hun også i lørdags. Men efter 2. omgang, blev hun pludselig mat og pustede tungt. Jeg var godt klar over, at det var maven, den var gal med og skridtede hende, hvorefter hun gødede 2 gange til - begge gange meget tyndt. Jeg var meget bekymret for hende, og da vi kom tilbage til staldgangen, fik jeg vores snart færdigtuddannede dyrlægestuderende til at lytte på hende. Der var stort set ingen tarmlyde på venstre side og kun lidt i højre side. Hendes puls var dog helt normal, og der var ingen feber. Altså en optakt til en sandkolik.

Og så var det, at jeg gik udenfor og sparkede mig selv, for jeg vidste jo udmærket godt hvorfor!! Hele vinteren har jeg givet Baronesa og Rapse nogle pelleterede, tørrede urter, som opblødes i vand. Og især Baronesa skulle ha' det, fordi hun altid går og roder i jorden efter rødder. Det var gået fint hele vinteren, så jeg mente, at det havde Baronesa ikke længere brug for. Idiot! Der var ikke engang gået 2 dage uden urterne, så blev hun syg.

Da jeg lukkede hende ind i boksen, gik hun straks over til vandkoppen og drak. Det var jo positivt, for vand er med til at binde foder (og sand), så det kan glide problemfrit gennem tarmsystemet og blive fordøjet. Hun ville ikke ha' sin wrap, men pillede lidt i sin halm, som har en del græsser. Hun virkede umiddelbart okay, men en Baronesa, der ikke spiser, er syg! Jeg sad hos hende en hel time, og så aftalte jeg med en af pigerne, som bor i stalden, at hun skulle kigge til hende i løbet af aftenen.

Det udviklede sig heldigvis ikke yderligere, og da jeg kom i stalden dagen efter, så jeg, at hun havde gødet to steder i boksen. Det er også et godt tegn. En stor del af wrappen var også spist, men maden i krybben (med vand) havde hun kun rodet rundt i. Da jeg kom ud på folden, hilste hun mig, som hun plejer, og hun virkede normal.

Der var jo undervisning, så Baronesa og jeg tog med som støttepædagoger, for undervisning skulle hun ikke gå, når hun havde været så dårlig dagen før. Så vi skridtede bare, og det var godt for hendes mave, viste det sig. Så jeg måtte misundeligt sidde og se på, at de to andre fik undervisning, som forløb rigtigt godt. Jeg har dog en anden underviser, som jeg også godt kunne tænke mig at prøve; en der har redet og fået undervisning hos Bent Branderup, og som også er under uddannelse i CR (Centreret Ridning), hvor hun p.t. har level II og er godt på vej til at have level III. Hun interesserer sig meget for det biomekaniske i ridningen, og det har ført til hendes egent koncept; Ridning i Balance. Jeg håber, at vi kan få en prøvetime hos hende inden længe.

Mandag fik Baronesa så fri, og her var hun 100% i orden. Som noget af det første den dag kørte jeg ud for at hente en sæk af de tørrede urter, og så skal Baronesa ha' det hver dag, så længe de står på boks. Hvad betyder det at betale 160 kr. for en sæk urter, som holder 2,5 måned til Baronesa alene mod dyrlægebesøg til en kolikhest en søndag aften! Jeg tror, at jeg har lært det nu!

Inden længe skal jeg også op og se til Autentica, som vokser sig større og større. Og beslutningen om at sælge hende er taget. Jeg skal ha' taget nogle nye fotos og lidt video af hende. Det bliver lidt hårdt, men på den anden side har jeg ikke på noget tidspunkt holdt fast i, at jeg skulle beholde hende. Måske bare lidt ærgerligt, når jeg nu har lavet en sort PRE i første hug! Men jeg kan altså ikke beholde dem alle sammen - især ikke, når jeg ikke har en stor, rummelig gård med hestebokse og folde! Det er et meget stort ønske!! Hørte du det, ønskefe??!!!

Nu må jeg fortsætte med at rydde op i gamle papirer. Mit kontor - og ikke mindst mit skrivebord - ligner et papirlager, hvor der er smidt en håndgranat!! Det er kedeligt - men nødvendigt oprydningsarbejde, og når jeg er færdig, bliver det skønt med noget mere plads i skuffer, skabe og ringbind!

Dygtige damer!

Det går fantastisk godt med hestene i øjeblikket. Min part Mia rider Rapse følsomt og med omtanke, og hun er helt med, når jeg siger: Rid remonte med frem-og-ned i opvarmningen. Ikke noget med at forklare hvordan eller hvorfor. Mia ved nøjagtigt, hvad jeg mener. Og Rapse nyder det og får stille og roligt varmet sig op og stiler mod en bedre form, end hun nogensinde har været i.

Anette får sig den ene overraskelse efter den anden, og Anette er en dreven dressurrytter, som lytter til hesten. Ved opsidning i går ville Rapse ikke stå stille og stod og fægtede med det ene forben. Hun var stram i betrækket og var derfor lidt uvillig. Det endte med, at jeg overtog seancen, inden Rapse gik i baglås efter hun havde bakket ind i min bil (IKKE populært! Der skete dog ikke noget med hverken hest eller bil). Jeg fik hende ned på jorden, trak hende to gange hen til træstubbene, hvor vi sidder op og fik hende til at stå stille. Og så kunne jeg sætte mig op. Anette prøvede igen, og efter et par forsøg, kom Anette i sadlen.

Anette skulle ha' undervisning, så vi skridtede hestene en tur, inden vi havnede i ridehuset. Rapse blev varmet op og bøjet af, og så var hun bare så fin! Undervisningen begyndte, og jeg skulle koncentrere mig om både at ride Baronesa, men også lige se lidt af undervisningen. Mens jeg skridtede nogle omgange efter noget galoparbejde, skulle Anette ride nogle øgninger. Først skulle Rapse lige være sikker på, at det nu også var det, Anette mente. Og anden gang satte damen gang i den store motor, og der var bagbensaktion og fremadgående forben i den øgning. Det kom helt bag på Anette, som fik katapultsæde effekten i starten, og et udbrud, der lød: Hold da op, den kan jo trave!! Jeg kunne simpelthen ikke lade være med at grine. Ja, gu' kan PRE hestene trave! Men der skal altså rides noget takt i dem, før gangarterne kommer op til overfladen.

Et par flotte øgninger mere, og så var det videre i teksten med undervisningen, som forløb rigtigt fint. Det glæder mig at se min dejlige hest komme i form igen, og hun elsker jo at arbejde.

Jeg havde det lidt besværligt med Baronesa, for jeg har i nogen tid døjet med en meget øm lænd. Hver morgen vågner jeg tidligt ved, at jeg hverken kan ligge på den ene eller den anden måde, og til sidst står jeg op, for så kan det være lige meget. Jeg tror, at jeg på et tidspunkt har lavet et eller andet, som jeg selvfølgelig ikke har taget notits af, og det hævner sig nu. En udskiftning af sengen ville nok heller ikke være nogen dårlig idé, da den efterhånden har nogle år på bagen. Men lige så snart jeg kommer i gang om morgenen, mærker jeg ikke så meget til det. Men når jeg skal ride, mangler jeg lige den sidste fleksibilitet i min lænd for at kunne ride ordentligt med. Det ærgrede mig grænseløst, for Baronesa var rigtigt god, og igen lavede hun nogle fine skridt i passage og noget samling til piaff.

Da vi var færdige, travede vi hestene grundigt af for lange tøjler. Og som med Mia er Anette også helt med på principperne i min hesteverden. Til slut skridtede vi de to damer af i solen og satte dem ud på folden, hvor de straks rullede sig. Der var engang to hvide heste...suk!

Og så fik husbonden endelig smidt det sidste brænde op på sin enorme rundstak. Den må altså være Danmarks højeste! Et nyt rundetårn måske, ha ha. I Påsken vil vi måle højden og diameteren af den.

God Påske derude.

Hvor heldig har man lov at være!

For ikke så længe siden tikkede der en ønske-besked ind på min FB profil. En, jeg kender spurgte, om jeg stadig søgte part til Rapse, for hun havde ikke nogen hest at ride og havde heller ikke redet de sidste 3 måneder. Jeg kender hende udmærket; hun har haft sin hest opstaldet i samme stald, hvor jeg har hestene, og hun er både sød, voksen, ansvarsbevidst og en dygtig rytter. Jeg skrev en laaaaaaaang og glad svar-besked, og det varede ikke længe, før vi havde aftalt en dag, hvor hun kunne komme og prøve Rapse. Mia, som hun hedder, har aldrig redet spanske heste, så hun var lidt spændt. Og det gik så fint, og Rapse er bare verdens nemmeste hest at ride! Derudover spurgte en af pigerne i stalden mig, om hun måtte låne Rapse et par gange om ugen for at holde sig i gang. Anette har to OX arabere, som hun rider dressur på, og hun er meget ambitiøs med stævner og undervisning. Men nu er begge hendes heste blevet skadet og skal stå en rum tid.

Anette har heller ikke redet spanske heste før, så hun var også lidt spændt på, hvad hun ville synes om det. Og nu er der gået halvanden uge, hvor Rapse er kommet på arbejde! Nå ja, også Baronesa for den sags skyld, for nu kan jeg rigtigt koncentrere mig om ridningen af den gamle mokke - uden at ha' dårlig samvittighed over, at det ikke altid fungerer med at dele sol og vind lige mellem hestene i travle perioder.

Mia er helt solgt til Rapse, og Anette synes, hun er dejlig at ride. Dog var Anette lidt øm ved hofterne, for hun er ikke vant til at ride en hest med den bredde! Og nej, Rapse er ikke fed. Hun er som en spansk hest skal være.

Vejret her i marts har jo været ganske vidunderligt med sol og høje temperaturer. Det fik sat gang i blomster, buske og træer, og en eftermiddag sad min mand og jeg i solen og nød varmen, og en let brise bragte duften af martsvioler med sig. Så når man lige at vænne sig til det; for derefter at få en kold, slasket klud smidt i fjæset! Tilbage kom hård blæst, grå skyer, slud, regn og kulde. Øv! Her havde jeg lige pønset på at pakke mine termo-ridebukser væk, men nej nej. Dem kunne jeg godt finde frem igen! Men sådan er det jo her om foråret. Vi skal altid lige sættes nogle felter tilbage, før frøken vår for alvor flytter ind. Og jeg nærer mig altid for at begynde at plante krukker til med blomster, for jeg har lært det der med at starte på det for tidligt. Det er surt at se blomsterne ødelagt af frost og kulde.

Sidste år i Påsken fældede vi 7 store fyrretræer og 4 rødgraner i haven (se indlæg fra sidste år). De 3 fyrretræer i forhaven skar vi op og kløvede, og min mand gik i gang med et storstilet projekt med en rundstak! Han fik faktisk stablet en hel del, men så var der ikke mere tid til det, og så har det ligget der og kukkeluret. Men så i går gik han bersærk! NU skulle den være færdig, og den skulle blive så stor, at det skulle være verdensrekord! Ja ja, rolig nu. Danmarksrekord måske. Og så tror jeg ikke rekorden holder, når han har benyttet sig af at give stakken et spændbånd for hver 1,5 meter op. Men pyt nu med det. Den har nu vokset sig MEGET stor, og i morgen bliver den færdig. Så tager jeg et foto, så I kan se, hvor stor (og flot) den blev.

Indtil da får I her foto med forårsfornemmelser - blomstrende mirabel.