Anette får sig den ene overraskelse efter den anden, og Anette er en dreven dressurrytter, som lytter til hesten. Ved opsidning i går ville Rapse ikke stå stille og stod og fægtede med det ene forben. Hun var stram i betrækket og var derfor lidt uvillig. Det endte med, at jeg overtog seancen, inden Rapse gik i baglås efter hun havde bakket ind i min bil (IKKE populært! Der skete dog ikke noget med hverken hest eller bil). Jeg fik hende ned på jorden, trak hende to gange hen til træstubbene, hvor vi sidder op og fik hende til at stå stille. Og så kunne jeg sætte mig op. Anette prøvede igen, og efter et par forsøg, kom Anette i sadlen.
Anette skulle ha' undervisning, så vi skridtede hestene en tur, inden vi havnede i ridehuset. Rapse blev varmet op og bøjet af, og så var hun bare så fin! Undervisningen begyndte, og jeg skulle koncentrere mig om både at ride Baronesa, men også lige se lidt af undervisningen. Mens jeg skridtede nogle omgange efter noget galoparbejde, skulle Anette ride nogle øgninger. Først skulle Rapse lige være sikker på, at det nu også var det, Anette mente. Og anden gang satte damen gang i den store motor, og der var bagbensaktion og fremadgående forben i den øgning. Det kom helt bag på Anette, som fik katapultsæde effekten i starten, og et udbrud, der lød: Hold da op, den kan jo trave!! Jeg kunne simpelthen ikke lade være med at grine. Ja, gu' kan PRE hestene trave! Men der skal altså rides noget takt i dem, før gangarterne kommer op til overfladen.
Et par flotte øgninger mere, og så var det videre i teksten med undervisningen, som forløb rigtigt fint. Det glæder mig at se min dejlige hest komme i form igen, og hun elsker jo at arbejde.
Jeg havde det lidt besværligt med Baronesa, for jeg har i nogen tid døjet med en meget øm lænd. Hver morgen vågner jeg tidligt ved, at jeg hverken kan ligge på den ene eller den anden måde, og til sidst står jeg op, for så kan det være lige meget. Jeg tror, at jeg på et tidspunkt har lavet et eller andet, som jeg selvfølgelig ikke har taget notits af, og det hævner sig nu. En udskiftning af sengen ville nok heller ikke være nogen dårlig idé, da den efterhånden har nogle år på bagen. Men lige så snart jeg kommer i gang om morgenen, mærker jeg ikke så meget til det. Men når jeg skal ride, mangler jeg lige den sidste fleksibilitet i min lænd for at kunne ride ordentligt med. Det ærgrede mig grænseløst, for Baronesa var rigtigt god, og igen lavede hun nogle fine skridt i passage og noget samling til piaff.
Da vi var færdige, travede vi hestene grundigt af for lange tøjler. Og som med Mia er Anette også helt med på principperne i min hesteverden. Til slut skridtede vi de to damer af i solen og satte dem ud på folden, hvor de straks rullede sig. Der var engang to hvide heste...suk!
Og så fik husbonden endelig smidt det sidste brænde op på sin enorme rundstak. Den må altså være Danmarks højeste! Et nyt rundetårn måske, ha ha. I Påsken vil vi måle højden og diameteren af den.
God Påske derude.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar