La Colina del Sol-blog: Juni gik og juli kom

Hele juni blev kold og helt uden for sommer-rækkevidde. Og det skulle da også gå hen og blive den koldeste juni i 21 år! Er der så noget at sige til, at vi har brokket os over vejret?! Og halsbetændelsen, som jeg ragede til mig efter Roskilde Dyrskue, havde jeg "glæde af" i 3 uger. Efter næsten 2 uger gik jeg til lægen - blot for at få konstateret, at det var en virus. Ja, hurra! Så den skulle bare rase af. Men endelig slap jeg af med den ømme hals og hosteriet, og langsomt blev det også varmere i vejret.

Den 22. juni havde min mand og jeg 10 års bryllupsdag - det kaldes Tinbryllup. Vejret startede med at være kedeligt med regn, men om eftermiddagen klarede det op, og det blev stille og lunt til aften, så vi kunne sidde ude på terrassen og få det skønneste mad fra grillen. Min veninde var inviteret, for det var i sin tid hende, der præsenterede os for hinanden. Hun kom med favnen fuld af blomster og bandt den mest bedårende buket! Senere kom min mand hjem fra arbejde og havde en buket med 20 langstilkede røde og hvide roser med til mig. Jeg har fået den dejligste mand, for han husker altid blomster til mig på mærkedage - og kan også finde på at komme hjem med blomster til mig helt uden anledning.

Min venindes smukke buket, som bestod af roser, pæoner og liljer.

De langstilkede roser fra min mand.

Buketterne holdt i 10 dage, og det kan de sagtens, hvis man gider at skifte vand hver dag og klippe lidt af stænglerne.

Hestene har et herligt liv på sommerfoldene, og det ses også på deres sideben! Forleden gik jeg helt amok og fik hestene i skønhedssalon. Baronesa ved ikke noget bedre og stillede sig straks med et stort, lykkeligt suk til rette - hvilende på det ene bagben, mens jeg vaskede hale og redte den ud. De blev klippet og ordnet, så de var fine og rene. Og jeg var svedende og godt beskidt! Det tog lidt over 2 timer, men det er også en skøn måde at være sammen med sine heste på; især når de godt kan li' at få en gang fransk vask og strygning.

For få dage siden fik jeg chancen til at købe et Sprenger bid til en rigtigt god pris. Jeg slog til med det samme, for det med bid er meget, meget vigtigt. Det er individuelt, hvordan hesten er bygget i munden. Og man skal gøre sig selv den tjeneste og undersøge, hvor brede hestens lader er, og hvor meget plads de egentlig har i munden til et bid. Jeg har længe savnet noget "sug" på biddet hos Baronesa, så jeg havde min mistanke om, at det var på tide at skifte. Og det skulle jeg bare ha' gjort for længe siden. Det var en fantastisk oplevelse at ride med det nye bid, som hun straks sugede på. Det passede hende perfekt! Vi red lidt på banen, og så skridtede vi en tur. Det var skønt vejr, og jeg ville ønske, at vi havde en skov lige udenfor døren. Ja, vi har skov et stykke væk, men nu skal vi ride endnu længere ad vej, før vi kan komme derud. Hm, man kan jo ikke få det hele.

I øjeblikket har vi godt med arbejde, og sådan må det meget gerne fortsætte. Det har været 3,5 svære år, og det er især vintermånederne, hvor der stort set ikke er noget at lave. Nu må der godt komme gang i den, så vi kan komme videre i teksten og ikke mindst få gjort lidt ved vores hus.

I går aftes gik vi en tur efter regnvejret, og det var helt stille. Ikke en vind rørte sig, og fuglene sang. Jeg tog lidt fotos af det blomstrende ukrudt, som faktisk er ganske kønt, når man kigger nærmere på det.

De små egetræer, vi har sat, er blevet pænt store. Det så smukt ud med regndråberne på bladene.

Ukrudtsplanten Gederams - også kaldet Rævehale - breder sig lystigt, hvis den får lov.

Og ser man nærmere på Gederamsens blomster, er de ganske kønne.

Her er en lys udgave af Gederamsen.

Blomstrende Liguster. Der har engang været en ligusterhæk på ejendommen, dengang det var et gartneri. Nu er der planter his og her, og vi lader dem stå, for Ligustersværmerens imponerende larver lever af bladene.