I weekenden passede jeg stand for foreningen på Roskilde Dyrskue, og jeg var godt klar over, at nu klarede vi ikke frisag i år med godt vejr. Fredag var kold, trist og regnfuld. Og det hele endte i en gevaldig tordenbyge kl. 18, så jeg fik travlt med pakke hele baduljen sammen og styrte ud til bilen og hjem!
Lørdag og søndag var vejret nogenlunde, men stadig med småbyger, blæst og ingen varme.
Så mandag morgen vågnede jeg med en tyk hals, høj feber og gøende som en søløve! Fedt nok! Som om jeg ikke har haft rigeligt af det i løbet af vinteren! Nu skulle den så også stå på halsbetændelse. Mandag blev jeg i sengen; kun kort afbrudt af en tur ud til hestene, fordi jeg skulle lukke dem ind til en ny hoppe. Lige så snart det var i orden, kørte jeg hjem og på hovedet i seng. Det var den mandag! Tirsdag havde jeg det lidt bedre, men stadig ikke meget stemme, og det har jeg heller ikke i dag. Jeg er sikker på, at husbonden synes, at det er helt vidunderligt!!!
I mellemtiden har solen indfundet sig, og vejrtypen er meget mere hæderlig. Dog håber og be'r jeg til, at vejret bliver bedre i weekenden, hvor den står på dyrskue i hhv. Jylland og på Fyn. Og så weekenden efter, hvor det jo er Skt. Hans!
I Pinsen tog jeg nogle fotos af de blomstrende træer og buske:
![]() |
| Denne busk med de store, flotte snebolde hedder Almindelig Kalkved. |
![]() |
| Hvidtjørnen i blomst - og de dufter! |
![]() |
| I år blomstrer vores opstammede rødtjørn langs rabatten for alvor. Meget flotte blomster, som holder længe. |
![]() |
| Vores kastanietræ på gårdspladsen, som slet ikke er så lille mere. Aldrig har der været så mange blomsterstande; kaldet lys, som der har været i år. |
![]() |
| Den gamle syren, som består af en lille og en hvid. Den hvide har kun to grene tilbage. Og der var godt nok mange blomster på den i år. Jeg elsker duften af syrener! |
Jeg fik dem pillet og hængt dem op, og så var det ellers en tur med vand og flydende gødning, så de kan gro sig store og flotte - præcis som dem, jeg havde for 2 år siden.
Og imens nød min mand synet af en lille harekilling, som var løbet ind i granskoven ved siden af værkstedet. Den satte sig godt til rette op ad en træstamme og begyndte at pudse tæer! Jeg fik listet mig ud og fik taget et foto af den.
![]() |
| De er godt nok nuttede i den størrelse! |






Ingen kommentarer:
Send en kommentar