Forårskuller

Det var skønt at slippe for sne og frost, og der er altid stor jubel i stalden, når vi igen kan tænde for vandet til vandkopperne i udeboksene og ikke mindst til vandslangen til foldene. Slut med at slæbe vand i tønder og sække!

Hestene fælder i ét væk, og jeg har jævnligt taget dækkenerne af dem, så de kunne gnubbe hinanden og komme af med noget pels. Jeg har efterhånden brugt timer på at strigle, til mine arme værkede, og det er utroligt, at de kan blive ved!

Rapse er begyndt på noget nyt. Hun snakker! Når jeg begynder at løsne spænder m.v. til hendes dækken, brummer hun glad og kan næsten ikke vente med at klø sig. I går tog jeg først dækkenet af Baronesa, da hun stod nærmest. Og knapt havde jeg fået det af, da Rapse lige pludselig kom drønende, mens hun brummede og lavede et slide-and-stop lige ved siden af mig. Nu kunne jeg bare komme i gang med at tage hendes af også! Jeg skulle dog lige lægge Baronesas dækken udenfor folden, så da jeg gik, traskede Rapse lige i hælene på mig, for at være sikker på, at jeg ikke glemte hende. Igen brummede hun glad, da jeg tog hendes dækken af, og så var der dømt kløen og gnubben, mens jeg striglede dem, til jeg fik lange arme.

Vinterpelsen er væk på deres hals og forpart, mens der stadig er noget på kroppen og især på bagparten. Det ser faktisk lidt sjovt ud!

Her fra mit kontor kan jeg sidde og se ud over haven, som ligger fin og med bløde kurver. Vi fik harvet, fræset og sået i starten af ugen, så nu kan det kun gå for langsomt med, at den bliver grøn. Min mand har lavet service på plæneklipperen, og han fik klippet rabatten og skydebanen som opvarmning til haven, når den engang bliver klar til det. Det er også gået op for os, hvor stor haven er blevet. Alle stubbe og rødder er gravet op, de sidste træer fældet og jordbunkerne planeret ud. Vi prøvede for sjov at skridte den af, og det viser sig, at den er på 5.000 m2! Det skal nok blive nogle hyggelige timer på plæneklipperen!

Mirabellerne er tæt på at springe ud, og kastanietræet på gårdspladsen står med kæmpe store og bristefærdige knopper. Mange af knopperne indeholder blomster, kan jeg se, så det skal nok også blive rigtig fint i år.

Lige om lidt er det maj måned, og så starter vi med at græsse hestene ind. Og det er også måneden, hvor Alexadrina er sat til at få føl. Der er nu kun 21 dage, til det skal ske. De første PRE føl er allerede kommet, og jo flere fotos jeg ser af føl, jo mere spændt bliver jeg. Først og fremmest håber jeg, at alt går lige så godt, som det gjorde forrige år. Og dernæst, at det er et sundt og velskabt føl. Men jeg må væbne mig med tålmodighed. Den kommer ud, når den er færdig. Basta!

God søndag derude



Følfod - ret køn ukrudstplante, når man kommer tæt på.



Der bliver kløet på livet løs.

Frk. Vår leger gemme!

Foråret har lidt svært ved at bryde igennem, må jeg nok sige. Der har været nattefrost i over 40 dage siden februar, og nu må den altså snart give slip. Nogle snebyger slap vi heller ikke for, men nu har marts violerne tabt tålmodigheden og har vovet pelsen med at bryde frem.

Og det er først nu, at mine heste fælder for alvor. Og når jeg siger det, mener jeg, at man kan plukke dem som en høne! I dag tog jeg dækkenerne af dem begge, inden jeg gik i gang med boksene, og de havde travlt med at gnubbe hinanden. Den 3 års Oldenborg hoppe følte sig en smule udenfor, men så fik hun den idé, at hun da bare kunne gnubbe den ene af dem på bagparten - så hjalp hun da lidt til!

Der lå et helt tæppe af hår, da jeg kom ud på folden igen, og jeg gik også i gang med at plukke dem. Der opstod statisk elektricitet, så hårene blev siddende på min jakke, og stakkels Lady Gaga (Oldenborg hoppen) fik stød på mulen, da hun ville snuse til mig.

Det er jo typisk, at jeg ikke har mit kamera med i sådanne situationer, og nu skal jeg altså lære det! Kameraet skal bare være en fast bestanddel af mit outfit i stalden!

Og så var det også i dag, at jeg ENDELIG hørte en flok traner. Højt oppe kom en lille flok flyvende, og som gæssene kan de jo ikke holde mund. Med deres meget karakteristiske "truuuut" og "traaat" fløj de majestæstisk forbi.

Alt peger mod forår. Solsortene starter den smukkeste koncert sent på eftermiddagen, fasankokkene skogger og gør krav på deres territorium, en lille flok råvildt krydser forsigtigt vejen afsluttet af en buk i bast og med tydelige tegn på, at vinterpelsen er på retur. Agerhønsene har også gjort deres områder op, og den hidsige han skal nok få vist de andre, hvor skabet står i år. Den store flagspætte trommer melodisk i en udgået bøg for at imponere sin mage, og en sort glente kom et smut forbi for at inspicere buffeten ved fodertønden. Den blev dog hurtigt sendt på porten af musvågen og senere duehøgen.

Ravnene er her stadig, og de er også i forårshumør. Det bliver skønt at se et nyt kuld på grenene i vores lille skov, og så sidder ungerne der og smågriner og driller hinanden, indtil der er serveret af mor og far.

Allermest glæder jeg mig til, at jorden bliver så tør, at vi kan få ryddet op i jorden i baghaven. Der er mange sten og grene, som skal fjernes, før vi kan så græs. Det bliver fantastisk at se en stor, grøn plæne brede sig ud mod marken - og så skal husbonden og jeg for alvor i gang med at diskutere, hvad vi ellers skal plante i haven! Det har jeg selv en ret god idé om; nu skal jeg bare ha' talegaverne i orden, så han også synes, at det er det, vi gør!

Og med foråret kommer også længslen efter at rense terrassen og tænde op i grillen - og ikke mindst lange, lune aftener.

Og om 41 dage skulle der gerne komme et føl....glæder mig helt afsindigt!