La Colina del Sol-blog: Gamle mænd og Klavs Kludder bøsser

Det er da simpelthen for ringe, at jeg kun får skrevet 1 indlæg pr. måned! Tiden går hurtigt - især, når man er beskæftiget. Og det er min situation i øjeblikket. Jeg tør næsten ikke sige det højt, så jeg nøjes med at hviske: Der er kommet ordrer i bøgerne, og tilsyneladende er der kommet lidt mere gang i hjulene.

Juli måned har været helt fantastisk - tør, solrig og meget varm. Det har været temmelig varmt at arbejde i det vejr, så jeg har gået med både kasket og solbriller for at undgå et solstik. Efter arbejde kørte vi direkte ud til hestene, hvor de blev tjekket, fik renset hove, kysset på mulen og givet vand. Jeg får ikke redet i hverdagene, for jeg er simpelthen for træt. Så hjem og i et køligt bad og dernæst ud at sidde på terrassen i en skibsdækstol og nyde udsigten over markerne. Vi har grillet mange aftner; hvor jeg bl.a. har lavet fiskepakker og kronhjortebøffer. Fiskepakkerne kan man kombinere, som man har lyst til. Jeg tog noget sølvpapir og penslede det med olie. Så fik det en klat dijonnaise sennep og ovenpå lagde jeg skrå skriver af forårsløg, tynde strimler af gulerod, tynde strimler squash og tynde stænger af rød peberfrugt. Ovenpå lagde jeg en lille rødspættefilet og halvdelen af et laksestykke. Salt og peber, og så lukkede jeg pakken. Den fik 12 minutter på grillen under låg, og halleluja hvor smagte det godt!

Det har virkelig været svært at komme ind om aftnen, når vejret har været så skønt. Men det kan ikke nytte noget at komme sent i seng, når man skal tidligt op.

Her i juli afholdt foreningen også basiskåring af PRE hestene. Der var meget få tilmeldte i år, men stambogen sendte en dyrlæge alligvel, da 1 hoppe var drægtig og 1 hoppe havde føl ved siden. Føllet kan ikke indskrives i stambogen, hvis ikke begge forældre er kåret. Vi havde lavet opsamling i hhv. Ringsted og i Århus, og vi klarede kåringen på en enkelt dag. Det var mange timer i træk, da vi havde været tidligt oppe og blev sent færdige om aftnen. Så vi overnattede i Århus og tog færgen til Odden. Vejret var pragtfuldt, og så er det ekstra sjovt at vise Danmark til en udsending fra Spanien, som aldrig har været i landet før. Dyrlægen skulle først rejse hjem mandag morgen, så vi besluttede at give hende en guidet tur i København. Det var en stor succes - omend det foregik i 30 graders varme!!! Jeg synes selv, jeg var ret dygtig, for normalt bliver jeg skruphysterisk, når det er lummervarmt.

Min mand fik også lokket mig til at komme med ud på lerduebanen og skyde lerduer. Bag min ryg havde han lavet en aftale med en fælles bekendt, som er Danmarksmester i flugtskydning - og vist er blevet det flere gange. Hun er en sej pige, og hun er dygtig! Hun skulle instruere mig og lære mig lidt om sådan et langt gokkejern! Jeg er vant til noget, der er væsentligt kortere i min tid som sportsskytte - og på lerduerne bevæger målet sig altså. Det er faktisk meget sjovere! Jeg blev hurtigt bidt af det og blev dybt irriteret, hvis jeg ikke fuldførte svinget eller blev for ivrig. Og ved sidstnævnte er der afregning ved kasse 1: Et stort blåt mærke på overarmen, fordi jeg ikke fik lagt geværet godt til skulderen. Så kan du lære det!

Da vi var færdige, satte vi os ved bænkebordene og fik noget koldt at drikke, for det var skønt vejr og meget varmt. Ved et andet bænkebord sad der en gruppe gamle gubber; den ene med en cigarsnadde i munden. De fleste af dem var ret velpolstrede på maven, så det var enten bukselivet under "kufferten" eller seler. Ikke én af dem hilste på mig, som jo var et helt nyt ansigt på banen. Og det var tydeligt, at de havde en knapt så begejstret mening om, at kvinder hørte hjemme på en lerduebane - og i jagt regi i det hele taget.

Vi havde sat geværerne i skafottet ved huset og hyggesnakkede. Jeg var stolt af, at jeg havde fået lov til at skyde med min svigerfars fine skovbøsse, som er et meget smukt våben med sidelås og side-by-side. Det er også et dyrt våben. De gamle gubber havde spottet min Klavs Kludder bøsse (som vi ynder at kalde jagtgeværer herhjemme), og de var ret interesserede i at finde ud af, hvad det var for et. Så rejste en af dem sig, lod som om han lige skulle se, hvordan det gik på jagtskydningsbanen, hev op i buksene og kastede et langt sideblik efter min bøsse. Den blev inspiceret med øjnene, og så gik han hen og aflagde rapport til de andre. Gamle tosse! Han kunne sgu' da bare komme hen til mig og spørge, om han måtte se den!

Nu er august i fuld gang, og det samme er høsten. I går havde jeg besluttet, at jeg først skulle i stalden og ordne heste, så hjælpe et par piger med at måle op til et læskur til et par shetlændere, og så skulle jeg hjem og ligge og sole! Den første del gik efter planen. Jeg nåede også at få en lille morfar på maven, så jeg kunne få lidt sol på bagsiden. Da jeg vendte mig for at tage en tur til på den anden side, hørte jeg den rytmiske lyd af en mejetærsker. Jeg regnede med, at det var den store mark ude på den anden side af vejen - men pludselig dukkede den op i baghaven, og så måtte jeg hellere tage en T-shirt på. Det kunne være kønt, hvis føreren af mejetærskeren fik øje på mit halvnøgne corpus og fik kørt slingrekurs gennem marken! I stedet lagde jeg mig til rette i solvognen og i gik i gang med min bog. Det var hyggeligt at høre mejetærskeren, som langsomt åd sig vej gennem rapsmarken. Batmissen kom forbi og lagde sig hjemmevant i en af stolene, og så kom min mand hjem. Så skulle vi hygge! Troede vi.....

Der gik ikke 2 minutter, så hørte vi et højt dytteri ude på gårdspladsen. Noget familie kom forbi for at vise os deres nye bil. Nå, op af solvognen, se vidunderet, hente nogle glas og lidt hyggesnak. Min mand var i mellemtiden gået over til en genbo for at se på en træterrasse, der skal laves. Så der gik en time med hyggesnak, og så kunne det der soleri være lige meget! Husbonden hoppede på plæneklipperen, og jeg fik bagt et rugbrød og sat aftensmaden over.

Her over sommeren har vi været rimelig meget overrendt at bekendte, der er kommet vadende uanmeldt; nogle af dem kom hver dag 3 dage i træk. Jeg hader det! Det er muligt, at det er helt normal kotume for nogen, men det er det ikke for mig. Telefonen er opfundet, så de kan i det mindste ringe og høre, om det passer os, at de kommer forbi. Vi har ikke nogen låge (endnu) ind til gårdspladsen, og hvis porten til værkstedet er åben, ser nogle af disse bekendte det som en invitation. Vi bor her altså privat, og jeg vil godt ha' mit privatliv i fred. Men det finder de også ud af, hvis de vover at komme trampende ind i haven, og jeg ligger på terrassen. Jeg kan flippe helt skråt over det. Men det skal de nok få at vide - på en pæn måde naturligvis (hvis jeg kan styre mig, hø hø).

Her er lidt fotos fra i går.