Idiotisk knock-out og tandeftersyn

Når man har hest, slår man sig ofte. Meget af det er i småtingsafdelingen, og tit har man slet ikke bemærket det - men undrer sig over, hvor det blå mærke på f.eks. armen stammer fra.

I mandags slog jeg mig, så det kunne mærkes! Jeg var i gang med at muge ud, og jeg arbejder bedst med en lidt gammeldags møggreb, der er lidt tung og med et gedignt håndtag af metal. Desværre havde jeg taget "den irriterende trillebør", som vi piger i stalden getagne gange har forsøgt at ordne, så den IKKE er irriterende. Først var det hjulet, der løsnede sig og faldt af. Så var det boltene, der holder børen fast til stellet, der løsnede sig. En af dem forsvandt simpelthen, og den blev så erstattet af en anden - som slet ikke passer til børens konstruktion! Så den bolt titter lidt op, og det er altså farligt, skulle jeg hilse at sige!

Jeg muger! Og det skal kastes højt op og langt tilbage, så containeren kan fyldes bedst muligt. Jeg hugger til for at få en ordentlig grebfuld, hvorefter en af tænderne på møggreben får fat i den omtalte bolt, greben ryger ud af min højre hånd (håndtaget) og KNALDER mig SÅDAN EN på lampen! Den rammer mit kindben helt oppe ved tindingen. Det gør bare så svineondt at slå sig direkte på knoglen. Først gloede jeg overrasket på møggreben, og så kom reaktionen. Jeg måtte lige bukke mig frem og se lidt på mine sko..... Jeg så sol, måne og stjerner!

Jeg tømte trillebøren og gik ind i stalden og vædede et hjørne af et håndklæde med koldt vand og duppede på den allerede voksende Anders-And-bule! Da jeg kom hjem, spurgte min mand, hvorfor jeg virkede så skæv i hovedet. Tak for det! Et par dage senere faldt hævelsen, men til gengæld fik jeg de nydeligste efterårsfarver på kindbenet.

I går kom dyrlægen ud for at vaccinere Jarapa og Baronesa. Jeg havde også en mistanke om, at Baronesa havde tandkroge igen. Og det havde hun! Hun fik en "snaps", og der gik ikke længe, før hun stod og hang. Så kunne vi sætte mundspærren på, og dyrlægen gik i gang med sin elektriske raspe. Hvor er det altså bare meget bedre! Hun følte med fingerne og lod filen ordne hver enkelt tand. Og hvad der ville ha' taget over 1 time med en håndfil, tog nu kun en halv time. Jeg stod med Baronesas hovede på min højre skulder og havde fat i undersiden af mundspærren, så hendes hovede var lige, og dyrlægen kunne komme til. Men sådan et hestehovede er altså tungt, og jeg kan godt mærke det i min skulder i dag.

På et tidspunkt siger raspen en høj lyd, fordi Baronesa lige fik fat i den med sine kindtænder. Jeg blev faktisk lidt forskrækket, og det kunne Jarapa mærke - selvom hun stod et stykke væk. Hun begyndte at trække næseborene op og fnyse. Jeg måtte simpelthen gå over og berolige hende, og så slappede hun af igen. Det er utroligt, at de heste øjeblikkeligt mærker ens sindsstemning.

Da dyrlægen var færdig, gav jeg hestene regndækkener på, og jeg lukkede Jarapa ud til de andre. Baronesa fik lov til at sove den ud på staldgangen, så jeg satte mig på en stol og hyggede med hende i et kvarters tid. Da der var gået lidt over 1 time, efter hun havde fået snapsen, var hun klar til at komme på fold igen. Hun skal ha' en tur til igen i foråret, og så skal Jarapa med på den vogn. Det ved hun bare ikke....

Gamle Baronesa "sover den ud".

Jarapa var en smule bekymret for, om det var hendes tur til at få uhyret i munden!

Et lunt efterår og et vemodigt generationsskifte

Vejret bliver ved med at være fantastisk - tørt, lunt og solrigt. Der har dog været et par kolde nætter, hvor temperaturen var nede omkring frysepunktet. Og det gør, at træerne nu får de flotte efterårsfarver på bladene. Synd at bladene ikke bliver hængende lidt længere. Det er et fantastisk syn!

Vi har stadig travlt og godt med arbejde indtil Jul. Vi arbejder hårdt på en ny kontakt, for det er vigtigt, at vi kontinuerligt har noget at lave. De 5 magre år kan virkelig mærkes, og jeg orker ikke at kæmpe mere. Nu må det godt vende for os, så vi kan se fremad og begynde at tænke nogle tanker om at finde os et andet sted at bo. Vi har snakket om det længe, og vi skal også til at spekulere lidt over, hvor gamle vi er, og hvor længe vi kan blive ved med at knokle. Og det koster jo ikke noget at kigge! Vi har et stort ønske om noget mere jord; både til jagt og til heste - og det ville heller ikke være så ringe, hvis det lå lidt mere afsides end, hvor vi bor nu. Dog skal det ikke ligge ude på 4. revle, hvor kragerne har oppakning med - vi skal heller ikke ha' flere timer til arbejde.

Der er kommet nye heste i stalden, og det er altid lidt med hjertet oppe i halsen, at vi skal lukke dem sammen på folden. De finder selv ud af hakkeordenen, og ofte tager det ikke mere end 5 minutter med hvin, hyl og spark. Rapse fik da også inkasseret et ordentligt trælår, men hun har ikke været halt på noget tidspunkt. Baronesa fik en stor hudafskrabning på skulderen og en mindre på halsen - det passede lige med to baghove. Jeg har aldrig været vild med, at nye heste kommer med sko på baghovene - især ikke hopper! Men denne hoppe har været beskåret forkert og kan p.t. ikke gå uden sko. Derudover er den ikke nogen alfa-hoppe, så jeg regnede ikke med, at det ville skabe de store problemer. Det gjorde sådan set heller ikke. Jeg vidste, at kampen ville stå mellem de to nye quartere og mine to spanske, så vi lukkede dem sammen først. Og her var det så, at det gik op for mig, at Baronesa og Jarapa har foretaget et generationsskifte. Det var lidt vemodigt at se, men samtidigt er det rigtigt godt for Rapse, som har brug for at være lidt mere selvstændig. Baronesa var hele tiden med på sidelinien, men det var Rapse der holdt øje med de nye og indtil flere gange inviterede dem til at hilse. Men når de så svarer med et forben eller et par bagben, ja - så blev de jagtet ned i den anden ende af folden, og der blev de holdt i skak! Jeg var i stalden den dag i 10 stive timer - men også fordi min mand og jeg skulle lave et læskur. Så kunne jeg holde øje med slagets gang. Det går okay nu, og quarterne bliver ikke jagtet mere. Dog vil der gå lang tid, før de vil være en fuldstændigt integreret del af flokken. P.R.E. heste er nemlig racister!

Og NU vælter vi rundt i de skønneste æbler. Hestene og jeg gumler om kap, og helt ærligt. Der er bare ikke noget bedre end et nyplukket æble direkte fra træet.

Pigeoner - et juleæble, men jeg kan spise dem hele året!

Paradisæbler.

Når vi her om efteråret har et højtryk med masser af sol, så får vi den flotteste dybblå himmel. I år har jo bestemt ikke været nogen undtagelse - bestemt heller ikke i september, hvor vi havde den ene flotte solskinsdag efter den anden. Og så lunt, at man kunne smide jakken. De store korsedderkopper vrimler frem og laver de utroligste spind, der glimter som krystaller i morgensolen.

Edderkoppespind i vores havtorn.

Georginerne blomstrer flittigt, til frosten sætter ind.

Det har været så lunt, at mine hortensia er kommet med nye blomster.

Stolt Kavaler, hedder blomsten. Den er skøn og breder sig lystigt, hvis den får lov.

Kæmpe tidsel - tjek den flotte himmel.

De små farvestrålende Stillits (fugl) elsker frøene fra disse store tidsler.

Efteråret er også tid for at plukke svampe. Jeg har ikke det store held med at finde spisesvampe i mit område, men flere af mine venner på FB lægger fotos ud af Karl Johan og ikke mindst kantareller. Mine tænder løber i vand, hver gang jeg ser sådanne fotos. Svampe er en vidunderlig spise! Jeg fandt nogle Sommerrørhatte i plænen ud for boksene, hvor mine heste står, men jeg nøjedes med at tage et foto af en af dem.

Sommerrørhat.

Der findes også nogle ret spøjse svampe i den danske natur. En af dem er direkte fræk! Jeg tænker selvfølgelig på Almindelig Stinksvamp - også kaldet Præstepik! Kender du ikke svampen, så behøver du ikke at spørge, for at få at vide, hvorfor den dog har fået sådan et halvperverst navn. Svampens udformning taler for sig selv!

Almindelig Stinksvamp - foto lånt fra nettet.

Hvorfor det så lige skulle gå ud over en præst, ved jeg ikke. Men hvis en præst har rendt rundt med sådan en kalorius, så skulle han nok seriøst ha' overvejet at søge læge!

Nu skal den stå på lidt frokost, og så vil jeg tage mit kamera under armen og køre ud til hestene. God søndag!