I mandags slog jeg mig, så det kunne mærkes! Jeg var i gang med at muge ud, og jeg arbejder bedst med en lidt gammeldags møggreb, der er lidt tung og med et gedignt håndtag af metal. Desværre havde jeg taget "den irriterende trillebør", som vi piger i stalden getagne gange har forsøgt at ordne, så den IKKE er irriterende. Først var det hjulet, der løsnede sig og faldt af. Så var det boltene, der holder børen fast til stellet, der løsnede sig. En af dem forsvandt simpelthen, og den blev så erstattet af en anden - som slet ikke passer til børens konstruktion! Så den bolt titter lidt op, og det er altså farligt, skulle jeg hilse at sige!
Jeg muger! Og det skal kastes højt op og langt tilbage, så containeren kan fyldes bedst muligt. Jeg hugger til for at få en ordentlig grebfuld, hvorefter en af tænderne på møggreben får fat i den omtalte bolt, greben ryger ud af min højre hånd (håndtaget) og KNALDER mig SÅDAN EN på lampen! Den rammer mit kindben helt oppe ved tindingen. Det gør bare så svineondt at slå sig direkte på knoglen. Først gloede jeg overrasket på møggreben, og så kom reaktionen. Jeg måtte lige bukke mig frem og se lidt på mine sko..... Jeg så sol, måne og stjerner!
Jeg tømte trillebøren og gik ind i stalden og vædede et hjørne af et håndklæde med koldt vand og duppede på den allerede voksende Anders-And-bule! Da jeg kom hjem, spurgte min mand, hvorfor jeg virkede så skæv i hovedet. Tak for det! Et par dage senere faldt hævelsen, men til gengæld fik jeg de nydeligste efterårsfarver på kindbenet.
I går kom dyrlægen ud for at vaccinere Jarapa og Baronesa. Jeg havde også en mistanke om, at Baronesa havde tandkroge igen. Og det havde hun! Hun fik en "snaps", og der gik ikke længe, før hun stod og hang. Så kunne vi sætte mundspærren på, og dyrlægen gik i gang med sin elektriske raspe. Hvor er det altså bare meget bedre! Hun følte med fingerne og lod filen ordne hver enkelt tand. Og hvad der ville ha' taget over 1 time med en håndfil, tog nu kun en halv time. Jeg stod med Baronesas hovede på min højre skulder og havde fat i undersiden af mundspærren, så hendes hovede var lige, og dyrlægen kunne komme til. Men sådan et hestehovede er altså tungt, og jeg kan godt mærke det i min skulder i dag.
På et tidspunkt siger raspen en høj lyd, fordi Baronesa lige fik fat i den med sine kindtænder. Jeg blev faktisk lidt forskrækket, og det kunne Jarapa mærke - selvom hun stod et stykke væk. Hun begyndte at trække næseborene op og fnyse. Jeg måtte simpelthen gå over og berolige hende, og så slappede hun af igen. Det er utroligt, at de heste øjeblikkeligt mærker ens sindsstemning.
Da dyrlægen var færdig, gav jeg hestene regndækkener på, og jeg lukkede Jarapa ud til de andre. Baronesa fik lov til at sove den ud på staldgangen, så jeg satte mig på en stol og hyggede med hende i et kvarters tid. Da der var gået lidt over 1 time, efter hun havde fået snapsen, var hun klar til at komme på fold igen. Hun skal ha' en tur til igen i foråret, og så skal Jarapa med på den vogn. Det ved hun bare ikke....
 |
| Gamle Baronesa "sover den ud". |
 |
| Jarapa var en smule bekymret for, om det var hendes tur til at få uhyret i munden! |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar