Et lunt efterår og et vemodigt generationsskifte

Vejret bliver ved med at være fantastisk - tørt, lunt og solrigt. Der har dog været et par kolde nætter, hvor temperaturen var nede omkring frysepunktet. Og det gør, at træerne nu får de flotte efterårsfarver på bladene. Synd at bladene ikke bliver hængende lidt længere. Det er et fantastisk syn!

Vi har stadig travlt og godt med arbejde indtil Jul. Vi arbejder hårdt på en ny kontakt, for det er vigtigt, at vi kontinuerligt har noget at lave. De 5 magre år kan virkelig mærkes, og jeg orker ikke at kæmpe mere. Nu må det godt vende for os, så vi kan se fremad og begynde at tænke nogle tanker om at finde os et andet sted at bo. Vi har snakket om det længe, og vi skal også til at spekulere lidt over, hvor gamle vi er, og hvor længe vi kan blive ved med at knokle. Og det koster jo ikke noget at kigge! Vi har et stort ønske om noget mere jord; både til jagt og til heste - og det ville heller ikke være så ringe, hvis det lå lidt mere afsides end, hvor vi bor nu. Dog skal det ikke ligge ude på 4. revle, hvor kragerne har oppakning med - vi skal heller ikke ha' flere timer til arbejde.

Der er kommet nye heste i stalden, og det er altid lidt med hjertet oppe i halsen, at vi skal lukke dem sammen på folden. De finder selv ud af hakkeordenen, og ofte tager det ikke mere end 5 minutter med hvin, hyl og spark. Rapse fik da også inkasseret et ordentligt trælår, men hun har ikke været halt på noget tidspunkt. Baronesa fik en stor hudafskrabning på skulderen og en mindre på halsen - det passede lige med to baghove. Jeg har aldrig været vild med, at nye heste kommer med sko på baghovene - især ikke hopper! Men denne hoppe har været beskåret forkert og kan p.t. ikke gå uden sko. Derudover er den ikke nogen alfa-hoppe, så jeg regnede ikke med, at det ville skabe de store problemer. Det gjorde sådan set heller ikke. Jeg vidste, at kampen ville stå mellem de to nye quartere og mine to spanske, så vi lukkede dem sammen først. Og her var det så, at det gik op for mig, at Baronesa og Jarapa har foretaget et generationsskifte. Det var lidt vemodigt at se, men samtidigt er det rigtigt godt for Rapse, som har brug for at være lidt mere selvstændig. Baronesa var hele tiden med på sidelinien, men det var Rapse der holdt øje med de nye og indtil flere gange inviterede dem til at hilse. Men når de så svarer med et forben eller et par bagben, ja - så blev de jagtet ned i den anden ende af folden, og der blev de holdt i skak! Jeg var i stalden den dag i 10 stive timer - men også fordi min mand og jeg skulle lave et læskur. Så kunne jeg holde øje med slagets gang. Det går okay nu, og quarterne bliver ikke jagtet mere. Dog vil der gå lang tid, før de vil være en fuldstændigt integreret del af flokken. P.R.E. heste er nemlig racister!

Og NU vælter vi rundt i de skønneste æbler. Hestene og jeg gumler om kap, og helt ærligt. Der er bare ikke noget bedre end et nyplukket æble direkte fra træet.

Pigeoner - et juleæble, men jeg kan spise dem hele året!

Paradisæbler.

Når vi her om efteråret har et højtryk med masser af sol, så får vi den flotteste dybblå himmel. I år har jo bestemt ikke været nogen undtagelse - bestemt heller ikke i september, hvor vi havde den ene flotte solskinsdag efter den anden. Og så lunt, at man kunne smide jakken. De store korsedderkopper vrimler frem og laver de utroligste spind, der glimter som krystaller i morgensolen.

Edderkoppespind i vores havtorn.

Georginerne blomstrer flittigt, til frosten sætter ind.

Det har været så lunt, at mine hortensia er kommet med nye blomster.

Stolt Kavaler, hedder blomsten. Den er skøn og breder sig lystigt, hvis den får lov.

Kæmpe tidsel - tjek den flotte himmel.

De små farvestrålende Stillits (fugl) elsker frøene fra disse store tidsler.

Efteråret er også tid for at plukke svampe. Jeg har ikke det store held med at finde spisesvampe i mit område, men flere af mine venner på FB lægger fotos ud af Karl Johan og ikke mindst kantareller. Mine tænder løber i vand, hver gang jeg ser sådanne fotos. Svampe er en vidunderlig spise! Jeg fandt nogle Sommerrørhatte i plænen ud for boksene, hvor mine heste står, men jeg nøjedes med at tage et foto af en af dem.

Sommerrørhat.

Der findes også nogle ret spøjse svampe i den danske natur. En af dem er direkte fræk! Jeg tænker selvfølgelig på Almindelig Stinksvamp - også kaldet Præstepik! Kender du ikke svampen, så behøver du ikke at spørge, for at få at vide, hvorfor den dog har fået sådan et halvperverst navn. Svampens udformning taler for sig selv!

Almindelig Stinksvamp - foto lånt fra nettet.

Hvorfor det så lige skulle gå ud over en præst, ved jeg ikke. Men hvis en præst har rendt rundt med sådan en kalorius, så skulle han nok seriøst ha' overvejet at søge læge!

Nu skal den stå på lidt frokost, og så vil jeg tage mit kamera under armen og køre ud til hestene. God søndag!