onsdag den 25. august 2010
BLÆST!
Vildt blæsevejr! Måtte i al hast hente mine store og flotte hængepetuniaer ind på værkstedet, inden blæsten tog livet af dem.
Hvad er det for et vejr, vi er blevet budt her i august? Det plejer ellers altid at være sådan en skøn sommermåned. Men næh nej! Vi skal jo heller ikke blive forvænte heroppe i norden!
I det mindste regner det ikke i dag. Jeg har stået i flere nætter og kostet vand i vores lille fyrkælder, hvor oliefyret står. Og jeg måtte hente den store pumpe og sætte den i regnvandsbrønden, for den kunne slet ikke følge med vandmasserne.
Vandet drev ned ad vejen, og det endte da også med, at en taxafyr aquaplanede, da han kom høvlende, hvorefter han gled 70 meter hen ad vores fine nyslåede rabat og tog et elskab og en lygtemast med sig. Vidner siger, at bilen ikke så særligt køn ud! Tænk! Det tror jeg gerne!!!
Hestene virker rimeligt ligeglade med vejret - bare de får deres daglige ration hø. Der er ikke så meget græs tilbage på foldene nu, og fortsætter dette lidt kedelige vejr, bliver de også sat på stald den 1. september.
I dag har jeg en del, jeg skal ha' fra hånden på kontoret, og så skal jeg ud til hestene og sørge for dem. Jeg må nok også hellere lige gå en tur og tjekke hegnet til vinterfoldene. Det kunne jo være, at de kom i brug tidligere, end vi havde regnet med.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Senere fik vi mere blæst, og det overlevede mine hængepetuniaer ikke :-(
SvarSlet