Hjemme igen

Sikke en fantastisk tur til Sevilla og SICAB 2011. Jeg kan varmt anbefale alle elskere af PRE racen til at tage derned og se toppen af poppen og alle de fantastiske heste! Og ja, det er altså de absolut bedste af de bedste heste, der er samlet, og det er i den grad med til at sætte ens egne heste og avl lidt i perspektiv! Vi er jo glade for vores heste og avler efter det, som vi mener er rigtigt, men alligevel - det er altså sundt at komme til hovedlandet og se absolut topklasse.

Jeg tog afsted sammen med en god veninde, som jeg har kendt i en del år efterhånden. Og det har været gennem PRE sammenhænge her i Danmark, at jeg har lært hende at kende. Og ikke nok med det - Gunvor, som hun hedder - og jeg har samme blodlinier i vores heste, eftersom vi begge har købt heste fra samme stutteri i tidernes morgen.

Vi ankom til Sevilla onsdag aften og checkede ind på vores hotel, som lå et kvarters buskørsel fra den store kongreshal, hvor SICAB bliver afholdt. Vi var godt sultne, og spurgte receptionen efter en god restaurant. De anbefalede et sted, som hedder Vinacle og reserverede bord til os, mens vi pakkede ud. Da vi kom derhen, var vi ved at fortryde, for det så farligt fint ud - og meget dyrt! Men det var ikke så galt, og tjeneren var helt fantastisk og med en god portion humor! Vi fik en fiskesuppe kogt på skaldyr og andet godt, og som indeholdt de skønneste rejer og lidt pasta. Da jeg så portionen, troede jeg, at den var meget lille - lige indtil, jeg opdagde, hvor dyb tallerkenen var! Og så bemærkede Gunvor, at terrinen med suppen stod bag mig, så det var bare om at spise op! Vi kunne trille derfra og gik lige på hovedet i seng!

Torsdag morgen blev vi hentet af min veninde Debora, som var lykkelig for at se os (og omvendt! Jeg har ikke set Debora siden SICAB 2009!). Og så blev der ellers fortalt sladder, politik, heste og meget andet. Og så var det ind og se alle herlighederne, og der foregik jo alt muligt, så hovedet snurrede rundt! Vi så bl.a. showkonkurrence og alta escuela, som er den høje, spanske skole. Og mange de ryttere kan altså ride! Vi så også noget af küren, og det var lidt blandet med ridningen. De spanske heste lærer meget hurtigt, og der er altså en tendens til, at de spanske ryttere ikke har så meget tålmodighed. Det ender ud med, at hesten ikke er gennemarbejdet og kun gør øvelserne halvt. Rigtig ærgerligt! Men så er det fedt endelig at se en rytter, som har gjort sit hjemmearbejde ordenligt med god grundridning og langsom opbygning til de svære øvelser.

Fredag kunne vi så koncentrere os lidt bedre og begynde at pinde ud, hvad vi havde lyst til at se, og ved middagstid stødte to danskere mere til. Vi endte i den internatinale bar, hvor der var fri bar alle dage - hele dagen! Det var Mexico, der havde sponsoreret det, så vi slap altså ikke for mexicansk trut-trut-trutterut i stor stil - og tro mig! Er de først begyndt, holder de altså ikke op igen!!! Jeg gik derfra med tinnitus på højre øre!

Men det var yderst interessant at bruge lidt tid på at være på den Internationale ANCCE stand. Der var altså en vis stolthed i at se væggen med alle mulige fotos af champions fra hele verden, men også en stor indrammet plakat med logoer fra alle de foreninger, som er godkendt under ANCCE. Og der stod vi - Dansk P.R.E. Avlsforening - på øverste linie! I ANCCEs øjne er der ikke noget, der hedder stort eller småt. Er man en forening, der tager tingene seriøst og arbejder godt for racen og er godkendt, så er man også inde i varmen!

Vi mødte mange interessante mennesker fra bl.a. andre foreninger rundt om i verden. Vi udvekslede erfaringer og div. nyheder fra vores lande (ja, det er altså ikke gået Europa næsen forbi, at DK har fået en Socialdemokratisk regering!). Og derudover mødte vi også eliten inden for avl af spanske heste, så som "El Rey" - Kongen - Miguel Angel de Cardenas Osuna og Doña Maria Escalera, som straks slæbte os afsted for at se hendes heste. Hun er nok noget af det mest karismatiske menneske, jeg har mødt!

Og så var der jo hestene, som var af virkelig topklasse i år! Skimlerne dominerer igen, og der er kommet størrelse, højde og luft under hestene - og alligevel har avlerne formået at beholde racepræget. Og vi har set gangarter, vi kan sukke efter og rigtig god ridning.

Og så var der jo den store hal med alle standene med tøj og andre gode sager, og jeg fik da også købt noget af det, som jeg kom efter! Først købte jeg en ponygrime til mit uartige føl, som er vokset så meget, at følgrimen nu må på lager! Dernæst lykkedes det mig at finde de spanske leggings i sorte, og jeg glæder mig til at komme ud at ride i dem. Og sidst - men ikke mindst - så fik jeg endelig et Traje Corte - original spansk drag i en farve, som ikke er helt traditionel. Men jeg blev draget af den, og skæbnen ville ha' det sådan, at det sad, som var det syet på mig! Og så blev jeg ikke engang flået i pris!

Dagene bare fløj afsted, og vi har fået så meget god mad! Og det har været skønt at være afsted med 3 andre PRE entusiaster og ikke mindst møde andre PRE elskere fra andre dele af verden, herunder vores svenske venner. Dejligt at se jer alle!!!

Jeg kan fortælle meget mere, men der skal også være lidt til bloggen de næste par dage ;-) Jeg havde jo også købt nyt kamera dagen før, og det er altså noget hø! Jeg fik slet ikke lært det at kende, så jeg havde store problemer med at fotografere indendørs. Det kan jeg så lege lidt med de næste måneder. Nu får I lidt fotos fra SICAB og klik på dette link, så får I musik til : http://www.youtube.com/watch?v=5vzN_ARBIso



En hingst af rent Cartujano blod blev trukket ind i hallen med stande for ANCCE, stambogen og alle stutterierne. Læg mærke til, at man er ret ligeglad med, at der er tæppe på gulvet!

 

Den Internationale stand, hvor alle kunne mødes og få gratis drikkevarer. På plakaten på væggen kan man se alle de foreninger verden over, som er godkendt af ANCCE. Den danske forening står på øverste linie, nr. 2 fra højre.

 

Meget mærkeligt med høj, blå himmel, 20 grader og akacietræer med blomster og blade - og så julemusik fra indkøbscenteret!





Den store hal med konkurrence i Cobra - 3 hopper. Alle hopper føres i halsremme med stutteriets logo i messing, og der er store klokker på. Så det var det helt store jule-bimleri!



Denne helt vidunderlige klassehoppe af stor størrelse blev fremvist i mønstringskonkurrencen. Der konkurreres nemlig også i, hvem der er bedst til at mønste en hest. Og ja, hun og hendes mønstrer vandt selvfølgelig :-)



Spanien er eminente, når det kommer til kørsel. Her en en-spænder med en brun PRE hingst, der gik passage hele vejen!




Om søndagen er der uddeling af specialtitler - og der er mange! Hele den store hal var spækket af heste og vogne. Det er hingste og hopper. Og ikke så meget som én eneste hingst rokkede med ørerne! Sådan! Prøv lige det med varmblodsheste her i DK!!


 

Cobra med brune hopper.

 

Den Internationale stand, der fik besøg af et mexicansk band!



Toppen af poppen besøgte den Internationale stand. Jeg sidder yderst til højre, og dernæst mod venstre er det Gunvor Ejstrup, "El Rey" Miguel Angel de Cardenas Osuna og fra Israel, Carmen Deville. Bag mig som nr. 2 fra højre står Doña Maria Escalera.



Doña Maria Escalera syntes, at det var helt fantastisk, at vi ville tage et foto som minde.



En cobra på 3 hopper står og venter på at få nogle "goodies" fra Pavo vognen med hestefoder.



Skimmel hoppe fra stutteriet Cardens Osuna - meget specielt prikket a la en knabstrupper, som vi kender herhjemmefra.



Fra showkonkurrencen - hest og ild. Og den var ret ligeglad - hesten!



Endnu en dejlig cobra med 3 hopper. De er vant til at blive ført i halsremme, så der er plads til at tale i mobilen!



Imellem konkurrencerne er der plads til at lave "show off" mellem hallerne. Her 3 vaquera ryttere (spansk western ridning) på deres velgående heste.



Smukke vaquera heste!



Denne duo blev nr. 3 i showkonkurrencen. Fører og hest i linier - meget smukt program! Der blev endda vist fri trav! Han løb hurtigt, men det var også tydeligt, at hesten trak ham afsted! Her laver han show-off med hingsten, som står i en smuk piaff.



Dejlig cobra med 3 brune hopper.



I en stor hal står alle hopperne - og læg mærke til, at der er gulvtæppe på gulvet!

  

Velreden fuks PRE til küren.



SICAB kalder

Så kom endelig dagen, hvor jeg skal afsted til Sevilla og opleve den årlige store hestemesse, SICAB. Det afholdes i et stort kongrescenter, og alle vegne står der heste. I en stor hal med gulvtæppe står alle hopperne. Det er fine forhold! Mellem hallerne står der række efter række med bokse, og her står alle hingstene. Ude langs kanten af grunden står der flere bokse, og her står kørehestene og showhestene. Flere store telthaller indeholder vaskepladser og træningsbaner. Inde i hallerne er der tæt pakket med stande, som har rideudstyr, tøj, lædervarer, vin og champagne (cava), boghandler osv. osv. Det er simpelthen et mekka for heste elskere!

Hvert år vælger ANCCE et land som tema, og i år er det Argentina. De har en stor 130 m2 stand, og de har importeret 2 tons oksekød for at reklamere for deres helt fantastisk kødkvæg. Har I ikke prøvet at smage argentisk oksekød, så skal I gøre jer den tjeneste. Metro har som regel argentisk oksekød, så det er til at få fat i.

Der er også forskellige foredrag, man kan melde sig til, og jeg skal også til et møde med konkurrenceafdelingen og dernæst en tur ned til den Internationale stand, som i år byder på frie drikkevarer, og så kan man købe mad. Og det er alle dage og hele dagen! Vi går altså hverken sultne eller tørstige hjem!

Jeg har været så heldig, at en af pigerne i stalden straks tilbød at passe mine heste, mens jeg er væk, og jeg er hende så taknemmelig! Så i går fik begge heste en ordentlig strigletur, og Jarapa fik børstet hele sin hale igennem. Det er utroligt, så kraftigt hår hun har! Hun nød det i fulde drag, mens hun spiste af sin wrap og skulle ind imellem lige nusse mig igen med mulen. Til sidst rensede jeg hendes hove, og hun løftede pænt hovene efter tur, når jeg bare nærmede mig hendes ben. Hun er altså bare en god pige! Så fik de begge et kys på mulen og et par hestebolscher, og så var det hjem og begynde at samle lidt tøj sammen til kufferten.

Nu er det onsdag morgen, og jeg har pakket. Katten var skidesur, da jeg hentede kufferten, for hun ved udmærket godt, at der så vil gå et stykke tid, før jeg er hjemme igen. Hun hoppede demonstrativt op i kufferten og langede ud efter mine ben, når jeg gik forbi. Og i går - i sjov - truede min mand mig med en ekstra regning, for nu skulle han jo passe katten og selv lave mad! Skal han tømme kattebakken, måtte det gå under det, der kaldes smudstillæg!

Nu skal jeg lige lave et par småting her på kontoret, og så er det på hovedet i bad. Nøj, hvor jeg glæder mig!!!

Birketræsuhyret i tågen!

Det var mig, der havde morgenvagten i stalden, så det var tidligt op og en kande kaffe under armen. Hestene hilste mig sultne velkommen i stalden, og mens de tyggede i sig, tog jeg mig en stor kop varm kaffe. Tågen lå tungt igen i dag, og det dryppede af væde fra alle træerne. Det er klart, når der lige pludselig kommer varme, og vi har haft et par kolde dage, så skabes der kondens i den helt store stil.

I dag er det den 20. november, og det er lidt sjovt at sammenligne dagen med præcis for 1 år siden! Sidste år: Dyner af sne og frost. Nu: +7 til 11 grader og tåge. Sne er da smukt, men den kan tids nok komme og gøre livet besværligt for os alle sammen.

Så jeg har ikke taget nogen fotos i dag - det kunne være helt lige meget, for der ville bare være en firkant med noget grynet grå/hvidt indeni!

I går tog jeg de sidste krukker ind for vinteren, og så fik jeg sat foderbrættet op til fuglene og hængt cylinderen med mejsebolde op. Der gik ikke ret lang tid, så kom de første besøgende. Fasanerne fodrer vi også nu, og de går i flok for vinteren. Det ser altså godt ud med 5 flotte fasankokke, der spankulerer gennem haven.

Og så i dag var det også dagen, hvor Baronesa og Jarapa skulle ha' en ormekur! Det har været voldsomt med orm i år, og selv de stærke stålmaver må bøje sig for orme-okkupationen! Mine havde lige nøjagtigt så mange, at de skulle behandles - og tro mig - det er IKKE populært! Og jeg skulle jo ha' det overstået, så jeg startede med Baronesa, som ikke er så frygtelig glad for at blive rode-rage-pillet på mulen. Hun spottede straks hade-sprøjten i min hånd og pustede næseborene op og lod mig vide, at DET DER kunne jeg GODT GLEMME!! Det endte med, at jeg måtte tage fat i hendes mule, så jeg kunne få stukket den lille pasta-sprøjte ind i hendes mund, og så var jeg godt klar over, at der skulle bestikkelse og overtalelse til, før hun gad snakke med mig igen!

Lettere svedende gik jeg så ind til Jarapa. Hun kunne jo både høre og se, hvad der foregik, og hun lignede en lille forskræmt mus, da åbnede hendes boksdør. Men hun vil så gerne være dygtig, og hun var godt klar over, at hun slap altså ikke. Hun fnøs og bakkede, og jeg var hurtig - fat over næseryggen, ind med sprøjten og trykke til - færdig slut. Og FØJ, hvor må det smage ulækkert! Jeg kunne se væmmelsen i hendes hovede. Men Jarapa er noget af det mest tilgivende væsen, og der gik ikke længe, før hun nussede mig på kinden og gav mig et hestekys - med ormekur på!

Da hestene være færdige med at spise, begyndte jeg at lukke dem ud. Jeg starter altid med hopperne. Først mine egne, som jeg tager samtidigt. Ind til Baronesa først, og hun var overbevist om, at træktovet i min hånd var endnu en ormekur! Fnys og prusten, indtil jeg bad hende om at komme ned på jorden og følge med. Nå okay, så meget for det spil fra galleriet! Hen og hente Jarapa, og så traskede vi ud til folden.

Det gik tjept med udeboksene, og så var det hestene i indestalden. Først en araber og dernæst en 3 års frieser vallak, ved navn Cæsar. Det er den mest rare hest - intet ondt skabt i den - men det er også den største kylling, jeg har mødt! For der findes mange farlige ting derude i den store verden, mener han, så det er altid godt at gemme sig bag ved et menneske (600 kg kulsort Frieser? Helt sikkert!)! Og i dag var han sikker på, at NU var hans korte hesteliv slut! For DER lå en MEGET FARLIG bunke-et-eller-andet-ubestemmeligt. Det var såmænd et birketræ, som var blevet fældet i går, og nu lå i nydelige bunker med småkvas, grene og stammen skåret op. Jeg har aldrig set en hest spærre sine øjne så meget op, som Cæsar gjorde i dag! Han zig-zaggede bag mig og prøvede at undgå det farlige, som garanteret ville springe direkte i struben på ham hvert øjeblik. Selv ikke, da jeg fik ham så tæt på, at jeg kunne lægge en hånd på nogle af grenene, ville han tættere på og snuse. Han blev en hel meter lavere og krabbede forbi bunkerne ud til folden.

Da det var traver-frieser plagens tur til at komme ud, kiggede han også, men han var i det mindste så modig, at han snusede til grenene - og fandt ud af, at man også kunne tygge i dem! Det kunne han så gå ud på folden og prale af overfor Cæsar.

Og så var det ellers udmugning, strø halm, veje wrap af, lave mad - og endnu en tår kaffe.

Og lige om lidt vil jeg ha' mig noget frokost og vaske endnu mere tøj!! SICAB i Sevilla nærmer sig med hastige skridt! God søndag derude!

Ny pige i klassen

I sidste uge ankom der en ny hest til stalden. En af pigerne har købt en hoppeplag, men den kommer først til stalden i starten af næste år. Og pigen vil jo gerne ride, så hun fik lov til at låne en 4-5 års varmblodshoppe af en god veninde.

Hoppen hedder Victoria og er skimmel. Så hun falder meget godt ind sammen med mine to hopper. Efter et par dage på en fold alene, lukkede vi hende ind til mine to tanter. Rapse blev straks ellevild og med vrinsken satte hun afsted for at møde den nye. Men Victoria var ikke sådan lige med på et mule-til-mule møde med det samme og stak afsted med Baronesa og Rapse lige i hælene. Rapse bliver ofte lidt for ivrig, og det ender altid med, at hun får indkasseret et spark. Det fik hun også - lige i bringen, men ikke noget hårdt heldigvis. Så kan hun lære det! Baronesa behøvede bare lige at markere, at det var hende, der bestemte, og så gik hun hen til sin halmbunke igen og forsynede sig. Og så kunne Rapse ellers få lov til at bruge tid på Victoria. Og hun forsøgte meget ihærdigt! Flere gange inviterede hun Victoria til at komme ind til sig, men Victoria har masser af erfaring fra en stor hesteflok, så hun gjode sig kostbar.

Jeg har endnu ikke set, at de har stået tæt sammen eller har kløet hinanden. Victoria har i hvert fald uden piv accepteret, at hun er nederst i hierakiet indtil videre. Det er dejligt med en hoppe mere på folden, så der ikke er noget hyl, når jeg tager den ene af mine heste ud for at tage ud at ride.

Dagene bliver kortere og kortere, og det er meget få blade, der er tilbage, og som krampagtigt hænger fast i træerne - endnu. Fasanerne har indfundet sig i flokke i vores have og på resten af ejendommen, så dem er vi også begyndt at fodre. Jeg har været ude og købe solsikkefrø og mejsekugler, og så vil jeg sætte foderhuset op i morgen.

Dagen i dag startede meget tåget, men op ad dagen brød solen igennem, og det blev ualmindeligt smukt vejr. Solen varmede faktisk også. Og kl. 16 er solen gået ned bag bagboens træer og nypløjede mark. Ude i øst er månen stået op, og den er farvet knaldrød af solen, der er på vej ned. Meget flot syn.

Og nu tæller jeg dage! Den 23. november tager jeg og en veninde afsted til Sevilla til den årlige konkurrence og hestemesse, SICAB. Over 1000 heste deltager i forskellige konkurrencer; men primært til de morfologiske konkurrencer, hvor der skal findes spanske champions. Derudover er der konkurrencer i kørsel fra 1-spand og op til 8 spand, marathon kørsel, dressur, spring, doma vaquera (den spanske western form), alta escuela (den høje skole), shows hver dag og ikke mindst haller fyldt med alt, hvad hjertet kan begære af rideudstyr, tøj, sko, tasker, nips, kunst osv. Behøver jeg at fortælle, at jeg glæder mig?

Jeg glæder mig også meget til den skønne mad, som jeg ved, at vi skal smage. Det er altså et hit at kende nogen, som bor i området. De kender alle de små snedige steder, hvor der aldrig kommer turister. Og himmel - noget skøn mad! Min veninde, Debora, som bor udenfor Sevilla oppe i bjergene har allerede booket bordet på en lille bar i Valencina. Når man træder ind, er det som at blive beamet tilbage til 1970'erne! Der er klinker på gulvet, nogle få ting som pynt på de rustikke, hvidmalede vægge. Og i midten troner nok det største ildsted med "hat" over. Borde og stole er rustikke træmøbler, og der bruges ikke midler på hvide duge og fancy opdækning. Det er jo heller ikke det, der får maden til at smage så godt, og baren har ingen problemer med at lokke kunderne til, skulle jeg hilse at sige!

Nu er der ikke engang 8 dage til. Sevilla here I come!

Solnedgang i november.

Forude venter Spanien

Oktober gik og november kom - stadig med tørvejr. Dog har mange af dagene været enten med tyk tåge, diset eller bare gråt! De dage har været lidt irriterende, for vi har været meget afhængige af dagslyset, mens vi var i gang med at fuge de sidste vinduer. Vi måtte stoppe tidligere og tidligere, og det nyttede ikke at bruge en lampe, for den gav bare genskin i den glittede fugemasse.

Nå, men vi blev endelig færdige med at fuge vinduerne, og vi kunne aflevere platformen. Som jeg skrev i et tidligere indlæg fra august, så var det en godt brugt og møgbeskidt lift vi fik leveret, med forknoklede stik og løse installationer. Men på trods af det har den holdt hele vejen (heldigvis!), og det var rart at få den afleveret. Farvel din gamle møgpram!

Nu er husbonden så i gang med det indvendige - sætte lister på vinduerne og efterisolere brøstninge og lægge nye vinduesplader på. Det er helt sikkert, at beboerne kommer til at mærke en meget stor forskel - både hvad angår varme i lejligheden, men så sandelig også på varmeregningen!

Og vi er blevet dus med mange af beboerne: Anette, Claus, Frank, René og Michael (af beboerne kaldet tvillingerne), Finn, Marianne, Lizzie med cyklen - og så er der de to eneste beboere, som har været en anelse modarbejdende - Tudsen og Fru Suresen, blev de kaldt. Det har været et godt sted at arbejde, men Københavnere er og bliver et besynderligt folkefærd!

For et lille stykke tid siden blev min mand bedt om at "eliminere et par byrotter"; læs: skyde nogle by-duer. Trods alle mulige foranstaltninger blev to duepar ved med at vende tilbage til de samme altaner og sidde de samme steder og overskide alt! Det var afsindigt ulækkert - og faktisk også ret sundhedsskadelig for mennesker. Og eftersom man godt må regulere skadevoldende vildt - og at duejagten gik ind 1. november, ja så tog husbonden sin luftbøsse med. Den skyder et lille hagl afsted ved hjælp af trykluft.

Men det skulle vise sig, at disse her by-rotte-duer er mere skudstærke end skovduer! Skovduerne dratter døde ned, når de bliver ramt af sådan et hagl - men by-duerne! De flyver helt op til 35 meter, før de klapper vingerne samme og ryger til jorden! Og det skete så med nr. 3! Den blev ramt klokkerent, men fløj de der 35 meter mod lyskrydset. Lige før hjørnet faldt den til jorden og landede lige for fødderne af en fuld stodder, som åbenbart var på vej hjem fra den lokale beverding! Han gloede noget, da duen landede med et klask foran ham, og han udbrød: Hva' hælved! Nu skyder de kraftstajl'me også ænder inde i byen! Jeg var netop på vej hen for at samle duen op, og jeg hørte udmærket godt den udtalelse. Bare du ikke er en and, svarede jeg ham - og så kunne han selv spekulere over, om jeg mente fuglen eller udtrykket, man bruger om noget, der ikke er sandt/sat i ved en fejl i aviserne.

Og nu varer det ikke længe, før jeg stikker en tur til Sevilla til den årlige hestemesse, SICAB! Jeg glæder mig SÅ meget. Mere om det senere, for nu må jeg hellere se at få smidt en steg i ovenen - ellers får vi da aldrig aftensmad!