Det var mig, der havde morgenvagten i stalden, så det var tidligt op og en kande kaffe under armen. Hestene hilste mig sultne velkommen i stalden, og mens de tyggede i sig, tog jeg mig en stor kop varm kaffe. Tågen lå tungt igen i dag, og det dryppede af væde fra alle træerne. Det er klart, når der lige pludselig kommer varme, og vi har haft et par kolde dage, så skabes der kondens i den helt store stil.
I dag er det den 20. november, og det er lidt sjovt at sammenligne dagen med præcis for 1 år siden! Sidste år: Dyner af sne og frost. Nu: +7 til 11 grader og tåge. Sne er da smukt, men den kan tids nok komme og gøre livet besværligt for os alle sammen.
Så jeg har ikke taget nogen fotos i dag - det kunne være helt lige meget, for der ville bare være en firkant med noget grynet grå/hvidt indeni!
I går tog jeg de sidste krukker ind for vinteren, og så fik jeg sat foderbrættet op til fuglene og hængt cylinderen med mejsebolde op. Der gik ikke ret lang tid, så kom de første besøgende. Fasanerne fodrer vi også nu, og de går i flok for vinteren. Det ser altså godt ud med 5 flotte fasankokke, der spankulerer gennem haven.
Og så i dag var det også dagen, hvor Baronesa og Jarapa skulle ha' en ormekur! Det har været voldsomt med orm i år, og selv de stærke stålmaver må bøje sig for orme-okkupationen! Mine havde lige nøjagtigt så mange, at de skulle behandles - og tro mig - det er IKKE populært! Og jeg skulle jo ha' det overstået, så jeg startede med Baronesa, som ikke er så frygtelig glad for at blive rode-rage-pillet på mulen. Hun spottede straks hade-sprøjten i min hånd og pustede næseborene op og lod mig vide, at DET DER kunne jeg GODT GLEMME!! Det endte med, at jeg måtte tage fat i hendes mule, så jeg kunne få stukket den lille pasta-sprøjte ind i hendes mund, og så var jeg godt klar over, at der skulle bestikkelse og overtalelse til, før hun gad snakke med mig igen!
Lettere svedende gik jeg så ind til Jarapa. Hun kunne jo både høre og se, hvad der foregik, og hun lignede en lille forskræmt mus, da åbnede hendes boksdør. Men hun vil så gerne være dygtig, og hun var godt klar over, at hun slap altså ikke. Hun fnøs og bakkede, og jeg var hurtig - fat over næseryggen, ind med sprøjten og trykke til - færdig slut. Og FØJ, hvor må det smage ulækkert! Jeg kunne se væmmelsen i hendes hovede. Men Jarapa er noget af det mest tilgivende væsen, og der gik ikke længe, før hun nussede mig på kinden og gav mig et hestekys - med ormekur på!
Da hestene være færdige med at spise, begyndte jeg at lukke dem ud. Jeg starter altid med hopperne. Først mine egne, som jeg tager samtidigt. Ind til Baronesa først, og hun var overbevist om, at træktovet i min hånd var endnu en ormekur! Fnys og prusten, indtil jeg bad hende om at komme ned på jorden og følge med. Nå okay, så meget for det spil fra galleriet! Hen og hente Jarapa, og så traskede vi ud til folden.
Det gik tjept med udeboksene, og så var det hestene i indestalden. Først en araber og dernæst en 3 års frieser vallak, ved navn Cæsar. Det er den mest rare hest - intet ondt skabt i den - men det er også den største kylling, jeg har mødt! For der findes mange farlige ting derude i den store verden, mener han, så det er altid godt at gemme sig bag ved et menneske (600 kg kulsort Frieser? Helt sikkert!)! Og i dag var han sikker på, at NU var hans korte hesteliv slut! For DER lå en MEGET FARLIG bunke-et-eller-andet-ubestemmeligt. Det var såmænd et birketræ, som var blevet fældet i går, og nu lå i nydelige bunker med småkvas, grene og stammen skåret op. Jeg har aldrig set en hest spærre sine øjne så meget op, som Cæsar gjorde i dag! Han zig-zaggede bag mig og prøvede at undgå det farlige, som garanteret ville springe direkte i struben på ham hvert øjeblik. Selv ikke, da jeg fik ham så tæt på, at jeg kunne lægge en hånd på nogle af grenene, ville han tættere på og snuse. Han blev en hel meter lavere og krabbede forbi bunkerne ud til folden.
Da det var traver-frieser plagens tur til at komme ud, kiggede han også, men han var i det mindste så modig, at han snusede til grenene - og fandt ud af, at man også kunne tygge i dem! Det kunne han så gå ud på folden og prale af overfor Cæsar.
Og så var det ellers udmugning, strø halm, veje wrap af, lave mad - og endnu en tår kaffe.
Og lige om lidt vil jeg ha' mig noget frokost og vaske endnu mere tøj!! SICAB i Sevilla nærmer sig med hastige skridt! God søndag derude!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar