Ny pige i klassen

I sidste uge ankom der en ny hest til stalden. En af pigerne har købt en hoppeplag, men den kommer først til stalden i starten af næste år. Og pigen vil jo gerne ride, så hun fik lov til at låne en 4-5 års varmblodshoppe af en god veninde.

Hoppen hedder Victoria og er skimmel. Så hun falder meget godt ind sammen med mine to hopper. Efter et par dage på en fold alene, lukkede vi hende ind til mine to tanter. Rapse blev straks ellevild og med vrinsken satte hun afsted for at møde den nye. Men Victoria var ikke sådan lige med på et mule-til-mule møde med det samme og stak afsted med Baronesa og Rapse lige i hælene. Rapse bliver ofte lidt for ivrig, og det ender altid med, at hun får indkasseret et spark. Det fik hun også - lige i bringen, men ikke noget hårdt heldigvis. Så kan hun lære det! Baronesa behøvede bare lige at markere, at det var hende, der bestemte, og så gik hun hen til sin halmbunke igen og forsynede sig. Og så kunne Rapse ellers få lov til at bruge tid på Victoria. Og hun forsøgte meget ihærdigt! Flere gange inviterede hun Victoria til at komme ind til sig, men Victoria har masser af erfaring fra en stor hesteflok, så hun gjode sig kostbar.

Jeg har endnu ikke set, at de har stået tæt sammen eller har kløet hinanden. Victoria har i hvert fald uden piv accepteret, at hun er nederst i hierakiet indtil videre. Det er dejligt med en hoppe mere på folden, så der ikke er noget hyl, når jeg tager den ene af mine heste ud for at tage ud at ride.

Dagene bliver kortere og kortere, og det er meget få blade, der er tilbage, og som krampagtigt hænger fast i træerne - endnu. Fasanerne har indfundet sig i flokke i vores have og på resten af ejendommen, så dem er vi også begyndt at fodre. Jeg har været ude og købe solsikkefrø og mejsekugler, og så vil jeg sætte foderhuset op i morgen.

Dagen i dag startede meget tåget, men op ad dagen brød solen igennem, og det blev ualmindeligt smukt vejr. Solen varmede faktisk også. Og kl. 16 er solen gået ned bag bagboens træer og nypløjede mark. Ude i øst er månen stået op, og den er farvet knaldrød af solen, der er på vej ned. Meget flot syn.

Og nu tæller jeg dage! Den 23. november tager jeg og en veninde afsted til Sevilla til den årlige konkurrence og hestemesse, SICAB. Over 1000 heste deltager i forskellige konkurrencer; men primært til de morfologiske konkurrencer, hvor der skal findes spanske champions. Derudover er der konkurrencer i kørsel fra 1-spand og op til 8 spand, marathon kørsel, dressur, spring, doma vaquera (den spanske western form), alta escuela (den høje skole), shows hver dag og ikke mindst haller fyldt med alt, hvad hjertet kan begære af rideudstyr, tøj, sko, tasker, nips, kunst osv. Behøver jeg at fortælle, at jeg glæder mig?

Jeg glæder mig også meget til den skønne mad, som jeg ved, at vi skal smage. Det er altså et hit at kende nogen, som bor i området. De kender alle de små snedige steder, hvor der aldrig kommer turister. Og himmel - noget skøn mad! Min veninde, Debora, som bor udenfor Sevilla oppe i bjergene har allerede booket bordet på en lille bar i Valencina. Når man træder ind, er det som at blive beamet tilbage til 1970'erne! Der er klinker på gulvet, nogle få ting som pynt på de rustikke, hvidmalede vægge. Og i midten troner nok det største ildsted med "hat" over. Borde og stole er rustikke træmøbler, og der bruges ikke midler på hvide duge og fancy opdækning. Det er jo heller ikke det, der får maden til at smage så godt, og baren har ingen problemer med at lokke kunderne til, skulle jeg hilse at sige!

Nu er der ikke engang 8 dage til. Sevilla here I come!

Solnedgang i november.