Oktober gik og november kom - stadig med tørvejr. Dog har mange af dagene været enten med tyk tåge, diset eller bare gråt! De dage har været lidt irriterende, for vi har været meget afhængige af dagslyset, mens vi var i gang med at fuge de sidste vinduer. Vi måtte stoppe tidligere og tidligere, og det nyttede ikke at bruge en lampe, for den gav bare genskin i den glittede fugemasse.
Nå, men vi blev endelig færdige med at fuge vinduerne, og vi kunne aflevere platformen. Som jeg skrev i et tidligere indlæg fra august, så var det en godt brugt og møgbeskidt lift vi fik leveret, med forknoklede stik og løse installationer. Men på trods af det har den holdt hele vejen (heldigvis!), og det var rart at få den afleveret. Farvel din gamle møgpram!
Nu er husbonden så i gang med det indvendige - sætte lister på vinduerne og efterisolere brøstninge og lægge nye vinduesplader på. Det er helt sikkert, at beboerne kommer til at mærke en meget stor forskel - både hvad angår varme i lejligheden, men så sandelig også på varmeregningen!
Og vi er blevet dus med mange af beboerne: Anette, Claus, Frank, René og Michael (af beboerne kaldet tvillingerne), Finn, Marianne, Lizzie med cyklen - og så er der de to eneste beboere, som har været en anelse modarbejdende - Tudsen og Fru Suresen, blev de kaldt. Det har været et godt sted at arbejde, men Københavnere er og bliver et besynderligt folkefærd!
For et lille stykke tid siden blev min mand bedt om at "eliminere et par byrotter"; læs: skyde nogle by-duer. Trods alle mulige foranstaltninger blev to duepar ved med at vende tilbage til de samme altaner og sidde de samme steder og overskide alt! Det var afsindigt ulækkert - og faktisk også ret sundhedsskadelig for mennesker. Og eftersom man godt må regulere skadevoldende vildt - og at duejagten gik ind 1. november, ja så tog husbonden sin luftbøsse med. Den skyder et lille hagl afsted ved hjælp af trykluft.
Men det skulle vise sig, at disse her by-rotte-duer er mere skudstærke end skovduer! Skovduerne dratter døde ned, når de bliver ramt af sådan et hagl - men by-duerne! De flyver helt op til 35 meter, før de klapper vingerne samme og ryger til jorden! Og det skete så med nr. 3! Den blev ramt klokkerent, men fløj de der 35 meter mod lyskrydset. Lige før hjørnet faldt den til jorden og landede lige for fødderne af en fuld stodder, som åbenbart var på vej hjem fra den lokale beverding! Han gloede noget, da duen landede med et klask foran ham, og han udbrød: Hva' hælved! Nu skyder de kraftstajl'me også ænder inde i byen! Jeg var netop på vej hen for at samle duen op, og jeg hørte udmærket godt den udtalelse. Bare du ikke er en and, svarede jeg ham - og så kunne han selv spekulere over, om jeg mente fuglen eller udtrykket, man bruger om noget, der ikke er sandt/sat i ved en fejl i aviserne.
Og nu varer det ikke længe, før jeg stikker en tur til Sevilla til den årlige hestemesse, SICAB! Jeg glæder mig SÅ meget. Mere om det senere, for nu må jeg hellere se at få smidt en steg i ovenen - ellers får vi da aldrig aftensmad!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar