Fra idioti til filosofi

Jeg er begyndt at få det lidt bedre, og den forbandede smerte i brystkassen er på retur. Jeg gør virkelig en indsats for at skåne mig selv og hele ordentlig op, for helt ærligt - jeg ved sgu' godt, at jeg ikke er helt ung længere! Det er der ingen, der behøver at fortælle mig. Bare underligt, når jeg nu ikke føler mig mig ældre end halvdelen af min alder. Så kan man så diskutere, om det er fordi, jeg holder mig godt, eller at jeg lyver for mig selv!

I lørdags skete der lidt af en oplevelse for mig og min mand! Jeg havde været med til et surpriseparty for en af pigerne i stalden om fredagen, og det var helt fantastisk! Jeg elsker at være med til at overraske andre mennesker! Lørdag var jeg så i stalden og ordne bokse m.v., og da jeg kom hjem, stod den på hyggesysler som at fodre vildtet og ordne lidt på værkstedet. Pludselig lagde jeg mærke til nogle flammer ude i horisonten og troede, at der var ild i en lade ude mod Torslunde. Og så hørte vi udrykning, og løb ud for at se, hvad der dog skete. Men der skete intet. En beboer i Torslunde var ved at brænde sin mødding af, og det er helt lovligt. Så den udrykning måtte høre et andet sted til. Og så vendte vi os om for at gå ind på værkstedet igen - og så var der bare blåt af udrykningslys over det hele! Oppe ved vores anden indkørsel holdt der to brandbiler, brandinspektøren og en ambulance. Og midt i det hele en mørkeblå VW Touran og en af vores meget store granitsten, som ikke stod, hvor den skulle!

Det viste sig, at føreren af den mørkeblå bil af en eller anden årsag var kørt af vejen og durk ind i en af de store granitsten, som står på hver side af vores 2 indkørlsler. Det så meget mærkeligt ud, eftersom der ikke var nogen videre trafik på vores vej på den tid af døgnet. Enten var det vores "rabat-skovsin", som var i gang med at finde Rema1000 bon'er og snotklude, han kunne smide ud ad vinduet i passagersiden for at genere os, eller føreren var skidefuld!

Min mand og jeg gik op til stedet, og ingen af Falck folkene sagde et kny, da vi kom derop. Tænk engang, de anede ikke - eller havde ikke den fjerneste idé om - at min mand og jeg ejer den jord, de trådte på! Meget underligt, når vi nu har brugt en del penge på at renovere hele rabatten og har plantet den til ensartet med opstammet rødtjørn for hver 10'ende meter og med havtorn imellem! Men fordi de sidste 150 meter af ejendommen står som naturgrund, så tror alle, at det offentligt eje. Spader!

Jeg fik lige et kig på chaufføren og tænkte - "ham har jeg set før". Og så gik vi tilbage til os selv. Den forulykkede bil blev lavet om til en cariolet, og føreren blev kørt på sygehuset - dog uden udrykning. Dog blev brandinspektøren åbenbart ringet op om "ildebranden" hos beboeren i Torslunde, som brændte sin møddring af, og der gik ikke længe, før de holdt der inkl. en brandbil! Men de kørte hurtigt igen, da de opdagede, at det var helt lovligt.

Lidt senere gik min mand op til den anden indkørsel for at tage det hele i øjesyn; også af hensyn til forsikringen. Og så var det, at førerens kone var kommet for at tømme de sørgelige rester af VW'en. Hun var skruphysterisk og kaldte min mand for en drukkenbolt, fordi han ikke kunne gå lige (min mand samlede affald i form af papir m.m. op ude i rabatten, og han var på ingen måde påvirket). Så blev min mand skidesur og sagde til damen, at hun godt kunne fjerne sit køretøj fra vores rabat, og at hun i øvrigt kunne imødese en regning på oprydning efter sin mands abefest i vores rabat. Så hylede hun op op, at hun kendte udmærket min mand! Nå, sagde min mand. Det er da sjovt, for jeg har aldrig set dig før. Og der var det, at det gik op for mig, at vedkommende, som var kørt ind i granitstenen, var en person, som vi har haft fat i før!

For 2 år siden blev der lagt ny asfalt på vores vej. Den var spærret i den ene side, så der var sat lysregulering op. Asfaltsjakket havde fået lov til at stille deres maskiner inde på vore ejendom dagen før, de gik i gang, så de stod i fred. Mens min mand og jeg står og ser på, at der bliver lagt ny asfalt på, kommer der lige pludselig en bil med en lille trailer farende. Han er kørt over for rødt og må vige for en modkørende. Det kan han kun gøre i vores indkørsel. Fint nok. Men det stoppede, da han sætter fuld fart på og kører - inde på vores ejendom - langs med Solhøjvej, i den tro, at han kan komme ud på vejen igen. Men det kan han ikke, da den næste indkørsel er lukket af med en kæde, så han kommer drønende tilbage igen og holder i vores private indkørsel. Og så ruller han ruden ned og smider affald (snotklude og bon'er og et cigaretskod) ud ad vinduet. Så tænder min mand af! Han farer ud, river døren til bilen op og smider sit eget cigaretskod ind i bilen med bemærkningen: Og så har du den lige igen! Idioten vælger at fare ud af bilen - stadig på vores ejendom - og spille op til min mand. Rigtig dårlig idé! Der gå da heller ikke et my-sekund, før idioten er smidt tilbage i sin vogn og døren knaldet i. Nogle fra asfaltsjakket var allerede på vej for at hjælpe, men de kunne godt se, at det klarede min mand udmærket selv. Og så kørte idoten, og asfalten blev lagt færdigt.

To dage senere ringede politiet. Ja, de havde fået en anmeldelse på, at min mand havde overfuset "forurettede". Hallo! "Forurettede" befandt sig på vores ejendom, uden at han havde fået lov (tænk, hvis vi havde børn, der legede på vores lille grusvej, eller en af vores lejere havde gået der i samme øjeblik, han var kommet farende), og min mand rørte ham ikke! Og så var der ikke mere i det. Sikke en vatpik! At melde det til politiet! Hvor fanden er folks respekt for andre folks ejendom henne!

Og sjovt nok, siden den dag flød vores nyrennoverede rabat med Rema1000 bon'er og snotklude! Ja, gæt hvem, der smider dem ud! En dag begyndte jeg at gemme bon'erne for at se, hvad der var købt. På samtlige bon'er var der kun købt én ting: 6 stk. Elefantøl på dåse, halvliters! Okay. Stodderen var altså også alkoholiker. Kanon!

Tilbage til i lørdags. Jeg fik en mistanke om, at den forulykkede var vores alkoholiserede rabatskovsvin. Og det blev bekræftet, da hans kone skriger til min mand, at hun udmærket godt kender ham! Eftersom min man aldrig har set hende før, kan der kun være én konklusion: Konen kender min mand af omtale, fordi hendes egen mand har meldt min mand til politiet for en forseelse, som idioten selv var skyld i (kujon!). Ergo kan jeg til gengæld kun komme med én konklusion: NEMESIS!!!!

Jeg mødte politiet lidt senere og stod og snakkede med dem. De syntes selv, at det var meget mærkeligt, at manden var kørt ind i en 500 kg tung granitsten uden grund. Der var ikke nogen bremsespor, og sporet i rabatten var meget kort. Politiet mistænkte selv, at føreren var fuld (hæ hæ, så fik han taget en blodprøve), jeg konkluderede, at han havde travlt med at finde affald frem i bilen og rulle ruden i passagersiden ned og dermed glemte at holde øje med vejen! Det er da fuldstændigt idioti! Jeg tog nogle fotos:



Okay. Bil, 9 meter indkørsel (bemærk anden granitsten, som står op foran bilen), 500 kg rød granitsten flyttet knapt 2 meter (stenen ligger nu ned. Forestil jer, at den står op).




Bilen er lavet til en "cabriolet" af Falck, hvor de har klippet hjørnestolperne. Airbags er udløst ved påkørsel. Gid idioten har brækket næsen ved at få den i smasken!




Her får man en nogenlunde idé om størrelsen af stenen. Den plejer at stå op. Godt, at den ikke var gravet ned i jorden. Så havde føreren nok fået lidt mere end bare "knubs"!




Her er sporet. Ja, der er lidt vand på vejen. Bilen har vinterdæk på, og der er ikke bremset synderligt. Hvad fanden lavede han?

 Lørdag var så også dagen, hvor Whitney Houston blev begravet. Jeg så kun lidt af det fra TV2 News og nøjedes med at gense talerne på Internettet om søndagen. Især Kevin Costners tale var meget berigende og tankevækkende. Og jeg må sgu' indrømme, at jeg er dybt berørt af denne store sangers død. Det er som om, at vi virkelig er blevet slået oven i hovedet for at forstå, at store talenter, kan vi ikke få lov til at beholde her på jorden. "Period"!

Det fik mig til at filosofere lidt. Med Michael Jackson døde noget af min lykkelige barndom. Med Amy Winehouse døde noget af min voksne forventning til musikken "der kom tilbage". Men med Whitney Houston døde noget af min ungdom, som jeg ellers ser tilbage på som en udfordring, en vunden kamp og en funden lykke.

De fleste husker hende for "I will always love you", som oprindeligt var skrevet af Dolly Parton, og som Whitney Houston fik et kodylt hit med til filmen The Bodygurad. Jeg husker især hendes første album, og så som voksen; det helt vidunderlige album, My love is your love. Her kom hun tilbage til sine rødder med både gospel, jazz og R'n'B.

I får her et af mine yndlingsnumre, Until you come back. Uanset, om folk synes, at jeg kan synge eller ej, så er dette et nummer, der får mig til at blive lidt længere under bruseren i min brusebadssang.... Enjoy!