En forbistret uge

Sidste weekend kunne jeg godt mærke, at jeg var ved at være øm i skroget af at hoste efter mine 2 stygge omgange af influenza - eller hvad det nu var! Og det endte da også med, at jeg fik fibersprængninger i højre side af brystkassen. Det er småbitte revner i muskulaturen mellem ribbenene, og det var selvfølgelig mellem de to nederste ribben, som måtte tage skraldet, hver gang mellemgulvet blev spændt op, så jeg kunne hoste igennem. Og det gjorde det bestemt ikke bedre, når jeg mugede ud hos hestene og slæbte vand. Til sidst måtte jeg kapitulere og tage nogle panodiler og få min mand til at hjælpe mig hos hestene. Jeg var godt klar over, at hvis det ikke fik ro, ville der gå en hel krig, før det var helet op igen. Og nu er jeg godt træt af at gå og skrante!

Jeg kan mærke, at det nu går den rigtige vej, og det har selvfølgelig også hjulpet, at hosten stort set er væk. Men skal jeg nyse, gør det så ondt, at jeg snildt kunne vinde en jodle-konkurrence!

Og igen er det gået ud over hestene, for jeg kunne heller ikke ride. Men det har næsten være lige fedt, for det endte med at ridehusbunden frøs, så det var så som så at kunne lave noget fornuftigt på den bund.

Men nu slipper den sibiriske kulde sit tag og trækker sig tilbage til - ja - Sibirien! Og dér kan den bare blive!

Det har været en meget smuk dag med solskin og smukt dekorerede buske og træer med rimfrost. Jeg skyndte mig at få taget nogle fotos, inden solen fik gjort kål på alle de flotte krystaller. Og musvitterne har sunget hele dagen, så jo - der er nedtælling til foråret!

Spætten kom også forbi, og jeg skyndte mig at finde kameraet.