Onsdag er min faste dag i ugen, hvor jeg lukker staldens heste ind og fodrer. Jeg er efterhånden tæt på den sædvanlige tid, jeg plejer at bruge på at muge ud og ordne foder m.v. Der er stadig lidt tilbage af fibersprængningen i brystkassen, men jeg mærker det stort set kun, hvis jeg nyser - og ikke får taget det i opløbet!
Og jeg havde også besluttet, at fra i morgen skal der altså rides heste igen - uanset hvad. Det kan ikke blive ved, og jeg savner at ride mine heste. Hestene er da heller ikke særligt tilfredse med at være foldbumser, og det skal jeg da lige love for kom til udtryk i dag.
Jeg lukkede ind kvart i fire, for det var begyndt at blæse op, og det skulle efter sigende blive temmeligt blæsende med regn. Så hellere ind med hestene, inden himmel og jord begyndte at stå i ét.
Selvom jeg måtte tømme Jarapas vandkar helt, fordi der lå en død, druknet rotte i det, så var jeg meget tæt på den halve time, det normalt tager mig at ordne bokse og foder. Karret fik også en ordentlig skrubbetur med sæbe, for en død mus eller rotte er aldrig godt for hestemaver.
Og så fik jeg hyggesludret med nogle af pigerne, og vi var enige om, at det er SKØNT, at det er længere lyst, at det er varmere, og småfuglene er begyndt at synge. Så er det snart forår. Og med foråret kommer også - forårskåde heste!
Sådan en ejede jeg selv i dag. Som sædvanligt tog jeg Jarapa ind først. Hun stod og ventede ved leddet, men af en eller anden årsag, blev hun kostet væk af Baronesa, som sjovt nok ikke overtog pladsen foran leddet, men gik væk igen. Stakkels Rapse stod og kiggede meget misfornøjet på sin mor og listede sig hen til leddet, da jeg kom for at hente hende. Ind i boksen med hende, og så valgte jeg at tage den røde araber, Picasso, ind, for han stod alene på folden, og han er netop blevet opereret i det ene bagknæ pga. en skade. DET passede ikke Baronesa! Er du da svedt, hun blev sur!
Jeg tog hende ud af folden, og efter bare 2 meter, sprang hun op i luften med grynt og fnys, fordi Birgit, der ejer stedet, tillod sig at komme gående rundt om hjørnet. Men det skulle vise kun at være starten på Baronesas eget lille iscenesatte forårsshow! Hun pustede sig op, knejsede med nakken og løb rundt om mig, mens hun bukkede. Det accepterer jeg ikke, så jeg tog fat i hende og bakkede hende. Det gjorde hende kun endnu mere rasende, så hun fik en tur til. Det endte med, at jeg bakkede hende hen til boksen, og så havde vi lige en samtale inde i boksen. Jeg lod hende ikke være, før hun begyndte at tygge og smaske - et tegn på, at hun accepterer tingenes tilstand. Det gjorde hun så rimeligt hurtigt, og så gik jeg ud af boksen for at rase af. Lidt senere gik jeg ind til hende igen for at tage hendes grime af. Hun var bestemt ikke påvirket af situationen og opførte sig fuldstændigt, som hun plejer.
Krikken fylder 17 år den 1. marts, så det er synd at sige, at alderen trykker dér! Gamle møgtante! Så der hersker ingen tvivl om, at jeg i morgen er hoppet i ridebukserne, og så skal dyret ud og ha' noget motion! Det tror jeg, vi begge trænger gevaldigt til!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar