La Colina del Sol-blog: Vinterlig Påske

Efter endnu en vinter uden de store ordrer i bogen fik vi endelig opgaver hjem. Og når der ikke har været noget at lave i perioder, skal vi virkelig knokle i døgndrift, når der endelig er noget. Fra at gå og sparke skank til 12 - 14 timers arbejdsdage 7 dage om ugen er noget, der kan få kroppen til at værke. Indrømmet, jeg kan godt mærke, at jeg ikke er 20 år mere. Men jeg klager ikke, for jeg lever også af det, og så holder vi fri på andre tidspunkter.

Og så er det jo typisk, at både jeg og min mand skulle få en ordentlig omgang forkølelse. Det er ikke specielt sjovt at skulle gå i gennemtræk og skifte vinduer, når hovedet er fuld af snot, og man er godt sløj. Det går sgu' ikke så tjept! Så jeg lavede varm og stærk karrysuppe, så vi kunne få snøftet igennem, og vi fik det faktisk bedre efter et par dage.

De første 67 vinduer sad i 1. sals højde, og vi fik leveret en "lille hjælper" på 22 ton, og som kunne række 28 meter. Det var nødvendigt, for det var en stor fragthal, hvor vi skulle henover sættervogne for at skifte vinduerne. Det gik ganske udmærket, og der var nogle af lejemålene (kontorer), der var tomme. Så er det immervæk noget nemmere at komme til! Men et af kontorerne tilhørte en revisor, og aldrig har jeg set så lille et rum være proppet fuld af skriveborde, reoler, computere og servere, et bjerg af plastikposer med bilag fra kunderne - og så var der ca. 45 potteplanter, som fik kontoret til at ligne en regnskov! Revisoren selv kunne tilsyneladende ikke få taget sig sammen til at rydde noget af det op, og jeg måtte nærmest bare gå i gang med at fjerne planterne, før der skete noget. Han var sådan lidt typen, der tager hele armen, hvis man rækker ham en lillefinger. Men det havde jeg luret af, så når han spurgte, om jeg ikke lige kunne gøre det og det, så var det bare konsekvent et nej.

Det var rart at ha' en opgave, som lå så tæt på, hvor vi bor. Og det var også meget tæt på, hvor jeg har hestene. Så jeg tog over til dem i frokostpausen og fik ordnet bokse m.v. Og det var på mere end én måde heldigt, for Rapse fik en gedign hovbyld i venstre forhov. Først havde jeg dyrlæge ude til hende, for hun nægtede at gå på benet. Jeg fik så en recept på noget antibiotika til hende og noget klorhexidinsæbe, så jeg kunne sætte hendes hov i sæbevand. Hun kom ud på vores lille sygefold, hvor hun hyggede sig ganske gevaldigt! Jeg troede, at hun ville blive ulykkelig over at være der alene, men der tog jeg grundigt fejl. Baronesa derimod lavede den helt store hysteriske demonstration, for hun kan ikke rumme, at der uorden i geleddet! Hun hylede og skreg og drønede rundt. Til sidst blev hun træt, men stillede sig, så hun kunne holde et vågent øje med Rapse. Men efter en dag med det, tussede hun rundt med de andre på folden, som hun plejer.

Det blev ikke bedre med Rapse, så jeg ringede til smeden, der kom halvanden time senere. Det tog ham ikke et splitsekund, så havde han fundet hovbylden og fik den skåret ud. Det var så tydeligt at se på Rapse, at det var en kæmpe lettelse, og nu kunne jeg komme til at få renset hoven ordentligt. Jeg lånte så en boot af en af pigerne på nabogården, så hun kunne komme på fold, uden at der røg alt for meget skidt i. Og samme dag fandt jeg en aftrådt sko med 4 søm i den ene side, og den lå lige der, hvor hestene plejer at få deres vårbyghalm ud. Det er simpelthen typisk, at det lige var Rapse, der skulle vade på den! Men rart, at den blev fundet og fjernet fra folden, så ingen af de andre kom til skade.

Nu har Rapse det fint igen, og jeg går bare og venter på det dersens forår, som har lidt svært ved at indfinde sig! Men sneen må vige for forårssolen, som varmer skønt, og fuglene har fået pudset næbbet og synger af fuld hals. Solsortene havde en lidt lang generalprøve i år, men nu er det pragtfuldt at stå på gårdspladsen om aftenen og lytte til 4 - 5 solsorte. Mejserne og musvitterne har været i gang længe, mens skovspurvene og gråspurvene i flokke mere har travlt med at fare i bøgehækken med et brag og højlydt skændes, som var de i gang med en ekstraordinær generalforsamling!

Fasankokkene har afholdt deres årlige dueller på kamppladsen, hvor det blev afgjort, hvilke to kokke der får territorie her hos os. Kokkene er fantastisk smukke i deres brunstdragter - funklende som nypudset kobber, skinnende grøn kalot med "ører" og knaldrøde kinder.

Husskaderne er til stor morskab, når hannen her om foråret bygger en halv rede, som den udkårne hun kommer og inspicerer. Accepterer hun hans byggekunst, bygger de den færdig sammen. Er han et kvaj og kommer med store, uhåndterlige grene som redemateriale, må han se frem til en sommer som ungkarl. Naturen er barsk!

Om en lille halvanden måneds tid skal Alexandrina fole. Det er altså til at blive skruk af! Og jeg er ked af, at jeg ikke har mine heste hjemme, så jeg kan følge følhoppen fra dag til dag. Det er da helt klart mit mål, det kommer nok bare til at tage lidt tid.

Det skal blive skønt at få hygget lidt her i Påsken, og i aften står den på stenbiderrogn, hjemmelavet hønsesalat med bacon og forskellige oste. Og så selvfølgelig et glas vin til - eller tre!

God Påske!