Godt Nytår - nu med tøvejr!

Det har været en dejlig Jul, hvor vi har fået hygget med vores familier. Den har også stået på arbejde, men i det mindste har det været indendørs og lidt arbejde på værkstedet, hvor der er varmt.

Mere sne slap vi heller ikke for, og det har været bidende koldt; især om natten med 12 - 18 minusgrader. Nu er jeg helt sikker! Danmark er blevet til Nordpolen!

Kulde og sne gør også, at vildtet har svært ved at finde mad, så både min mand og jeg har flittigt fodret fasaner, råvildt, harer, alle småfuglene - og egern selvfølgelig! Og de egern er bare frække!!

Udenfor mit vindue her på hjemmekontoret står der en gammel syrenbusk. Der har jeg hængt et rør med mejsekugler op, og jeg har smidt solsikkefrø på jorden. Det har fuglene haft stor glæde af - og ditto egern. Lige nu sidder der tre egern og tager for sig af buffeten! Den ene balancerer på en meget tynd gren, mens den angriber røret med mejsekugler. De to andre sidder lige nedenunder og tager det, der falder ned. De graver også ivrigt i sneen for at finde de solsikkefrø, som er faldet dybere ned. Og de skal nok finde det!

Jeg fik kun foto af to egern. Det tredie må vist være lidt genert.

Og nu sidder jeg her og funderer lidt over, hvor hurtigt året gik - og hvad der egentlig skete i år. I det mindste kom der lidt mere gang i arbejdet i firmaet - det var en rigtig god ting! Alexandrina blev både tilredet og bedækket og venter nu føl til Skt. Hans. Jeg fik endelig fundet en ny sadel til Jarapa, som hun kan passe i bredden! Min veninde fik en dejlig og velskabt dreng i oktober. Foreningen fik afholdt DAMOCHA og fik afprøvet det nye program, som selv regner resultater m.m. ud (selvom det var med blod, sved og tårer....).


Et nyt år banker på, og jeg er meget fortrøstningsfuld og glæder mig egentlig også til at tage hul på det. Jeg tror, at der venter noget godt til os alle i det nye år.


Godt Nytår!

En rigtig Glædelig Jul

Så har julefreden sænket sig - og det er tiltrængt efter den kaotiske dag, jeg havde i går.

Jeg skulle ha' et par småting i byen, og så skulle jeg ud til hestene og lukke dem ind og fodre. Det sneede stadig meget, og det havde det også gjort hele natten. Det blæste også en del, så sneen føg ind over vejene. Og jeg ved, at den lille, private vej ned til stalden er udsat på det første lange stykke, hvor der er åbne marker til begge sider.

Men først skulle jeg jo ha' bilen ud, men den sad fast i sneen på vores egen gårdsplads. Den kunne slet ikke få fat, selvom jeg skrabede sneen væk, for under sneen ligger der is, og baghjulene kurede bare rundt. Jeg hakkede, skrabede, bandede og svovlede i næsten halvanden time. Afsted skulle jeg altså! René var på arbejde, og han kunne ikke bare smide, hvad han havde i hænderne. Men så kom redningen!! Oliemanden! Vi havde bestilt olie, men forventede ikke, at vi ville nå at få det inden Jul. Men der kom han og bakkede ind på gårdspladsen uden problemer. Han var super sød, og han skubbede beredvilligt min bil over i et spor, hvor jeg mente, at den sagtens kunne køre det sidste stykke ud til vejen. Jeg gav manden nogle Juleøl som tak for hjælpen, og det var skønt at se hans ansigt lyse op. Så kørte han, og jeg skulle også køre, og da jeg satte i gang - hvor jeg bare lod bilen trække selv uden at bruge speederen - kørte den lidt frem, og så gled den sidelæns og sad fast igen! Det så oliemanden, som straks satte sin tankvogn i bakgear og kom springende. Og denne gang skubbede han bilen helt ud på vejen! Hvor er det dog fedt, når der er plads og energi til noget overskud.

Nå, jeg kom afsted, fik købt småtingene og så ud til hestene efter at ha' ringet og spurgt, hvordan vejen så ud. De andre piger havde været der og var kommet frem uden problemer, fik jeg at vide. Jeg tog chancen. Da jeg drejede ind ad vejen, kunne jeg godt se, at blæsten havde gjort sit. Der var kun én vej - fuld pedal på kareten, så den kunne komme gennem sneen. Bilen brølede afsted, og den er baghjulstrukket, så den har det med at smide lidt med bagenden. Den er nu nem at rette op, og den har også antispin, selvom det er en "gammel dame". På det lige stykke med store driver, røg bagenden ud og blev derude. Fuld kontra og sidelæns kørsel - så landede vi sikkert på den lille parkeringsplads. Så langt så godt!

Jeg styrtede rundt, for klokken var ved at være mange, og jeg vil helst ha' hestene ind, inden det bliver mørkt. Jeg fik muget ud, strøet og givet wrap. To af de andre piger var der endnu, og vi fik i fællesskab givet vand til alle heste. Og så skulle hestene ind. Baronesa var særdeles utilfreds og ville ind først! Men hun plejer at være nr. 3, for jeg vil helst ha' de unge ind først. Og det passede absolut ikke damen, at jeg holdt mig til den sædvanlige rækkefølge, så hun kostede rundt med de andre, da jeg tog den første. Jarapa er nr. 2, og hun begyndte da også at hoppe rundt, fordi Baronesa lavede en scene ude på folden i arrigskab. Det resulterede i, at jeg var ved at ryge på hovedet i sneen, men så fik jeg fat i Jarapas dækken ved halsen, og så trak hun mig op. Så var det endelig furiens tur, og hun fløj også ud af leddet, da jeg tog det af. Så vi måtte lige ha' en samtale, for hun skal gå ordentligt ved siden af mig. I protest prustede hun højlydt og gik en ekstremt kort og samlet passage - men hun gik ved siden af mig. Så kom de andre piger og hjalp mig med resten, for René ringede pludseligt - han havde problemer!

På vej fra arbejde havde han ramt en kantsten, som lå skjult under sneen. Det ene fordæk var simpelthen eksploderet med et brag! Der er reservehjul i bilen, men det er svært at få det flade dæk af, når man har glemt adapteren til boltene!!! Heldigvis kender han en, som har et lager lige i nærheden, så han trillede bilen derover og kunne stå i tørvejr. Vi kørte så hjem (igen sidelæns) for at hente adapteren, og så tilbage igen. René skulle så til Roskilde inden kl. 18, hvor det var lykkes ham at finde et sted, hvor de havde vinterdæk. Så afsted til Roskilde med ham, og så kunne jeg køre hjem. Og at få bilen kørt ind på værkstedet var igen lidt af en prøvelse. Og igen måtte jeg skovle sne!

Så lige et par gode madder indenbords og ud til Renés bror og kone for at give deres børn julegaver. Vi fik os et glas rødvin og fik sludret. Rigtig hyggeligt!!!

Og nu er vi så nået til Juleaftensdag. Jeg skal ud og ordne heste, og så skal der smuttes mandler til Ris a la manden!

Rigtig Glædelig Jul til jer alle!!!

Snart Juleaften

I går fik jeg handlet de sidste småting og fandt også en fødselsdagsgave til min svigermor. Jeg tog også chancen og stak hovedet ind hos frisøren - og sør'me om hun ikke havde tid til at klippe mig. Dejligt at få tunet spidserne inden juleræset!

I går aftes skulle vi så en tur til Nordsjælland hos min søster og svoger, som havde inviteret til ost og rødvin, og så kunne vi også give børnene deres julegaver, for min søster og svoger skal holde Jul med svogerens familie i år. Vi blev meget forsinkede af de forrædderiske glatte veje. Føj, hvor var det væmmeligt at køre. Men vi nåede endelig frem - bedre sent end aldrig - og kom ind til det mest hyggelige julepyntede hus! Min niece, som er 7 år, er noget af det sødeste - og hun glædede sig naturligvis til sin julegave, som hun blev ellevild over. Hendes lillebror fylder snart 1 år, og han syntes, at alt var spændende - inkl. julepapirer! Dog var han en anelse betænkelig over et syngede æsel, som vippede med ørerne i takt til musikken. Han vidste ikke rigtigt, om han skulle grine eller græde. Det blev en mellemting. Min mor, mine to andre søstre og min nevø på 15 var der også, og det var vanvittig hyggeligt! Der var de skønneste pølser, en rigtig lækker fasanpaté og lækre oste i lange baner. Og så et godt glas rødvin. Der blev snakket igennem, og af og til kastede vi et blik ud ad vinduet - for der var jo lovet mere sne.

Vi kørte hjem ved halv elleve tiden, og på vej hjem faldt de første spidse snekorn. Da vi landede på gårdspladsen, var det meget store fnug, der faldt. Jeg var meget betænkelig, for jeg havde sagt ja til at tage min venindes morgenvagt i stalden. Netop pga. den lovede snemængde, valgte hun og hendes kæreste med deres 2 måneder gamle dreng at køre til Fyn en dag tidligere for at undgå snekaos. God idé! Så jeg tog hendes morgenvagt, så de trygt kunne tage afsted, mens vejene var nogenlunde farbare.

Men hvad nu, hvis jeg ikke kunne få min bil ud af gårdspladsen? Hvad så med hestene? Det sad jeg og grublede over, da der kom en SMS fra en af de andre hestepiger i stalden. Hun havde fået mulighed for noget undervisning her til morgen, så hun spurgte om, jeg ville bytte - så hun lukkede heste ud, og jeg lukker dem ind. Super byttehandel!!! Det kunne ikke være bedre. Og da jeg stod op, kunne jeg da også godt se, at jeg ville ha' haft problemer med at komme afsted til stalden.

Det sner stadig, og det blæser en del. Sneen skulle ifølge de kloge vejrmennesker først holde op til aften, så jeg tager i stalden tidlig eftermiddag og lukker hestene ind. De har intet ud af at stå i kulden i mange timer.

Og nu vil jeg gå ind og koge risengrød til ris a la manden i morgen, og i aften skal vi ha' risengrød at spise - det får vi altid Lille Juleaften - og så skal der hygges!!!! For nu er det rigtig Jul!

Solhverv - nu vender dagene

Så blev det den 21. december og dermed årets korteste dag! Og fra nu af vender det, og dagene bliver langsomt længere - altså - det bliver lyst længere!

Det har været endnu en nat, hvor det var knirkende koldt. Her havde vi 10-12 minusgrader, mens jyderne virkelig har fået lov til at mærke Kong Frost i al sin magt med hele 21,2 minusgrader! Men jeg klager ikke. Ja - det er koldt og ja, det er besværligt med alt det sne - men hvor er det dog ubeskriveligt smukt! Jeg er heller ikke vinterbarn for ingenting.

Da jeg trådte ud på gårdspladsen her til morgen, frøs mine næsebor øjeblikkeligt til, og da jeg begyndte at skovle sne væk fra indkørslen efter sneploven havde været der, følte jeg nærmest, at mine lunger også frøs til. Det var ikke specielt ubehageligt, men det får en til at føle, at man lever!

Kl. halv ni krøb solen op over kanten i øst, og det var så betagende, at jeg næsten troede, at det var en computer animation. Først blev marken helt lyserød, så gik den over i kraftig orange og blev lysere, efterhånden som solen kom op. Hvor er naturen dog forunderlig.

Et fantastisk farvespektrum, som vintersolen kan give i en solopgang.

Jeg skovlede sne, så det stod omkring mig, for vi vil få olie en af dagene før Jul. Og det skulle lige passe, at tankbilen kom, når jeg ikke var hjemme og sad fast i sneen!

Småfuglene kommer i hobetal til foderet, jeg smider ud til dem, og i går måtte en af dem blive til mad til spurvehøgen. Den slog til hurtigere, end øjet kunne nå at reagere - og så var der en kvækerfinke mindre i flokken... Men den skal også leve. Foderet lokker også fugle til, som jeg stort set ikke ser et dun af hele sommeren, f.eks. kernebideren. Sikke et næb, den kan præstere!

Det er Kernebideren til højre. Fuglen til venstre er en Dompap - hun.

Efter alt skovleriet, stod den på en fortjent kop kaffe midt i snedyngerne. Dernæst gik jeg i gang med at pakke alle julegaverne ind, og så kunne jeg endelig drage afsted til posthuset med en enkelt pakke, som skulle en tur til Jylland. I dag var der heldigvis ikke så mange mennesker på posthuset - men i går!!! Du godeste! Jeg skulle sende en del anbefalede breve fra foreningen, og da jeg trådte ind, var jeg lige ved at fortryde. Jeg trak nr. 56 - og de var nået til nr. 31, og de var kun 2 personer til at ekspedere. Men heldigvis skulle de fleste bare ha' frimærker, så efter 20 minutter var det min tur.

Det er også yderst spændende at køre bil i øjeblikket, skulle jeg hilse at sige! Saltet virker ikke pga. de lave temperaturer - og det er vel at mærke i de kommuner, som stadig har vejsalt. Her hos os, er det sluppet op for længst, så de smider grus i stedet. Det synes jeg faktisk også er meget bedre. For idealsporet har det med at fryse til, så det er en bil med 4 meder i stedet for hjul, der sejler afsted på vejen. Man skal bare køre stille og lade bilen trække selv uden at bruge speederen, når man skal i gang, så går det helt fint uden dramatik. Men der er altså en del bilister, som aldrig lærer det. Jeg så flere i dag, som fortrøstningsfuldt jokkede tungt på speederen, så snart det blev grønt i lyskrydset, og så kastede bilen sig fra den ene side til den anden - og en af dem havde nær ramt en anden bil i sin slingrekurs. Du fredsens! Danskere lærer aldrig at køre bil i sne og is.

Og så ud til hestene selvfølgelig, der som altid glade hilser mig i møde. De befinder sig fint i dette her kolde vejr - og giver den lige en tand ekstra, når der skal motioneres. Baronesa danser lystigt afsted henover sne og is - hvilket hun i øvrigt slipper ganske udmærket fra - mens jeg sidder på ryggen af hende med hjertet oppe i halsen og beder til, at hun har firehjulstrækket slået til!

Klokken halv fire var det allerede tid til solnedgang. Jeg nåede lige akkurat ud i sneen for at tage billeder af en lige så betagende solnedgang. Og knapt nok var solen væk, før rimtågen kom rullende ind fra marken i vest. Og klokken fire viste termometeret minus 9,8 grader, så det bliver endnu en kold nat.

Smuk december solnedgang.

Rimtågen er på vej ind fra marken. I sneen er der spor efter råvildt.

Vejrgudernes sammensværgelse

I går fik jeg endelig købt de fleste af julegaverne. Jeg sørgede for børnene i familien først - min nevø og niece, og min mands nevø og niece - for jeg hader at gå i Toys R Us! Og det var da også præcist så rædselsfuldt, som jeg havde forestillet mig. Der var et hav af mennesker og børn, som fræsede rundt på alt, hvad der havde hjul - eller stod og skrålede i vilden sky, fordi de ikke lige måtte få et eller andet. Stakkels unger!

Bagefter smuttede jeg over i Ikea for at se, om der skulle være nogle gode idéer derovre. Hvad jeg fandt, skriver jeg ikke noget om, for det kunne jo være, at modtageren læser dette - fy fy! Ikke før Juleaften, he he!

Jeg fik også handlet ind og ordnet heste, og da jeg kom hjem, var det allerede sen eftermiddag. Det var bidende koldt - minus 8 udenfor - så jeg besluttede mig for at lave suppe. Jeg fandt en opskrift på en Rød Peberfrugt suppe. Den var god! Der var både paprika, stødt chili og hvidløg i den, så jeg skal da love for, at vi fik varmen! Lidt revet ost på toppen og godt brød til. Det var lige sagen!

Og så for anden gang i træk var det snestorm, når jeg havde morgenvagten i stalden! Man skulle jo tro, at vejrguderne konspirerede imod mig! Der var ikke blevet lovet de store mængder sne, som der er faldet i løbet af natten og morgenen, og jeg ville ikke køre, før det var blevet lyst. Det stod dog hurtigt klart, at jeg næppe ville få min egen bil igennem driverne, så min mand var frisk og startede sin bil op og kørte med mig i stalden.

Alle heste blev fodret, og mens de spiste, kørte jeg halm ud på folden og vejede wrap af til mine egne og lavede mad til i morgen. Det fik jeg gjort, inden de var færdige med at tygge af munden, men så var det herligt at sætte sig ind i en varm bil og få en kop varm kaffe!

Da hestene havde spist, skulle de på fold. Jeg havde forberedt mig på, at de nok ville være lidt fjollede. Det er de altid, når der er faldet mere sne - og så blæste det samtidigt. De var da også friske - men søde at gå med, og jeg nåede lige at slippe dem ind på folden, før jublen brød ud. Der blev lavet spring op i luften og rullet flere gange i den bløde frostsne.

Det var dejlig at ha' min mand med i dag, for han er altid frisk på at hjælpe til. Han trak en af hestene og hentede vandslangen i kælderen. Imens kunne jeg så bruge tid på at skrubbe Jarapas vandkar med sæbe, for der lå en død, druknet mus i det! Adwr!

Så fyldte jeg vand op og gik i gang med at muge ud. Lidt besværligt at skulle igennem driver hele tiden, og jeg skal da love for, at jeg fik motion. Så skulle der strøs ekstra med halm og fordeles wrap.

Lige inden, jeg var færdig, kiggede jeg ud på hopperne. Jarapa stod og gumlede halm, mens hun interesseret fulgte med i, hvad jeg lavede. Og på hendes bagpart sad en husskade og puttede sig! Der var sikkert dejligt varmt der på dækkenet, og krikken stod jo stille! Jarapa var fuldt ud bevidst om, at fuglen sad der, men hun var da bare ligeglad. Ærgerligt, at jeg ikke havde mit kamera!

Min mand og jeg fik kæmpet os hjem, og nu står den på snevejrshygge - indendørs! I eftermiddag går jeg ind og laver lidt glögg til os, og udenfor sner det stadig, og vinden har lavet den mest fantastiske drive på tagryggen af huset. De har lovet sne hele dagen og blæst - så det bliver spændende, om vi sner fuldstændigt inde....

Kør forsigtigt derude, hvis I skal ud at køre.

Nå ja - vil du ha' opskriften på suppen? Den kommer her:

3 røde peberfrugter
2 fed hvidløg
1 stort zittauerløg
lidt frisk rosmarin
lidt frisk timian
lidt frisk mynte
lidt frisk basilikum
(tørret kan selvfølgelig også bruges)
4 dl grøntsagsbouillon
1 spsk. tomatpuré
flødeost naturel (evt. Philadelfia light)
Madlavningsfløde
paprika
lidt stødt chili
salt og peber

Skær peberfrugt, løg og hvidløg i tern og sauter det i lidt smør eller margerine i en gryde. Tilsæt de hakkede krydderier og bouillonen, kog op og lad det simre i 12 - 15 minutter. Blend suppen grundigt. Tilsæt tomatpuré, flødeost, fløde, paprika, stødt chili og lidt salt og friskkværnet peber. Kog op og smag til.
Server med lidt revet ost på toppen og frisk brød.

Velbekomme.

Undskyld, men er dette her Nordpolen?

Jeg havde egentlig planlagt at købe de sidste julegaver i dag, men efter et blik ud ad køkkenvinduet og den efterfølgende vejrudsigt, må jeg udsætte det til i morgen.

Der stod en stiv kuling ind fra nordvest, og det væltede ned med sne. Og eftersom det er frostgrader, føg sneen henover vejen og lagde sig i store uformelige driver. Jeg tænkte, at det smarteste nok var at køre ud til hestene og sørge for dem, inden der lagde alt sig for meget sne ned ad den lille vej til stalden. Jeg ville også godt tidligt derud for at se til Baronesa, som havde haft et uheld på folden i går.

Det var min aftenvagt i stalden i går, og da jeg begynder at hente hopperne ind som de første, opdager jeg små blodpletter i sneen ved leddet. Jeg ser hurtigt, at Baronesa har lidt blod på begge bagben, og med hjertet oppe i halsen skynder jeg mig at tage hende ud ad folden, så jeg kan inspicere hende mere nøje. Som altid er hun roen selv, og jeg må rode-rage-pille alt det, jeg har lyst til. Hun står bomstille! Det viste sig, at hun åbenbart er gledet på nogle af de hårde knolde ude på folden, og hun havde så fået en meget lille hudafskrabning på det højre bagben nede ved kronranden (lige over hoven) og en væsentligt større på det venstre bagben. Og det var den skramme, der havde blødt mest. Lige da jeg så det, troede jeg rent faktisk, at al huden var revet op, men så slemt var det heldigvis ikke. Hun var hverken halt eller hævet, og jeg var ret glad for, at de ikke står i mudder nu, for så havde der været frit slag for alle baketerierne.

Jeg skyndte mig at tage alle heste ind, og så kunne jeg gå i gang med at behandle Baronesas sår. Igen stod hun helt stille og accepterede alt med den største ro. Jeg vaskede det forsigtigt og gav det en ordentlig omgang salve, som indeholder lidt antibiotika.

Da jeg så kom i stalden tidligt til formiddag, var Baronesa da også den første jeg gik ud til. Jarapa kom mig brummende i møde og skulle lige ha' lidt kvalitetstid. "Tag mig ind, mor", syntes hun at sige med sne på dækkenet og små isperler i skægget. Men de havde lige fået store bunker byghalm ud på folden, som de 4 hopper fornøjeligt stod og spiste af - med bagparten mod vinden naturligvis. Baronesas sår så rigtig pænt ud, og hun var heller ikke hævet eller øm. Men jeg valgte ikke at ride hende i dag. Jeg kan godt forestille mig, at det vil være ømt at skulle gå, når det vil trække i huden, hver gang hun tager et skridt. Så i stedet brugte jeg tid på at fylde vand op til alle heste i både inde- og udestald.

Vejret gjorde også, at der kom usædvanligt mange småfugle til fuglebrættet i dag. Og det er en stor fornøjelse nu også at se Dompapper - de er så smukke, hannerne, med deres koralrøde bryst.

De smukke, buttede dompapper. Hannerne med rødt bryst. Forrest sidder en enkelt musvit.

Der er kamp om solsikkefrøene, og egernet sad endnu engang og tronede i fuglehuset - den bandit! Den er fuldstændigt ligeglad med, at jeg banker på vinduet og står og råber. Jeg må rent faktisk smide sne efter den, før den fordufter. Men den er jo også sulten, så det er sådan lidt ambivalent at skulle være bussemand på naturens vegne.

Jeg fodrer fuglene to steder, så jeg er sikker på, at der er nok til alle. Et rør med 5 mejsekugler er til stor fornøjelse for musvitter og blåmejser, mens der på jorden er strøet solsikkefrø, som grønirisker, bogfinker og dompapperne nyder godt af. Solsorten har det med at jage småfuglene væk, men den får selv sin sag for, når skovskaden gør sin entré. I går kom det til regulær boksekamp - skovskaden vandt.

For en måneds tid siden fik jeg den skønneste gave af min mor - en antik lertøjshest. Den er temmelig stor og tung. Men hvor er den dog skøn! Hesten kunne godt ligne en mongolsk hest - men, med god vilje kunne det også være en spansk hoppe med klippet man, som var sadlet op. Og da jeg julepyntede huset, kunne jeg ikke lade være med at sætte et par nisser på ryggen af min fine hest.



Nisserne har fået en fin ganger her i Julen.

 Det er nu blevet eftermiddag, og det er lige så stille ved at blive mørkt. Sneen vælter stadig ned, så her i mit område får vi tilsyneladende hvid Jul. Ja - man skulle jo tro, at Nordpolen er rykket til hovedstadsområdet! Mon Julemanden er flyttet med?

Sne - tø - frost = Farlig kombination



Det var helt eventyragtigt at stille sig ind under træet og kigge op mellem de snepudrede grene.


Fredag var gnistrende smuk og kold efter endnu 10 cm sne om torsdagen. Jeg valgte at skridte en lille tur på Baronesa, inden vi landede i ridehuset. Det gav en ualmindelig glad og fjollet hest, skulle jeg hilse at sige! Der var knald på damen, som var meget fremme i skoene og meget energisk. Faktisk så meget, at da jeg meget kraftigt beder hende om at slappe lidt af og sætte sig lidt, så slår hun over i en meget kraftfuldt passage. Ja, det så jo godt ud og fantastisk at sidde på - men det var altså ikke lige det, jeg mente! En anden rytter i ridehuset fik undervisning på en lille, brun hest, som af bygning altid vil have svært ved at bære sig og gå i en pæn samlet holdning. Misundelsen lyste ud af rytteren, når hun af og til kastede et blik over på mit spanske energibundt, der gik aktivt med flot hvælvet hals.

Den store vejr-konstrast kom i løbet af fredag nat, og omslaget i vejret gjorde så også, at min mand og jeg kunne komme i gang med noget arbejde, som har stået stille - netop pga. vejret. I løbet af natten vågnede jeg ved lyden af klukkende tagrender, og lyttede jeg godt efter, kunne jeg faktisk høre, hvordan alt smeltede med lynets hast. Det er klart, når det samtidigt regner i stænger. Og det var da også et lidt sørgeligt syn, der mødte os her til morgen.

Nu kunne man se plovfurerne ude på marken, og der, hvor sneen var blæst op i driver, ligger der nu sammensunkne klatter. Helt væk er sneen dog ikke, for vi fik jo rigtigt meget. Men det er skidt, når så hele gårdspladsen er omdannet til én stor skøjtebane - og sådan forholdt det sig også nede i stalden, hvor man skulle holde tungen lige i munden - især når vi kom kørende med halm på trillebørene. Tagrenden over halvataget ved udeboksene, hvor jeg har mine heste stående, løb over, fordi der lå is i selve tagrenden. Så jeg gik i gang med at fjerne isen og rense renderne, så ikke vandet stod ud over lagde sig foran boksene. Det var koldt, skulle jeg hilse at sige!! Mine fingre var fuldstændigt døde, da jeg var færdig.

Og så fra i nat, har de så lovet frost og sne igen. Det bliver iKKE sjovt at skulle færdes der, hvor der lå smeltevand. Det er en farlig kombination - både for kørende og gående.

Jeg tog lidt flere fotos i går af det smukke eftermiddagslys, som strålede lavt ind på træerne. Det var helt eventyragtigt.

Grenene på de gamle rødgraner måtte give efter for det tykke lag sne. Men til gengæld er det et godt læ-sted for fasaner og harer.



Lange istapper på vores lille hal. De var næsten 2 meter lange.



Granplantagen med ædelgraner smukt pudret med sne, og den lave vintersol skinner som guld. Granerne er nu 18 år gamle og alt, alt for store til at kunne bruges som juletræ inde i stuen.



Den lave vintersol strålede ind gennem de gamle træer.

Spætten kom forbi

Her til formiddag sneede det igen, og småfuglene var helt vilde og kom i store flokke til fuglehuset og mejseboldene. Der var musvitter, blåmejser, bogfinker, dompapper, solsorte, skovskader, ringduer - og så kom den store flagspætte.

Jeg snuppede lynhurtigt kameraet og tog nogle billeder ud gennem vinduet. De er lidt slørede, for det sneede som sagt, og jeg måtte også zoome ind for at få fuglen så meget i fokus som muligt.

Hvor er den dog utroligt flot sådan en stor flagspætte.

Om lidt kører jeg ud til hestene, og når jeg kommer hjem igen skal der hygges denne 2. søndag i advent.

Suppetid

Åh du godeste! Var til 6 retters gourmet arrangement i går hos en vinimportør, og vi fik fine italienske vine til. Der er bare den store ulempe, at jeg dårligt tåler mange af de italienske vine - desværre, for de smager altså godt! Det var ikke, fordi jeg fik meget at drikke - mit hovede er bare ikke vild med meget kraftige vine og/eller for meget garvesyre. Jo længere vi kom hen i menuen, jo kraftigere blev vinene, og det blev til sidst for meget for mig og min mand.

Men det var fantastisk hyggeligt, og min svoger og svigerinde var også med, og jeg sad ved siden af en af de gamle hestepiger ude fra Vadsby, som var til arrangementet sammen med sin mand.

Maden var virkelig lækker, og der var ingen, der gik sultne derfra! Okay - en del af gæsterne gik heller ikke helt appelsinfrie derfra!!!!! Nogle af dem begyndte ligefrem at synge.

Så resultatet her i dag er, at jeg føler mig meget træt og lidt tung i hovedet.

Det sneede igen i går aftes, og det har bare tilføjet endnu et lag til de store mængder sne, der ligger her i forvejen. Jeg skal også sørge for de små vilde fugle hver eneste dag, for nu er det også egern, duer, skovskader, husskader og endda fasaner, der kommer og forsyner sig af småfuglenes buffet. Det skal være til dem alle sammen, så jeg smider også rigeligt ud på jorden.

Man skal altså være hurtig på aftrækkeren, hvis man skal ha' fotos af småfuglene på foderbrættet!

Over middag tog jeg ud til hestene, og der var ikke en sjæl i stalden - jo, hestene selvfølgelig! Jeg fik muget ud og lavet mad til dem og ikke mindst hentet vand. Noget besværligt her om vinteren! Lige pludselig kom solen frem af skyerne, og det gav det smukkeste vinterlys.

Eftermiddagssolen går ned bag drivhusene ved vinterfoldene.

Det også rigtigt jule-hyggeligt, når man kommer ned i stalden. Vi bliver hilst af et meget smukt granhjerte med lys, som er sat op i gavlen ved stalden. Granhjertet kommer fra Bornholm.

Så fik jeg den fjollede idé at jeg ville lægge mig i sneen ude hos hestene og så se, hvad de ville sige til det. Hvis jeg troede, at de ville fnyse over det mærkelige, der lå i sneen eller komme med andre sjove reaktioner, så kunne jeg da godt tro om igen! De heste er bare for kløgtige.

Hvad ligger du der og roder efter? Rejs dig dog op - du ser latterlig ud! (mente Baronesa..)

Og da jeg kom hjem, gik jeg i gang med at ordne nogle store løg og gulerødder og fylde en stor suppegryde med suppeben, marvben og to store stykker lækkert oksekød - vi skal nemlig ha' oksekødssuppe i aften! Denne her kolde tid er uden tvivl suppetid!