Solhverv - nu vender dagene

Så blev det den 21. december og dermed årets korteste dag! Og fra nu af vender det, og dagene bliver langsomt længere - altså - det bliver lyst længere!

Det har været endnu en nat, hvor det var knirkende koldt. Her havde vi 10-12 minusgrader, mens jyderne virkelig har fået lov til at mærke Kong Frost i al sin magt med hele 21,2 minusgrader! Men jeg klager ikke. Ja - det er koldt og ja, det er besværligt med alt det sne - men hvor er det dog ubeskriveligt smukt! Jeg er heller ikke vinterbarn for ingenting.

Da jeg trådte ud på gårdspladsen her til morgen, frøs mine næsebor øjeblikkeligt til, og da jeg begyndte at skovle sne væk fra indkørslen efter sneploven havde været der, følte jeg nærmest, at mine lunger også frøs til. Det var ikke specielt ubehageligt, men det får en til at føle, at man lever!

Kl. halv ni krøb solen op over kanten i øst, og det var så betagende, at jeg næsten troede, at det var en computer animation. Først blev marken helt lyserød, så gik den over i kraftig orange og blev lysere, efterhånden som solen kom op. Hvor er naturen dog forunderlig.

Et fantastisk farvespektrum, som vintersolen kan give i en solopgang.

Jeg skovlede sne, så det stod omkring mig, for vi vil få olie en af dagene før Jul. Og det skulle lige passe, at tankbilen kom, når jeg ikke var hjemme og sad fast i sneen!

Småfuglene kommer i hobetal til foderet, jeg smider ud til dem, og i går måtte en af dem blive til mad til spurvehøgen. Den slog til hurtigere, end øjet kunne nå at reagere - og så var der en kvækerfinke mindre i flokken... Men den skal også leve. Foderet lokker også fugle til, som jeg stort set ikke ser et dun af hele sommeren, f.eks. kernebideren. Sikke et næb, den kan præstere!

Det er Kernebideren til højre. Fuglen til venstre er en Dompap - hun.

Efter alt skovleriet, stod den på en fortjent kop kaffe midt i snedyngerne. Dernæst gik jeg i gang med at pakke alle julegaverne ind, og så kunne jeg endelig drage afsted til posthuset med en enkelt pakke, som skulle en tur til Jylland. I dag var der heldigvis ikke så mange mennesker på posthuset - men i går!!! Du godeste! Jeg skulle sende en del anbefalede breve fra foreningen, og da jeg trådte ind, var jeg lige ved at fortryde. Jeg trak nr. 56 - og de var nået til nr. 31, og de var kun 2 personer til at ekspedere. Men heldigvis skulle de fleste bare ha' frimærker, så efter 20 minutter var det min tur.

Det er også yderst spændende at køre bil i øjeblikket, skulle jeg hilse at sige! Saltet virker ikke pga. de lave temperaturer - og det er vel at mærke i de kommuner, som stadig har vejsalt. Her hos os, er det sluppet op for længst, så de smider grus i stedet. Det synes jeg faktisk også er meget bedre. For idealsporet har det med at fryse til, så det er en bil med 4 meder i stedet for hjul, der sejler afsted på vejen. Man skal bare køre stille og lade bilen trække selv uden at bruge speederen, når man skal i gang, så går det helt fint uden dramatik. Men der er altså en del bilister, som aldrig lærer det. Jeg så flere i dag, som fortrøstningsfuldt jokkede tungt på speederen, så snart det blev grønt i lyskrydset, og så kastede bilen sig fra den ene side til den anden - og en af dem havde nær ramt en anden bil i sin slingrekurs. Du fredsens! Danskere lærer aldrig at køre bil i sne og is.

Og så ud til hestene selvfølgelig, der som altid glade hilser mig i møde. De befinder sig fint i dette her kolde vejr - og giver den lige en tand ekstra, når der skal motioneres. Baronesa danser lystigt afsted henover sne og is - hvilket hun i øvrigt slipper ganske udmærket fra - mens jeg sidder på ryggen af hende med hjertet oppe i halsen og beder til, at hun har firehjulstrækket slået til!

Klokken halv fire var det allerede tid til solnedgang. Jeg nåede lige akkurat ud i sneen for at tage billeder af en lige så betagende solnedgang. Og knapt nok var solen væk, før rimtågen kom rullende ind fra marken i vest. Og klokken fire viste termometeret minus 9,8 grader, så det bliver endnu en kold nat.

Smuk december solnedgang.

Rimtågen er på vej ind fra marken. I sneen er der spor efter råvildt.