Fra syd til nord

Jeg har længe gået og spekuleret over, hvor jeg skulle gøre af Alexandrina. Jeg har været på nettet for at søge efter steder, hvor de f.eks. godt kunne bruge en følhoppe som selskab til deres egen følhoppe - but no luck!

Men så kom jeg til at snakke med en i Nordsjælland, som selv har PRE heste, og hun fortalte, at det kun var den ene af hendes hopper, der blev drægtig sidste år. Og det var hun lidt ked af, for hun er modstander af, at føl skal gå alene. Føl har nu engang bedst af legekammerater. Jeg spurgte hende så, om hun havde plads til Alexandrina, og hun sagde straks ja. Her kunne vi hjælpe hinanden.

Så der gik ikke længe, før jeg fik bestilt transporten, og Alexandrinas veninde skulle med. Det ville kun gøre det nemmere at læsse Alexandrina, for når veninden står i lastbilen, har hun travlt med at komme med!

Vi skulle mødes på Sydsjælland kl. 9 i går, og transporten var der lige på klokkeslættet. Det er en fin lille lastbil med plads til to heste, og hestene står godt i den. Det var lidt svært at få stillet bilen ordentligt, for det skrånede en del, der hvor vi skulle læsse hestene. Men det gik. Som sidst kom den brune veninde op først, og så var det Alexandrinas tur. Hun skulle lige overtales lidt til at stille forbenene på rampen, men så gik hun da også op - sådan næsten! For hun stillede sig med forparten ved siden af veninden, men lod bagparten stå på rampen. Så vi måtte nærmest løfte resten af hesten ind, hvilket var temmelig besværligt, eftersom Alexandrina nu har en ret stor mave. Men pludselig besluttede hun sig for at stille sig rigtigt, og transportmanden var ved at falde forover, for han stod med hele sin vægt og pressede på hendes bagpart.

Så stod Alexandrina der, og vi var i gang med at binde hende op, da bilen pludselig begynder at trille! Håndbremsen kunne ikke holde til vægten af to PRE madammer - og at bilen stod lidt på skrå. Men blot 1,5 meter længere fremme stoppede bilen blødt, for den stod nu med hele snuden inde i et birketræ! Der skete ikke andet med bilen, end at nummerpladen røg af. Og hestene - de havde ikke opdaget noget som helst!

Det tog ikke mere end 10 minutter at læsse hestene, og så var vi på vej nordpå. Det var en tur på 133 km. Turen gik rigtig fint, og jeg kørte lige bag transporten. Jeg kunne se på transporten, at hestene stod stille, og det viste sig da også, at de havde stået og sovet det meste af vejen. Jeg er glad for, at Alexandrina nu har fået 3 transportture med gode oplevelser. Hun synes absolut ikke, at der er noget farligt i det.

Endelig var vi fremme, og hestene gik stille og roligt ud. Det er stadig bidende koldt, og den der veksling mellem varme i bilen og kulde udenfor var uudholdelig!

Vi trak straks hestene ud på folden til de andre PRE madammer, og på folden er der en lille rundbuehal, som de kan gå ind i. Vi var lidt spændte på at se, hvordan det ville gå med hestene, for der skal altid lige holdes møde om, hvem der bestemmer, og hvilken plads de nye får i flokken. Men det var som om, at de andre PRE hopper tænkte: Nå, det er også spanske heste. Okay - I kan gå hen og spise af den bunke. Og så var der ikke mere i det!

Efter en dejlig kop kaffe kørte jeg en tur over til min mor, som også bor i området. Hun havde lavet en pragtfuld frokost med rejesalat, kryddersild og roastbeef. Og så havde hun lavet den skønneste salat, som bestod af Icebergsalat, skriver af kiwi, frisk appelsin i tern, avocado, auberginskiver stegt gyldne i olie, fetaost i tern og ruller af serranoskinke. Og så havde det lige fået en sjat olie-eddike dressing. Nej, hvor smagte det godt! To af mine søskende kom også til frokost, så det var rigtig hyggeligt!

Og så skulle jeg videre i teksten! Jeg kørte om eftermiddagen, for jeg skulle jo også ordne de andre heste. Og så kunne jeg køre hjem og tænde op i brændeovnen og gøre klar til noget aftensmad.

Jeg kastede lige et blik på triptælleren på bilen. Det blev til 321 km, jeg fik kørt i går. Og det var da en halv-dyr omgang, for jeg havdet tanket til 12 kr. literen, og tanken kan indeholde 70 liter! Føj, benzinen er dyr nu!

Efter aftensmaden blev det til en god film på langs i sofaen med en dyne og en spindende kat på maven. Behøver jeg at fortælle, at jeg faldt i søvn på sofaen?!

Jeg er glad for, at Alexandrina er flyttet til det nye sted, for det skal nok blive rigtig godt! Nu mangler vi bare noget rigtigt forår!