Frøken forår, hvor er du?

Vi snakker om det alle sammen - den forbandede kulde og blæst! Det er næsten uudholdeligt at befinde sig udenfor. Selvom jeg er pakket godt ind, når vinden alligevel at blæse alt til isnende kulde. Jeg er bange for at røre mine ører af frygt for, at de vil falde af! Det hjælper selvfølgelig at røre sig og på den måde holde sig varm, men bare 2 minutters stilstand gør en endnu mere kold! Nej føj! Jeg er simpelthen så led og ked af dette her vintervejr. Jeg orker ikke mere!

Hestene synes heller ikke, at det er specielt morsomt at stå i den kolde blæst, selvom de har dækkener på. Deres halm flyver rundt, og jorden er hård. Nej, det er ikke et vejr for hverken folk eller fæ.

Jeg håber, at det er de sidste krampetrækninger fra Kong Vinter. Og så må han altså godt pakke rejsekufferten og rejse langt væk!

Sidst i næste uge flytter jeg Alexandrina til Nordsjælland - og min venindes PRE hoppe følger med, så igen skal de to slyngveninder ud at køre sammen. Alexandrina er godt rund nu, og jeg må indrømme, at jeg glæder mig helt vildt til at se hendes føl omkring den 25. juni! Hun skal stå hos en god bekendt, som også selv har PRE heste. Hun var ærgerlig over, at det kun var den ene af hendes hopper, der kom i fol, og hun er ikke så vild med, at et føl skal gå alene. Så vi hjalp hinanden ved, at hun kan tage min hest ind og få selskab til sit føl og vice versa!

Det passer mig også meget bedre, at skulle køre til Nordsjælland for at besøge Alexandrina, for jeg har familie i det område og kan så kombinere det med et besøg, når jeg nu er der alligevel.

Nu må jeg på jagt efter nogle solsikkefrø til havens vilde fugle. De er godt sultne, og det forsvinder som dug for solen! Imens vil jeg drømme om at høre den første solsort synge....

De to tøser skal snart på køretur igen.