Endnu engang tog metereologerne fejl - i hvert fald hvad angår mit område. Men når den står på sol i stedet for gråvejr, så er det helt i orden, at de tager fejl! Det har også sneet lidt - også selvom solen skinnede. Lidt mystisk!
I går var det min tur til at lukke heste ind og fodre, og det gik da hen og blev vældig spændende! De andre piger var nemlig kommet i stalden, og de var færdige med at ordne bokse og gik ud og hentede deres heste ind (vallakker) for at ordne dem og komme ud at ride.
Se - nu ligger landet sådan, at hopperne i vores stald OVERHOVEDET ikke accepterer, at handyrene bliver taget ind først! Så da jeg skulle lukke heste ind, stod stakkels Felix tilbage på vallakfolden, og de 4 damer rasede ud...eller...det vil sige, 2 af dem rasede ud (mine), en var fuldstændigt rolig (gamle Cornetta - fjordhest), og den sidste (Silja - Frederiksborger) stod artigt og ventede ved leddet, fordi hun ved, at hun er den første, jeg tager ind. Silja gik da også lydigt og roligt ind i sin boks, og så var det Rapses tur. Hun var allerede i gang med at køre sig selv op og lave hjemmekomponerede badutspring, og de var ikke små, skulle jeg hilse at sige. Normalt plejer hun at lave scener ude på folden, hvorefter hun falder fuldstændigt ned og trasker lige efter en som en gammel hund - men ikke i går aftes. Hun var gået i selvsving, og da hun kom ud af folden, rystede hendes forben, næseborene var pustet op, og så mente hun, at hun skulle fortsætte hysteriet. Næh næh - det skulle hun ikke, mente jeg. Men hun var gået i "Rapse-en-hoppe-du-ikke-kan-nå-mode", så jeg tog konsekvensen og bakkede hende i stedet. Det hjalp! Hun fattede et vink med en vognstang og gik så pænt ind i sin boks. Møgunge!
Baronesa var nr. 3, og hun mente, at hun da også lige skulle følge lidt i samme fodspor, men hun fornemmede med det samme, at det var jeg ikke i humør til. Så hun blev pænt ved siden af mig - med højtrejst, knejsende nakke, prusten og totalt samlet passage! Sådan kan man jo også afreagere!
Cornetta er jo altid sød, men stakkels Felix hader at være alene, så han var nærmest ved at besvime over at stå der mutters alene i hele 8 sekunder! Men han er som regel også sød at tage ind - også selvom han kun har en halsrem i stedet for en grime.
Et hurtigt kig på Rapse fik mig til at konstatere, at hun mildest taget lignede en tam vild! Jeg ville strigle hestene under alle omstændigheder, og Rapse skulle ha' nyt dækken på. Så jeg gik i krig med saksen og fik klippet hendes man væsentligt kortere og tog også en god bid af halen. Jeg redte også hendes hale igennem, hvilket ikke er piece of cake! Den race har så afsindigt tykt hår - og meget af det - at mit håndled var fuldstændigt ødelagt. Jeg kan jo ikke vaske haler i dette her frostvejr, så det er hårdt at skulle rede en hale ud, hvor der også sidder skidt og snavs. Men for pokker, hvor blev hun fin! Og stod det til hende, havde jeg stået hele natten og gnubbet hendes krop, for pelsen klør nu, hvor de fælder.
Og her sent på eftermiddagen er det opløftende at konstatere, at det lige så stille bliver længere og længere lyst.
Kom glad, forår!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar