Den smukkeste oktober

Jeg må sige, at oktober måned i år har været ualmindelig smuk! Og det er den stadig, selvom den nu synger på sidste vers.

Endnu engang stod jeg op til en tyk tåge, og den var endnu tykkere end forleden dag. Nu var sigtbarheden helt nede på 30 meter - og stadig kørte bilisterne rundt uden tågelyterne tændt. Jeg er egentlig rystet over, hvor sjuskede og tankeløse de danske bilister er, og da jeg skulle handle et par småting i Netto, var der da også en, der var pottet ind i en anden bil på parkeringspladsen. Flot! Og så stod der 4 mennesker og gloede på bulerne og kløede sig i nakken.

Min mand er blevet syg, og det var hans mening at tage på arbejdet. Men han blev beordret ind på sofaen, og det protesterede han sjovt nok ikke imod. Jeg tog ud til hestene, ordnede bokse og foder og så ud at ride. Og det er altså specielt og meget hyggeligt at ride i en tyk tåge. Alt er helt tyst, og det er kun lyden fra dalende blade og fugt fra træerne, man kan høre. Hestene er som altid glade og arbejdsvillige, og på denne årstid er der en ekstra bonus - nemlig et æble fra æblelunden, når de skal ud på folden igen.

I berberishækken sidder rødkælken og synger sine yndige triller. Hannen synger også om efteråret, og det gør mig lidt vemodig, for så synes foråret så langt væk.

Da jeg kom hjem, måtte jeg en tur ud med kameraet, for det er nu, man skal fange de fantastiske efterårsfarver. Se bare her:

Mine store hortensia i krukker skal snart i vinterhi.



Berberishækken står i de mest fantastisk farver lige nu med røde bær.





Vores amerikanske tulipantræ med de meget store blade er lige facinerende at se efterårsfarven på hver år.



Rytteren i tågen

Udsigten fra vores baghave, som i dag ikke rakte særligt langt.

Der har ligget en tyk tåge over landet hele dagen, og visse steder var sigtbarheden nede på 100 meter. Da jeg kørte i byen for at handle, undrede jeg mig over, hvor mange bilister der tilsyneladende har glemt, at deres biler er udstyret med tågelygter. Mange af dem - selv dem med xenon lygter - var svære at se på afstand.

Jeg fik handlet ind, og inspireret af en kommentar på Facebook, står den på Stegt flæsk med persillesovs i aften! Jeg skulle også forbi dyrehandlen og købe en pose Hills tørkost til vores kat. Jeg skal passe godt på hende nu, for hun er 14 år og har brug for noget ekstra. Hun er ellers i rigtig fin stand, og ingen vil gætte på, at hun er så gammel. Hun kan stadig lege og være fræk, og hun spinder højt, når vi begge er kommet hjem og sætter os på gulvet foran brændeovnen og giver hende noget kvalitetstid. Hun har også alle sine tænder endnu, og der er stort set ikke spor af tandsten. Hun er en sund kat og har altid været det. Og sådan skal det helst blive ved med at være, så derfor har jeg ingen skrupler over at købe noget foder til hende, som koster kassen! Passer man godt på sin kat, er det ikke usædvanligt, at de runder de 20 år.

Efter indkøbet kørte jeg ud til hestene. Der var ikke en sjæl i stalden - udover hestene og kattene selvfølgelig. Jeg mugede begge bokse, fik vejet wrap af og lavet foder. Mens jeg mugede tænkte jeg på, hvor heldig jeg egentlig er med mine heste. De er nøjsomme og meget, meget nemme at fodre på. De får en müesli blanding med alle de vitaminer og mineraler, de har brug for - og så skal de kun ha' 600 gram pr. hest om dagen. Dertil får de 8 kg wrap hver fordelt over 3 måltider og byghalm på folden. Det lyder måske ikke af meget, men der er ikke nogen kanter på mine heste! Alt er rundt!

Og så ville jeg prøve, om jeg kunne sidde i en sadel i dag. Så det blev Baronesa, der kom på staldgangen. Jeg fik jo dette her modbydelige sorte/blå mærke sidste torsdag på arbejdet, og det sad selvfølgelig lige over venstre knæ på inderlåret - lige der, hvor man har knæsluttet i sadlen. Men det gik. Det er stadig lidt ømt, men jeg kunne da ride uden at være synderligt generet.

Efter en omgang på banen, skridtede vi en tur. Baronesa var i højt humør i dag, og hun prustede ivrigt og fornøjeligt. Vi red ned omkring sommerfoldene, og det dryppede fra bøgetræerne af fugt. Tågens små dråber lagde sig som perler i Baronesas man, og det puslede hyggeligt fra bladene, der langsomt faldt fra træerne. Vi red igennem en tågebanke, og jeg fik fornemmelsen af at være med i en uhyggelig film - spøgelsesrytteren i tågen! Men der var ikke nogen i nærheden, vi kunne skræmme livet af, så vi skridtede videre og snusede duften ind af våde blade og muld. Store flokke af sjaggere og vindrosler kaster sig over tjørnebuske og rønnebær, så nu kan det ikke vare længe, før der også kommer flokke af den smukke silkehale.

Silkehalen er en trækfugl. Og når den kommer i flok, lyder det som et helt kor af bjælder. Foto lånt fra nettet.

Det var en skøn ridetur, og så gik turen hjemad for at tænde op i brændeovnen og se på lidt mails. Vores amerikanske tulipantræ og hængebirken står i flotte efterårsfarver, så det måtte jeg lige ha' et foto af.

I weekenden står den på vintertid - så kan vi sove en time længere. Til gengæld bliver det mørkt endnu tidligere. Ja, det går jo den vej, men i det mindste har vi ikke sne - endnu! Sidste år fik vi den første sne den 21. oktober! Jeg håber så sandelig ikke, at vi får en lige så slem vinter, som dem vi har haft de to foregående år. Det er simpelthen for besværligt, når man ikke har moderne fornødenheder i en hestestald.

Nu må jeg se på lidt stegt flæsk - til min mands store jubel!

Min sorte prinsesse

Endelig fik jeg mulighed for at køre til Nordsjælland og se til mine piger. Vejret var ellers lidt kedeligt og skyet, men på vejen derop brød solen igennem. Til gengæld blæste det en halv pelikan, og vinden var virkelig kold!

Autentica er nu 4 måneder gammel, og hun er vokset godt! Hendes farve er fantastisk. Genetisk er hun sort, men hendes farve virker mere dyb mørkebrun. Hun er det, man kalder lys sort. Meget flot farve.

Hun er ekstremt kælen og kommer gladeligt helt hen til hegnet, når man kalder. Det synes jeg er et rigtigt godt karaktertræk. Hun ligger bestemt heller ikke på den lade side, må man sige. Der er spilopper for alle pengene, og hun elsker at fræse afsted alt det, hun har lært! Hun lægger ørerne helt ned ad nakken, når der bliver trådt på speederen, men det er ikke fordi hun prøver at se rasende ud. Hun har da fundet ud af det der med vindmodstand og aerodynamik! Og du godeste en fart, hun kan skyde!

Hun har det herligt med sine 3 andre veninder, så det er nogle trætte piger, der kommer på stald om aftenen.

Her lidt fotos fra besøget:

2 x Prins Valiant

Jeg må sige, at oktober har budt på flere flotte solskinsdage, end vi har haft over sommeren. Det har så også gjort, at vi har haft kolde nætter - et par af dem med let nattefrost. Og nattefrosten er med til, at bladene på træerne får de mest fantastiske farver her i efteråret.

Hestene står med dækken på nu, og jeg fik ordnet dem begge og klippet deres maner, for en lang man går ikke så godt i spænd med mudder og koldt vejr! Jeg klipper dem med en saks, så de har ca. 10 cm lang man, og de første dage er det ikke så kønt. De har nærmest frisure som Prins Valiant!

Her står 2 x Prins Valiant!

Som tiden går, bliver deres maner lidt mere naturlige at se på, og de kan let rettes af, hvis der er behov for det.

Jeg har haft nogle skønne rideture her på det sidste i det dejligste solskinsvejr. Der er en duft af våd muld og efterårsblade, og ude i det fjerne kan man høre en traktor, som har travlt med at pløje marken.

På en af mine rideture red jeg mellem de store drivhuse. Her bliver der dyrket salat i alle afskygninger, og ham der har produktionen, har da også dyrket lidt andre grøntsager til sig selv. Bl.a. nogle lækre tomater, som han havde sat op ad den ene væg. Men tomaterne mente, at der var grønnere på den anden side, så de havde stukket en stilk ud mellem et par ruder og groede lystigt på den anden side. Det var fristende at tage den modne tomat, men det gjorde jeg ikke. Det var jo ikke mine tomater...

Tomatplante på afveje.

Vi knokler stadig med vinduessagen i Brønshøj, men nu er vi ved at være ved vejs ende. Det er rart at tænke på, for nu er jeg ved at være meget træt af at se på de røde vinduer!! I morgen skal jeg med på arbejde og skifte de sidste, og så kommer finishen bagefter. Underligt at tænke på, at vi så har skiftet næsten 500 vinduer siden slutningen af juli måned. Men det bliver rart at få skiftet de sidste, for det betyder også, at jeg så kan få en arbejdsdag af mere normal længde. Det nytter jo heller ikke at starte kl. 7 nu, for der er det stadig mørkt. Nu må vi starte halv otte eller kl. 8, og så kommer der jo så meget naturligt mere tid på i den anden ende. Men vi skal skynde os, for det er mørkt igen halv syv om aftenen. Koldt er det også blevet, og jeg har fundet mine thermo bukser frem. De er simpelthen uundværlige! Jeg HADER at fryse!

De nedfaldne blade giver den skønne duft af efterår.

Smuk kontrast mellem efterårsblade og blå himmel.

Om en måned stikker jeg af til Spanien; nærmere betegnet Sevilla. Her løber det årlige mesterskab for de spanske heste af stablen, så jeg får hest for alle pengene! Jeg følges med en veninde, og to andre slutter til os dagen efter. Jeg glæder mig meget til turen og til godt selskab! Der bliver savlet over heste i topklasse, over udstyr og tøj og ikke mindst fantastisk mad. Jeg har en god veninde, som bor lige udenfor Sevilla, og hun kender de mest fantastiske, lokale restauranter.

Jeg var der også for 2 år siden, og her havde vi et par dage, hvor vi kunne side i korte ærmer i 20 graders varme og spise frokost. Jeg håber, at vi er så heldige i år, at vi kan opleve lidt af det samme.

Nu vil jeg ud og nyde lidt af eftermiddagssolen og se, om jeg møder lidt råvildt på min vej. Og så skal jeg også lige nurse mit ene ben, som jeg slog i forgårs på arbejde. Jeg var godt klar over, at jeg ville få et blåt mærke, men behøvede det lige at sidde på indersiden af venstre lår; lige over knæet? Det er jo lige det stykke, man slutter til sadlen, når man rider. I går var det rødligt, men her til morgen var det sort! Det skal nok blive nydeligt fesen grøngult i løbet af et par dage!

Og så står den på kalvesteg og et glas rødvin.

På stald igen

Sygt regnvejr! HELE dagen!! Har vi da for pokker ikke fået regn nok? Hvis ikke jeg var morgensur, da jeg stod op på denne mandag, så blev jeg det hurtigt! Øv, hvor er det altså trist, det vejr, og det påvirker mig.

Men at være sur gider jeg ikke at være i længere tid ad gangen, så finder jeg hurtigt på et eller andet, som skruer mit humør i vejret. Jeg kan jo bare kigge på mine roser, som stadig blomstrer. Se på min kat, som velbehageligt havde skruet sig ned i min dyne (hun skulle ederbuk'me ikke ud i det vejr!), eller se på mit skønne maleri på kontoret.

Dette maleri gør mig i svært godt humør!

Sidst fortalte jeg om vores snedker, som faldt ned ad trappen og slog sig slemt. Og det endte da også med, at han takkede nej til at fortsætte opgaven. Ikke fordi han var medtaget, men fordi han nok havde løjet lidt for sig selv, om han nu også kunne varetage opgaven. Vi har derfor gang i en anden person, som kunne være en mulighed. Og hvis han ikke lever op til forventningerne, har vi en plan B.

Vejret i weekenden har til gengæld været godt. Men med lovning på nattefrost besluttede jeg at sætte mine heste på stald fra lørdag aften. Jeg ordnede deres bokse og gik så ud for at hente dem ind. De havde udmærket hørt, at jeg havde skramlet med trillebør og foderspande, og især Baronesa - det madøre! - vidste, at der var mad i farvandet. Og det skulle være den hurtigste indlukning, jeg til dato har været med til! Jeg tog hestene ud af folden, og jeg havde knapt nok sat leddet på, før Baronesa i højt skridttempo halede af med både mig og en meget forbavset Jarapa! Hvilken uopdragenhed! Men hun var sulten, og havde tilsyneladende konkluderet, at mad forude var en skideballe værd!

Lørdag aften skal der hygges! Min mand var faldet i søvn på sofaen, og jeg var godt i gang med at se Barnaby. Pludselig nåede lyden af et stort og brummende insekt mine ører. Jeg fik hurtigt øje på kræet, som blændet blev ved med at flyve op i en af lamperne. Så var det, jeg opdagde, at det var en KÆMPE stor hvepsedronning! Hun var nok vågnet af varmen, for vi havde tændt op i brændeovnen. Jeg bevæbnede mig med en fluesmækker og stod kun og ventede på det helt rigtige øjeblik. Jeg HADER hvepse! Chancen kom, da den fløj gennem stuen og mig efter i angrebsposition med fluesmækkeren højt hævet over hovedet. Jeg knaldede den en i flugten, og den røg med hjernerystelse ned i sofaen. Og selvfølgelig i den sofa, hvor min mand lå og sov. Hurtigt smækkede jeg den en mere, og den landede på min mands ben. Han fik en brat opvågen og nærmest hjertekvababbelse, da jeg slog løs på hans ben. Og så var hvepsen også død og kunne eskorteres ud ad vinduet. Og så lige midt i Barnaby!!!

Søndag morgen var min udlukningsvagt. Det var kun mine heste og de to araber vallaker, jeg skulle bekymre mig om. De andre stod stadig ude om natten. Og helt alene (hvilken dødssynd!) gik den lille 1 års traver/Frieser, Zeus, på jordfolden, hvor han går med araberne. Jeg fodrede og sikrede mig, at den lille mand havde det godt, og han hilste da også. Hvor må han ha' følt sig alene! Sådan en lille størrelse har meget bedre af at gå i en løsdrift med jævnaldrene - og ikke gå alene eller med voksne heste.

Så lukkede jeg først mine egne ud. Jarapa har sikkert haft en fest i løbet af natten, eftersom der nu stod en vallak på begge sider af hende i stalden, der kunne kurtisere hende. Først kom Baronesa ud. Der er en halv meter hegn, hvor hestene lige nøjagtigt kan snuse til hinanden. Zeus kom gladeligt ned til os og lavede straks baby-mund til Baronesa, som snusede til ham - og dernæst vendte begge ører ud til siden og kom med et udtryk, der IKKE behøvede undertekster: Du må videre, Alfons Åberg! Men ingen hyl fra hende. Så lukkede jeg Jarapa ud, og hun skulle også lige snuse - og så kom der et hvin og et forben, hurtigere end jeg kunne nå at blinke med øjnene. Og så røg det mellemhegn! Okay, jeg kunne lige så godt lukke helt af, og så måtte hestene komme ind og ud af et andet led længere oppe af folden. Det lavede jeg så - med frosne fingre - for det var ikke mere end 2 grader! Så kunne jeg hente araberne, som var meget fornærmede over, at de ikke var lukket ud først! Den ene ville bare gå, den anden vadede lige ud i hovedet på mig trådte mig i hælen. Så blev jeg sur, og det fattede de begge ret hurtigt - og de skulle IKKE ha' klinket noget med mig!

Ud på folden med dem, og straks satte de af i strakt galop op til Zeus, som var ved at skide grønne grise og tog benene på nakken. SPROIIIINNNNGG - så røg leddet, og ude var Zeus! Det er ikke første gang, at han bliver jagtet gennem hegnet. Han trissede så afsted, og mig efter! Jeg fangede ham først oppe ved stalden (efter en rundtur om gården), og så blev han lukket ud på en helt anden fold. Og så kunne jeg lave hegn - igen! Men i det mindste skinnede solen, og den varmede.

Så var det hjem og få sendt husbonden afsted til Sverige på Elgjagt. Han glædede sig meget, og han trængte også til at komme afsted og få noget mandehørm. 14 gutter blev de i alt, så der skal nok blive fortalt nogle røverhistorier!

Og som jeg startede med, så gik denne mandag op i regn! Jeg havde nogle mails, jeg skulle skrive, et par steder at ringe til, printe en hulens bunke til bogføringen og lidt foreningsarbejde. Over middag kørte jeg ud til hestene, og regnen stod ned i stænger! Der blev ordnet bokse m.v., og så fik jeg også renset tagrenden, som var helt stoppet af blade og kviste. Æblerne er lækre nu, og især pigeonerne kan jeg ikke lade være i fred!



Nedfaldne pigeoner. De smager himmelsk!

Hestene stod i regnen, og især Baronesa var utilfreds. Hun rystede hovedet, så pandelokken røg om bag ørerne. Så slap hun for, at dråbene dryppede ned på hendes mule.




Her har hun rystet pandelokken om bag ørerne.

Jarapa virker mere ligeglad og accepterer bare tingenes tilstand.



Jarapa i regnen

I æblelunden ud for hestenes bokse står der en masse georginer i gult og hvidt. Regnen løb af dem, og det blev der et par smukke fotos ud af.



Nu vil jeg få mig lidt aftensmad, og så håber jeg på MEGET bedre vejr i morgen.

En snedker på afveje og i sadlen igen

På en fredag plejer humøret altid at være skruet lidt ekstra i vejret, for så vinker weekenden forude. For de fleste i hvert fald! Men jeg vidste, at jeg havde fri i weekenden, og jeg glædede mig, for vejret lod til at skulle blive meget sommerligt!

Jeg var som sædvanligt taget afsted på arbejde sammen med min mand, og mens arbejdsdrengen og jeg pakkede vinduer og døre ud til de næste dages forbrug, gik min mand i gang med at pille / brække de gamle vinduer og døre ud.

Snedkeren var også kommet i gang, og han er en gammel ræv i faget. Carl-Erik, hedder han, og er 69 år gammel. Men alder burde ikke være nogen hindring for ham, som skulle sætte lister på de nye vinduer og efterisolere brøstninge og sætte nye vinduesplader på. Carl-Erik har tidligere været ansat hos min svigerfar, og han er branddygtig. Så vi var fortrøsningsfulde og vidste, at Carl-Erik nok skulle passe sit.

Ved middagstid holdt Carl-Erik en lille pause sammen med min mand, og da han ville gå ind ad et opgangsvindue og fortsætte sit arbejde, gled han på det meget glatte gulv (det er lakeret linoleum) og tog den - i bogstaveligste forstand - på hovedet ned ad trappen. Min mand for ind og samlede ham op og var sikker på, at nu havde han da slået sig halvt ihjel. Det så også meget drabeligt ud med en stor hudafskrabning i panden, der øjeblikkeligt begyndte at bløde.

Min mand ringede til mig og bad mig komme ud og hjælpe ham. Så jeg måtte lappe Carl-Erik sammen, der var noget rystet over den tur. Jeg fik foldet hans pandehud ud og lagt et kompres for at stoppe blødningen. Man bløder altid meget på steder, hvor huden er tynd. Der sidder mange blodkar der. Lidt senere til frokost opdagede vi, at Carl-Erik havde fået en voldsom hævelse i venstre side og ditto på venstre hånd. En stor, rød plamage på hans højre kind vidnede om, at han havde fået lidt af en kindhest på vej ned af trappen. Det endte med, at min mand og jeg sendte ham på skadestuen, for han kunne jo ha' brækket noget, og jeg var meget bekymret for den store hævelse, som måske kunne være en bristet blodåre, der blødte løs indvendigt.

Nogle timer senere ringede Carl-Erik med godt nyt. Intet var brækket, og intet alvorligt. Han skulle ha' ro i nogle dage, så ville han komme igen onsdag og klø løs.

Weekenden bød - som lovet - på helt fantastisk sommervejr! Og NU skulle jeg ud at ride! Jeg havde ikke siddet i en sadel i næsten en måned pga. meget arbejde, så nu skulle der tages revance!! Jeg læssede en trillebør med sadel, hovedtøjer, striglerkasser m.m. og satte kursen ud til folden, hvor krikkerne står. De fik begge en ordentlig strigletur, som de begge nød.

Så sadlede jeg Baronesa op, og af hensyn til flokafhængige Jarapa (hun hopper over hegnet, hvis hun ikke kan se andre heste), trak jeg Baronesa gennem nabofolden, der p.t. er tom og ind på ridebanen, som ligger klods op af deres fold. Men det var ikke uden protester fra Jarapa, som syntes, at det var drøntarveligt, at jeg var gået uden hende!! Hun tog nogle ture og kom med protesthyl, men det blev hun hurtigt træt af. For det var varmt, og hun svedte!

Baronesa var lykkelig og gik som en drøm. Hun lagde sig straks til, og jeg red en halv times tid. Det var primært løsgøring med sidebevægelser og masser af skridtpauser. Hun var skøn!! Inden jeg satte hende ind på folden igen, fik hun lige en tur med vandslangen, og det var et hit!

Så var det Rapses tur! Hun blev glad, da jeg kom med hovedtøjet og prøvede nærmest at tage det på selv! Hun blev longeret, og den hest er bare 100% selvbærende! I trav gik hun øjeblikkeligt i holdning, og vi lavede lidt tempovekslinger og lydighedstræning. Så var det hendes tur til et bad, og jeg vidste, at det ikke blev uden kamp. Rapse HADER vandslanger!!! Og nu var jeg lidt på den, for på spulepladsen har jeg i det mindste en væg, jeg kan stille hende op ad - her var der ingenting! Da jeg gik i gang, røg hun også tilbage, men jeg holdt fast og hev hende ind igen med en efterfølgende skideballe. Lynhurtigt opgav hun kampen, og accepterede smaskende sit bad. Faktisk tror jeg, at hun syntes, det var lidt rart at blive kølet af og blive skyllet for sved, for hun stod stille resten af tiden. Den hest er og bliver et pattebarn!!

Selvom solen stod højt, og temperaturen sagde 21 grader, så er det efterår. Bladene har skiftet farve, og træerne fælder lige så stille deres løv. Der skyder svampe op overalt, og højt oppe svævede en musvåge, mens den jævnligt kom med sit kendetegnende rovfugleskrig.

Sommervejret blev ikke ved, og ved et hurtigt blik på vejrudsigten, valgte jeg at give hestene regndækkener på i går. De står stadig ude - også om natten - hvilket de ikke tager skade af. Men heste har ikke godt af at stå i blæst og regn uden læ. Derfor er et dækken en god løsning. Det syntes Rapse ikke. Sådan noget pjat! Hun prøvede at undgå mig, men som sidst, måtte hun opgive og finde sig i at få "tøjet" på. Jeg er sikker på, at hun satte pris på det senere på aftenen, hvor det begyndte at regne.

I dag er det torsdag, og vejret har også fundet ud af, at det er efterår! Det blæser kraftigt, og regnen pisker ned. Jeg var i haven og fik klippet en del roser, for ellers bliver de ødelagt af vinden. Så kan vi lige så godt få glæde af dem inde i huset.

Nu vil jeg tage ud til hestene og give dem noget at spise. Og så tror jeg, at de kommer på stald fra lørdag aften. Indesæsonen kan ikke længere udskydes.




Flot rød fluesvamp