Rytteren i tågen

Udsigten fra vores baghave, som i dag ikke rakte særligt langt.

Der har ligget en tyk tåge over landet hele dagen, og visse steder var sigtbarheden nede på 100 meter. Da jeg kørte i byen for at handle, undrede jeg mig over, hvor mange bilister der tilsyneladende har glemt, at deres biler er udstyret med tågelygter. Mange af dem - selv dem med xenon lygter - var svære at se på afstand.

Jeg fik handlet ind, og inspireret af en kommentar på Facebook, står den på Stegt flæsk med persillesovs i aften! Jeg skulle også forbi dyrehandlen og købe en pose Hills tørkost til vores kat. Jeg skal passe godt på hende nu, for hun er 14 år og har brug for noget ekstra. Hun er ellers i rigtig fin stand, og ingen vil gætte på, at hun er så gammel. Hun kan stadig lege og være fræk, og hun spinder højt, når vi begge er kommet hjem og sætter os på gulvet foran brændeovnen og giver hende noget kvalitetstid. Hun har også alle sine tænder endnu, og der er stort set ikke spor af tandsten. Hun er en sund kat og har altid været det. Og sådan skal det helst blive ved med at være, så derfor har jeg ingen skrupler over at købe noget foder til hende, som koster kassen! Passer man godt på sin kat, er det ikke usædvanligt, at de runder de 20 år.

Efter indkøbet kørte jeg ud til hestene. Der var ikke en sjæl i stalden - udover hestene og kattene selvfølgelig. Jeg mugede begge bokse, fik vejet wrap af og lavet foder. Mens jeg mugede tænkte jeg på, hvor heldig jeg egentlig er med mine heste. De er nøjsomme og meget, meget nemme at fodre på. De får en müesli blanding med alle de vitaminer og mineraler, de har brug for - og så skal de kun ha' 600 gram pr. hest om dagen. Dertil får de 8 kg wrap hver fordelt over 3 måltider og byghalm på folden. Det lyder måske ikke af meget, men der er ikke nogen kanter på mine heste! Alt er rundt!

Og så ville jeg prøve, om jeg kunne sidde i en sadel i dag. Så det blev Baronesa, der kom på staldgangen. Jeg fik jo dette her modbydelige sorte/blå mærke sidste torsdag på arbejdet, og det sad selvfølgelig lige over venstre knæ på inderlåret - lige der, hvor man har knæsluttet i sadlen. Men det gik. Det er stadig lidt ømt, men jeg kunne da ride uden at være synderligt generet.

Efter en omgang på banen, skridtede vi en tur. Baronesa var i højt humør i dag, og hun prustede ivrigt og fornøjeligt. Vi red ned omkring sommerfoldene, og det dryppede fra bøgetræerne af fugt. Tågens små dråber lagde sig som perler i Baronesas man, og det puslede hyggeligt fra bladene, der langsomt faldt fra træerne. Vi red igennem en tågebanke, og jeg fik fornemmelsen af at være med i en uhyggelig film - spøgelsesrytteren i tågen! Men der var ikke nogen i nærheden, vi kunne skræmme livet af, så vi skridtede videre og snusede duften ind af våde blade og muld. Store flokke af sjaggere og vindrosler kaster sig over tjørnebuske og rønnebær, så nu kan det ikke vare længe, før der også kommer flokke af den smukke silkehale.

Silkehalen er en trækfugl. Og når den kommer i flok, lyder det som et helt kor af bjælder. Foto lånt fra nettet.

Det var en skøn ridetur, og så gik turen hjemad for at tænde op i brændeovnen og se på lidt mails. Vores amerikanske tulipantræ og hængebirken står i flotte efterårsfarver, så det måtte jeg lige ha' et foto af.

I weekenden står den på vintertid - så kan vi sove en time længere. Til gengæld bliver det mørkt endnu tidligere. Ja, det går jo den vej, men i det mindste har vi ikke sne - endnu! Sidste år fik vi den første sne den 21. oktober! Jeg håber så sandelig ikke, at vi får en lige så slem vinter, som dem vi har haft de to foregående år. Det er simpelthen for besværligt, når man ikke har moderne fornødenheder i en hestestald.

Nu må jeg se på lidt stegt flæsk - til min mands store jubel!