Jeg var som sædvanligt taget afsted på arbejde sammen med min mand, og mens arbejdsdrengen og jeg pakkede vinduer og døre ud til de næste dages forbrug, gik min mand i gang med at pille / brække de gamle vinduer og døre ud.
Snedkeren var også kommet i gang, og han er en gammel ræv i faget. Carl-Erik, hedder han, og er 69 år gammel. Men alder burde ikke være nogen hindring for ham, som skulle sætte lister på de nye vinduer og efterisolere brøstninge og sætte nye vinduesplader på. Carl-Erik har tidligere været ansat hos min svigerfar, og han er branddygtig. Så vi var fortrøsningsfulde og vidste, at Carl-Erik nok skulle passe sit.
Ved middagstid holdt Carl-Erik en lille pause sammen med min mand, og da han ville gå ind ad et opgangsvindue og fortsætte sit arbejde, gled han på det meget glatte gulv (det er lakeret linoleum) og tog den - i bogstaveligste forstand - på hovedet ned ad trappen. Min mand for ind og samlede ham op og var sikker på, at nu havde han da slået sig halvt ihjel. Det så også meget drabeligt ud med en stor hudafskrabning i panden, der øjeblikkeligt begyndte at bløde.
Min mand ringede til mig og bad mig komme ud og hjælpe ham. Så jeg måtte lappe Carl-Erik sammen, der var noget rystet over den tur. Jeg fik foldet hans pandehud ud og lagt et kompres for at stoppe blødningen. Man bløder altid meget på steder, hvor huden er tynd. Der sidder mange blodkar der. Lidt senere til frokost opdagede vi, at Carl-Erik havde fået en voldsom hævelse i venstre side og ditto på venstre hånd. En stor, rød plamage på hans højre kind vidnede om, at han havde fået lidt af en kindhest på vej ned af trappen. Det endte med, at min mand og jeg sendte ham på skadestuen, for han kunne jo ha' brækket noget, og jeg var meget bekymret for den store hævelse, som måske kunne være en bristet blodåre, der blødte løs indvendigt.
Nogle timer senere ringede Carl-Erik med godt nyt. Intet var brækket, og intet alvorligt. Han skulle ha' ro i nogle dage, så ville han komme igen onsdag og klø løs.
Weekenden bød - som lovet - på helt fantastisk sommervejr! Og NU skulle jeg ud at ride! Jeg havde ikke siddet i en sadel i næsten en måned pga. meget arbejde, så nu skulle der tages revance!! Jeg læssede en trillebør med sadel, hovedtøjer, striglerkasser m.m. og satte kursen ud til folden, hvor krikkerne står. De fik begge en ordentlig strigletur, som de begge nød.
Så sadlede jeg Baronesa op, og af hensyn til flokafhængige Jarapa (hun hopper over hegnet, hvis hun ikke kan se andre heste), trak jeg Baronesa gennem nabofolden, der p.t. er tom og ind på ridebanen, som ligger klods op af deres fold. Men det var ikke uden protester fra Jarapa, som syntes, at det var drøntarveligt, at jeg var gået uden hende!! Hun tog nogle ture og kom med protesthyl, men det blev hun hurtigt træt af. For det var varmt, og hun svedte!
Baronesa var lykkelig og gik som en drøm. Hun lagde sig straks til, og jeg red en halv times tid. Det var primært løsgøring med sidebevægelser og masser af skridtpauser. Hun var skøn!! Inden jeg satte hende ind på folden igen, fik hun lige en tur med vandslangen, og det var et hit!
Så var det Rapses tur! Hun blev glad, da jeg kom med hovedtøjet og prøvede nærmest at tage det på selv! Hun blev longeret, og den hest er bare 100% selvbærende! I trav gik hun øjeblikkeligt i holdning, og vi lavede lidt tempovekslinger og lydighedstræning. Så var det hendes tur til et bad, og jeg vidste, at det ikke blev uden kamp. Rapse HADER vandslanger!!! Og nu var jeg lidt på den, for på spulepladsen har jeg i det mindste en væg, jeg kan stille hende op ad - her var der ingenting! Da jeg gik i gang, røg hun også tilbage, men jeg holdt fast og hev hende ind igen med en efterfølgende skideballe. Lynhurtigt opgav hun kampen, og accepterede smaskende sit bad. Faktisk tror jeg, at hun syntes, det var lidt rart at blive kølet af og blive skyllet for sved, for hun stod stille resten af tiden. Den hest er og bliver et pattebarn!!
Selvom solen stod højt, og temperaturen sagde 21 grader, så er det efterår. Bladene har skiftet farve, og træerne fælder lige så stille deres løv. Der skyder svampe op overalt, og højt oppe svævede en musvåge, mens den jævnligt kom med sit kendetegnende rovfugleskrig.
Sommervejret blev ikke ved, og ved et hurtigt blik på vejrudsigten, valgte jeg at give hestene regndækkener på i går. De står stadig ude - også om natten - hvilket de ikke tager skade af. Men heste har ikke godt af at stå i blæst og regn uden læ. Derfor er et dækken en god løsning. Det syntes Rapse ikke. Sådan noget pjat! Hun prøvede at undgå mig, men som sidst, måtte hun opgive og finde sig i at få "tøjet" på. Jeg er sikker på, at hun satte pris på det senere på aftenen, hvor det begyndte at regne.
I dag er det torsdag, og vejret har også fundet ud af, at det er efterår! Det blæser kraftigt, og regnen pisker ned. Jeg var i haven og fik klippet en del roser, for ellers bliver de ødelagt af vinden. Så kan vi lige så godt få glæde af dem inde i huset.
Nu vil jeg tage ud til hestene og give dem noget at spise. Og så tror jeg, at de kommer på stald fra lørdag aften. Indesæsonen kan ikke længere udskydes.
 |
| Flot rød fluesvamp |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar