La Colina del Sol-blog: På stald igen

Sygt regnvejr! HELE dagen!! Har vi da for pokker ikke fået regn nok? Hvis ikke jeg var morgensur, da jeg stod op på denne mandag, så blev jeg det hurtigt! Øv, hvor er det altså trist, det vejr, og det påvirker mig.

Men at være sur gider jeg ikke at være i længere tid ad gangen, så finder jeg hurtigt på et eller andet, som skruer mit humør i vejret. Jeg kan jo bare kigge på mine roser, som stadig blomstrer. Se på min kat, som velbehageligt havde skruet sig ned i min dyne (hun skulle ederbuk'me ikke ud i det vejr!), eller se på mit skønne maleri på kontoret.

Dette maleri gør mig i svært godt humør!

Sidst fortalte jeg om vores snedker, som faldt ned ad trappen og slog sig slemt. Og det endte da også med, at han takkede nej til at fortsætte opgaven. Ikke fordi han var medtaget, men fordi han nok havde løjet lidt for sig selv, om han nu også kunne varetage opgaven. Vi har derfor gang i en anden person, som kunne være en mulighed. Og hvis han ikke lever op til forventningerne, har vi en plan B.

Vejret i weekenden har til gengæld været godt. Men med lovning på nattefrost besluttede jeg at sætte mine heste på stald fra lørdag aften. Jeg ordnede deres bokse og gik så ud for at hente dem ind. De havde udmærket hørt, at jeg havde skramlet med trillebør og foderspande, og især Baronesa - det madøre! - vidste, at der var mad i farvandet. Og det skulle være den hurtigste indlukning, jeg til dato har været med til! Jeg tog hestene ud af folden, og jeg havde knapt nok sat leddet på, før Baronesa i højt skridttempo halede af med både mig og en meget forbavset Jarapa! Hvilken uopdragenhed! Men hun var sulten, og havde tilsyneladende konkluderet, at mad forude var en skideballe værd!

Lørdag aften skal der hygges! Min mand var faldet i søvn på sofaen, og jeg var godt i gang med at se Barnaby. Pludselig nåede lyden af et stort og brummende insekt mine ører. Jeg fik hurtigt øje på kræet, som blændet blev ved med at flyve op i en af lamperne. Så var det, jeg opdagde, at det var en KÆMPE stor hvepsedronning! Hun var nok vågnet af varmen, for vi havde tændt op i brændeovnen. Jeg bevæbnede mig med en fluesmækker og stod kun og ventede på det helt rigtige øjeblik. Jeg HADER hvepse! Chancen kom, da den fløj gennem stuen og mig efter i angrebsposition med fluesmækkeren højt hævet over hovedet. Jeg knaldede den en i flugten, og den røg med hjernerystelse ned i sofaen. Og selvfølgelig i den sofa, hvor min mand lå og sov. Hurtigt smækkede jeg den en mere, og den landede på min mands ben. Han fik en brat opvågen og nærmest hjertekvababbelse, da jeg slog løs på hans ben. Og så var hvepsen også død og kunne eskorteres ud ad vinduet. Og så lige midt i Barnaby!!!

Søndag morgen var min udlukningsvagt. Det var kun mine heste og de to araber vallaker, jeg skulle bekymre mig om. De andre stod stadig ude om natten. Og helt alene (hvilken dødssynd!) gik den lille 1 års traver/Frieser, Zeus, på jordfolden, hvor han går med araberne. Jeg fodrede og sikrede mig, at den lille mand havde det godt, og han hilste da også. Hvor må han ha' følt sig alene! Sådan en lille størrelse har meget bedre af at gå i en løsdrift med jævnaldrene - og ikke gå alene eller med voksne heste.

Så lukkede jeg først mine egne ud. Jarapa har sikkert haft en fest i løbet af natten, eftersom der nu stod en vallak på begge sider af hende i stalden, der kunne kurtisere hende. Først kom Baronesa ud. Der er en halv meter hegn, hvor hestene lige nøjagtigt kan snuse til hinanden. Zeus kom gladeligt ned til os og lavede straks baby-mund til Baronesa, som snusede til ham - og dernæst vendte begge ører ud til siden og kom med et udtryk, der IKKE behøvede undertekster: Du må videre, Alfons Åberg! Men ingen hyl fra hende. Så lukkede jeg Jarapa ud, og hun skulle også lige snuse - og så kom der et hvin og et forben, hurtigere end jeg kunne nå at blinke med øjnene. Og så røg det mellemhegn! Okay, jeg kunne lige så godt lukke helt af, og så måtte hestene komme ind og ud af et andet led længere oppe af folden. Det lavede jeg så - med frosne fingre - for det var ikke mere end 2 grader! Så kunne jeg hente araberne, som var meget fornærmede over, at de ikke var lukket ud først! Den ene ville bare gå, den anden vadede lige ud i hovedet på mig trådte mig i hælen. Så blev jeg sur, og det fattede de begge ret hurtigt - og de skulle IKKE ha' klinket noget med mig!

Ud på folden med dem, og straks satte de af i strakt galop op til Zeus, som var ved at skide grønne grise og tog benene på nakken. SPROIIIINNNNGG - så røg leddet, og ude var Zeus! Det er ikke første gang, at han bliver jagtet gennem hegnet. Han trissede så afsted, og mig efter! Jeg fangede ham først oppe ved stalden (efter en rundtur om gården), og så blev han lukket ud på en helt anden fold. Og så kunne jeg lave hegn - igen! Men i det mindste skinnede solen, og den varmede.

Så var det hjem og få sendt husbonden afsted til Sverige på Elgjagt. Han glædede sig meget, og han trængte også til at komme afsted og få noget mandehørm. 14 gutter blev de i alt, så der skal nok blive fortalt nogle røverhistorier!

Og som jeg startede med, så gik denne mandag op i regn! Jeg havde nogle mails, jeg skulle skrive, et par steder at ringe til, printe en hulens bunke til bogføringen og lidt foreningsarbejde. Over middag kørte jeg ud til hestene, og regnen stod ned i stænger! Der blev ordnet bokse m.v., og så fik jeg også renset tagrenden, som var helt stoppet af blade og kviste. Æblerne er lækre nu, og især pigeonerne kan jeg ikke lade være i fred!

Nedfaldne pigeoner. De smager himmelsk!

Hestene stod i regnen, og især Baronesa var utilfreds. Hun rystede hovedet, så pandelokken røg om bag ørerne. Så slap hun for, at dråbene dryppede ned på hendes mule.