Det er jo næsten uhyggeligt. Vi fik knapt nok overstået den hårde vinter 2009/2010, som gav et koldt forår og en temmelig kort sommer - og nu er det saftsus'me vinter igen!
Det startede med lidt tøsne, men pludselig slog vejret om, og der kom bunker af sne og frostgrader døgnet rundt. Det er lidt usædvanligt, at vi har decideret vinter i november, og jeg sidder her og tænker, om vi skal ha' endnu en hård vinter og ligefrem en landsdækkende hvid Jul. Vi har jo prøvet det før, der går bare nogle år imellem, så man glemmer det hurtigt igen.
Man hører altid, når nogen tænker tilbage på deres barndoms Jul, så lå der altid dyner af sne. Men skal man granske efter, så har vi kun haft landsdækkende hvid Jul 7 gange siden 1900. Men derfor kunne nogle godt ha' hvid Jul i en del af landet, mens andre måtte tage til takke med en grøn Jul.
Jeg har da oplevet hvid Jul en fire gange, hvoraf de to af dem var landsdækkende. Det var især Julen 1981, der var fuldstændigt pakket ind i sne! Dengang boede jeg på en dejlig gård inde i skoven mellem Næstved og Karrebæksminde. Det var vanvittigt fantastisk at være barn og bare kunne give den gas i sneen - og de voksne - ja, de blev børn igen! Jeg havde de to ponyer Darling og Lille Sky (se min hjemmeside i menuen Andre heste), og de blev også straks inddraget i snelegene. I julegave fik min søster og jeg den fineste sorte lædersele til Lille Sky, så han standsmæssigt kunne trække min hjemmekomponerede sulky, som bestod af en sækkevogn, hvor jeg havde sat granrafter fast på håndtagene, så de fungerede som trækstænger (om sommeren fik vi så få en rigtig flot 4-hjulet vogn til ham).
Den Jul fandt jeg på at spænde en gammeldags træ-kælk efter ham. Jeg gav så ture til hele familien, hvor én person ad gangen satte sig på kælken, og jeg red Lille Sky. Det foregik naturligvis i højeste gear! Det var en tur tværs gennem haven, rundt om en pavillion af lindetræer og retur. Så blev det min fars tur. Han satte sig godt til rette og holdt fast i rebet, jeg havde sat på kælken, så passagereren kunne holde balancen. Lille Sky og jeg satte af, fræsede henover sneen, drønede rundt om pavillionen og tilbage.....uden min far på kælken! Da jeg vender mig om, ligger min far fuldstændigt begravet i sne - kun med hovedet frit - i svinget rundt om pavillionen. Jeg har aldrig set ham grine så meget. Resten af familien kunne fortælle, at han blev offer for centrifugalkraften, da Lille Sky og jeg i bedste galopløbsstil havde lagt os godt ned til højre rundt i svinget - men min far fløj den modsatte vej og lige på hovedet i snedriven. Jeg sidder her og småklukker af grin, mens jeg skriver, for jeg kan se det helt tydeligt for mig. Det var virkelig en skøn Jul det år.
Nå, tilbage til nutiden. Sneen falder stadig, og det har den snart gjort i halvandet døgn. Fuglene går ivrigt på frø og mejsekugler, og af og til må jeg også jage egernet ud af fuglehuset, hvor den enevældigt sidder og troner på toppen af solsikkefrøene og guffer løs! Fasanerne stod på det nærmeste og kaldte her til morgen, for de er også godt sultne. Og så er råvildtet gået i spring (i flok), og fra den sædvanlige rå med lam om sommeren har vi om vinteren 6 til 8 dyr, som finder læ i vores lille granlund og nyder godt af det foder, vi lægger ud til dem.
Hestene har fået vinterdækkener på - og bliver denne vejrtype ved, så varer det ikke længe, før jeg og pigerne i stalden skal i gang med "vandslange-helvedet". Når det bliver frost, må vi lukke for vandet til vandkopperne, ellers fryser hele systemet til. Og så er det ellers fast rutefart til husets kælder, hvor vi kan hente vand til hestene.
Godt nok kan det være nok så besværligt med sne og frost - men jeg bliver formildet af, hvor smukt et syn det er.
God tur i sneen derude.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar