Vores egen vej var ryddet sådan nogenlunde, men vejen ned til stalden er privatejet, og jeg vidste, at ejeren ikke er hjemme denne weekend, så jeg regnede ikke med, at den var blevet ryddet.
Jeg ventede med at køre, til det blev lyst, så jeg i det mindste kunne orientere mig i snehelvedet. Jeg kørte max. 40 km/t, for der lå rigtigt meget sne på vejene, og især der, hvor der var åbent ud til markerne. Her føg sneen lystigt og lagde sig som store driver.
Og lad mig nu lige med det samme indrømme, at min bil ikke ligefrem er den mest smarte at køre i, når der ligger 35 cm sne overalt! Den er sænket, er baghjulstrukken, har en masse heste og en livlig speeder! Så det var faktisk lidt med hjertet oppe i halsen, at jeg kørte afsted....
Nå, men det gik ganske fint med at køre ud på de store veje. Der var stort set ingen trafik, og jeg var så heldig at ligge bag en stor sneplov. Bilen kørte fint, og selvom den er 16 år gammel, har den ABS og anti-spin.
Jeg nåede sikkert til Hyldevangen, som vejen hedder ned til Stalden - og den var endnu ikke ryddet. Jeg gav bilen gas for at komme igennem de store driver, og to gange kom der en dyne sne op på forruden, for nu fungerede bilen som en sneplov!
En halv time senere end jeg plejede til en weekendvagt, fik hestene endelig morgemad. Mens de spiste, gik jeg i gang med at rydde sne foran døren til inde-stalden. Der lægger sig altid driver der, og denne her hørte ikke til de mindste. Så jeg fik varmen. Dernæst kørte jeg halm ud til hopperne, og alting tager længere tid og er meget mere hårdt, når man skal gå i dyb sne. Endnu mere varme!
Så havde hestene spist færdigt, og nu skulle de ud og blotre sig i sneen. I dag tog jeg hestene én og én, for jeg kunne ikke stå så godt fast i sneen, og jeg gad ikke ha' to løse heste, fordi jeg røg omkuld i driverne. Alle heste var søde og ivrige efter at komme ud, og en af vallakerne ved navn Felix, stak mulen ned i sneen og trak et langt spor ud til folden.
Alle heste vel ude på foldene, og de rullede sig alle sammen! De var pakket ind i sne. Jeg gik i gang med at muge ud, og da jeg kører trillebøren ud til containeren, skulle der skovles mere sne! Jeg ryddede en bred sti og det meste af sneen i containeren, så man kunne komme til med trillebøren.
Til sidst strøede jeg et tykt lag halm til hestene, så de kunne ligge lunt. Og så begyndte vand-helvedet! Jeg lukkede for vandet til vandkopperne i udeboksene, for de fryser til i dette her vejr. Og så var det på jagt efter vandkar, som jeg satte ind i deres bokse og fik fyldt op. Jeg tror ikke, at jeg på noget tidspunkt frøs om hverken hænder, krop eller tæer!!
I mellemtiden kom der en stor tankvogn kørende. Det var ejeren af stedet, der havde bestilt olie, men chaufføren turde ikke køre oliebilen ind på gårdspladsen. Han ville aldrig kunne få den ud igen. Jeg foreslog ham så, at han bakkede op mod stalden og trak olieslangen gennem porten, tværs over gårdspladsen og så på med dysen. Som sagt så gjort - måske lige bortset fra, at den 8-hjulede tankbil gled sidelæns, da han bakkede, og så ramte den et træ - og så sad den fast! Åh nej, tænkte jeg! Hvis han sidder fast så nemt, får jeg så min egen bil ud? For det sneede jo stadig, og min bil var allerede godt pakket ind i sne.
Jeg gravede sneen væk omkring bilen og lagde to tykke halmtotter under hvert baghjul. Og så kom sandhedens time....jeg satte den i gear og lod den selv trække - og jubiiiiiiii - den kom sikkert ud, og så fik den ellers - igen - en gang speeder ud ad vejen gennem driverne. Det lykkedes mig at få bilen gennem sneen og ud på hovedvejen - og så var det ellers hjemad! Men du godeste, hvor var det glat! Det der med "bare" at smide salt på sneen er en afsindig dårlig idé! Sneen bliver som brun sæbe, og så er der for alvor glat! Hvis de dog bare ville nøjes med at køre med en sneplov, så går det meget nemmere.
Der lå i øvrigt en bil i modsatte vejbane af Hyldevangen. Den lå på hovedet, og motorhjelmen lå et stykke inde på marken. Jeg kunne se, at den havde taget byskiltet med på sin rutchetur, så det har ikke været sjovt at sidde i den bil! Men måske skulle bilisterne også lige lette speeder-foden. Man kan ikke køre, som man plejer - selvom man har vinterdæk på!
Da jeg så nåede hjem, skulle der lidt drev i bilen igen for at få den ind på vores egen gårdsplads! Det foregik med spin og sidelæns kørsel, og så holdt den ellers fint foran porten til værkstedet, hvor jeg havde tænkt mig at sætte den ind for at tø op. Ja ja - og så kunne jeg rydde mere sne for at få den ind! Og det kom den så. Og mens sneen tøede på den, gik jeg i gang med at rydde sne ved postkassen, ved indkørslen og langs huset og op til døren. Og SÅ var jeg godt nok sulten!!!
Og nu sidder jeg her og ser SICAB TV direkte. Rart, når jeg nu ikke selv er i Sevilla i år for at overvære det.
Pas nu godt på jer selv derude i sneen!
Lidt stemningsfotos - de er lidt mørke, fordi det sner!
 |
| Fuglehuset har en konisk "top" som tag, men laget af sne fortæller, hvor meget der er faldet. |
 |
| Sommefuglebusken i forgrunden er ved at segne under sneen. |
 |
| Godt med en masse brænde i reserve... |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar