Det endte med at blive en trist dag...

Endelig en nat med ordentlig søvn! Min husbond har været på jagt i et par dage, og jeg sover mildest talt elendigt, når han ikke er hjemme. Jeg sover meget let, vågner hele tiden og bliver opmærksom på lyde, som jeg aldrig har taget notits af før. Det skal blive rart, når vi engang får lavet lågen til indkørslen, så der er lukket af ind til vores ejendom.

Og her i weekenden fik vi så også plantet færdigt i rabatten. Tidligere stod der popler, men dem gik der sygdom i, og de gik ud. Vi fældede hele molevitten, hvilket tog sin tid, for der stod 120 stk. af dem, og rabatten er ca. 230 meter lang! I foråret fik vi planeret og sået rabatten, så den var fin, og nu var det så den optimale måned at plante nyt. Vi har valgt opstammede rødtjørn for hver 10. meter, og imellem står der havtorn.

Sådan ser det ud nu:

Det ser ikke ud af meget lige nu, men planterne gror hurtigt. Der kommer lige et par fotos af, hvordan planterne ser ud, når de er vokset til:

Den smukke rødtjørn.



Den fantastiske havtorn, som tåler vejsalt.

Vi glæder os meget til at se planterne vokse til.

Tidlig eftermiddag tager jeg så i stalden med planer om at ride krikkerne og ikke mindst pudse sadel og trenser. Da jeg parkerer bilen, ser jeg min veninde, som bor ved stalden, og som i år står for at bestille halm og tage imod penge for det. Jeg havde pengene med og løb efter hende, inden hun nåede at tage sin nyfødte søn på armen og gå ind med ham. Men da hun fik øje på mig, gik hun målbevidst hen til mig. Nå ja, tænkte jeg, hun kunne vel se, at jeg ville hende noget. Og jeg siger glad hej og har hevet pungen op af lommen og skal til at tælle pengene sammen, da hun siger: Jeg har altså noget lidt kedeligt at fortælle dig. Inden jeg overhovedet når at få tænkt: Åh nej! - så fortæller hun, at en af partene til Fjordhesten Cornetta er omkommet efter en trafikulykke i torsdags på vej hjem fra stalden.

Jeg blev helt mærkelig indeni og både forstod og forstod ikke, hvad min veninde lige havde fortalt mig. Det var bare for tæt på lige pludselig!!! Smukke, søde Johanna - bare 14 år gammel. Det gik op for mig, at jeg havde stået og snakket med Johanna i torsdags. Hun var kommet i stalden, som jeg var ved at være færdig med at ordne bokse, mad og heste, men jeg fik da sludret lidt med hende, og stak hovedet ind i stalden for at sige hej, inden jeg kørte. Og hun var glad og sagde: Hej, vi ses. Men det bliver så engang på den anden side af regnbuen.

Johanna tager bussen fra stalden til Høje Tåstrup og skifter bus der. Hun skal over på den anden side af vejen for at få sin bus hjem. Hun går mellem to busser og bliver ramt af en bil, som netop kommer kørende. Bilisten når ikke at se hende, Johanna når ikke at se bilen. Jeg har overhovedet ingen fantasi til at forestille mig, hvad hendes forældre går igennem. Hvor kan livet dog være barskt og uretfærdigt. Johannas liv var jo bare lige begyndt...

Så nu besluttede jeg mig for at skrive dette til minde om lyse, glade Johanna, og jeg har tændt stearinlys og skænket mig et glas rødvin. Og så må jeg se at holde op med alt mit hverdags-brokkeri over fuldstændigt ligegyldige ting! Vi skal vågne op hver morgen og være glade for, at vi har hinanden og det, vi har.

God rejse, Johanna.