Da jeg trådte ud på gårdspladsen, trak jeg luften dybt ned i lungerne og indsnusende den der forjættede duft af sne, og vinterbarnet i mig blev vækket til live.
På min vej ud til hestene lagde jeg vejen forbi Netto, som holdt åbent i dag. Jeg skulle købe mejsekugler, vildfuglefrø og solsikkefrø til fuglene, som ivrigt går til den i fuglehuset. Musvitterne og blåmejserne er de mest flittige gæster, og i dag kom også den store flagspætte, som enevældigt gjorde krav på den ene mejsekugle, som den systematisk fik hakket i stykker. De små mejser sad bare og så til, mens deres mad forsvandt, og det kunne jeg ikke ha'! Der skulle være nok til alle. Så jeg fandt et rør til mejsebolde frem, som der kan ligge 5 mejsekugler i og fik den hængt full loaded op i den gamle syren. Og der gik ikke 2 minutter, så var de første mejser allerede i fuld gang.
Til formiddag tog min mand og jeg en kop kaffe ovre på værkstedet, og pludselig kunne vi høre fasanerne kalde. Vi har vilde fasaner her - vi opdrætter ikke og sætter ud. Men det hænder, at nogle af godsets opdrættede fasaner forvilder sig ind til os under fasanjagten, for at så blive, når de finder ud af, at der er mad her. Der kom tre unge fasankokke flyvende i sidste måned under starten af jagten, og de har været her siden. Den ene af dem er helt hvid i toppen, og de tre følges altid ad. Vi kalder dem de tre musketerer! Men når den gamle kok i baghaven gør krav på sin plads, får de unge fløse ben at gå på og løber det bedste, de har lært ind i granskoven!
Men det er de unge, opdrættede fasaner, der kalder. Og min mand går pligtskyldigt ud med spanden fyldt med hvede og valset byg og smider ud til dem. De går ikke langt væk, men holder skarpt øje - for så at gå til fadet, når man er gået lidt væk.
Vi måtte også sørgmodigt konstatere, at vores gamle rå ikke lever mere. Hun har været her de sidste 8 år og har sat 2 lam hvert eneste år. Sidst, jeg så hende, var i starten af oktober, og hun var flot i pelsen og ved godt huld. Men enten er hun skudt i efterårsjagten, eller hun er død - mæt af dage. Men hendes to lam er her - og det er råer begge to. De kan sagtens klare sig nu, og de holder sig herinde hos os, hvor der er læ i den lille granlund af Normanns graner, og vi fodrer dem med hø, hel havre og valset byg. Det er så dejligt at se råvildt inde på vores lille grund, og vi vil fortsat gerne se det skønne syn af dem. Min mand så dem begge her til eftermiddag og nød synet af dem. De var nysgerrige og skulle lige kigge ud mellem granerne for at se, om ham den mørke klump dernede ad græsvejen stadig var der! Helt vidunderligt at have sådan nogle naturoplevelser hjemme hos sig selv! Gid jeg havde en hel skov!
Hestene har det dejligt i sneen, og de kan sagtens holde varmen. Der bliver rullet i sneen mere end én gang, og de står med sne mellem ørerne og på mulen og ser glade ud.
Til eftermiddag begyndte det at sne igen. Og det var på den der helt romantiske måde, hvis man kan sige det. Store, bløde fnug, der dalede ganske langsomt. Det var lige før, jeg kunne skimte et strygeorkester inde mellem granerne, som spillede smuk musik - f.eks. Mahlers 5. symfoni - lyt med her: Mahlers 5. symf.
Min mand gik og arbejdede lidt på værkstedet, og jeg sad på en af høvlbænkene og så ud på sneen. Der var tændt på på værkstedet, så der var lunt og rart. Det bliver hurtigt mørkt, og kl. 18 gik jeg ind for at lave mad. Der har været gang i brændeovnen siden i går aftes, så der var skønt i køkkenet, da jeg kom ind. Jeg lavede biksemad af gårsdagens culottesteg med råstegte kartofler og spejlæg. Det smager fantastisk! Og der kom lys i adventskransen og alle de mange andre lys - inkl. dem ved min fars foto - i køkkenet. Og så var det, at jeg gik i barndom!
Sneen udenfor lyste op og nærmest kaldte på mig! Lige pludselig tog pokker ved mig! Vi var færdige med at spise, og jeg sagde meget kryptisk til min mand, at nu var der erklæret sne-krig! Den var han altså ikke sen til at gennemskue.
Godt pakket ind som Michellin mænd fes vi rundt i sneen og snigløb hinanden og kastede med snebolde. Jeg havde vanter på, så mine snebolde røg hurtigt fra hinanden. Min mand var mere snedig og tog vanterne af og lavede de mest modbygelig kasteskyts. Godt, jeg er hurtig på benene! Til sidst fik jeg den idé at genoplive en god tradition, som min yngste storesøster og jeg altid lavede, når der var faldet sne...snelygter! Halvt inde i projektet bidrog min mand ivrigt, og vi fik de flotteste lygter. Det så næsten ud, som om der var gået ild i sneen.
Sikke en skøn søndag!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar